BogenomKøbenhavnerne_1936-37

48 fra en Kreds af Stadens mest kendte Mænd og Kvinder i den følgende Tid. Han var Filolog og blev Biskop i Stavanger. Hans Stephensen er Lollik, vi kender ham bedst under det lantmske Navn Johannes Stephanius, han blev gift med Yinstrups Datter og docerede Filosofi. Hans Søn var den kendte Historiker Stefan Hansen Stephanius, Saxos Kommen- tat°Ogsaa Jon Jakobsen Yenusin var Professor, vi nævner med ham en af Digterne i Tiden. Af de nye i dette Tidsrum ansatte P rofessorer kan vi nævne nogle, som senere vil blive nærmere omtalt i anden Forbindelse. Christen Longomontanus, Jesper Brochman, Caspar Bartholin, Ole Worm, Klavs Plum og Jen s Dinesen Jersin. Mens vi med Yillie i den foregaaende Periode har nævnet en Bække Høj­

lærde, med hvem vore Læ sere næppe har for­ bundet mange Tanker, er vi overbeviste om, at enhver Læser, der kender sin Danmarks Histo­ rie, med os vil sige: Død og Pine, var alle disse P rofessorer omtrent paa en Gang, det kan man kalde et Universitet! Og hvad Lærerne angik, var det det ogsaa. Studenterne hører vi mindre om. De fleste blev vel Præster, og det er en Smule Malurt i vort Bæger, at alle disse efter Tidens Standpunkt fremragende Yidenskabsmænd havde læ it i Ud­ landet, deres dygtigste Elever fortsatte deres Stu­ dier i Udlandet, og det er besynderligt nok ikke før langt hen i det 18. Aarhundrede, at den dan­ ske Yidenskab fostres paa det danske Universitet. Endnu en Aarrække blomstre Universitetet, vi

Corfitz Ulfeld.

skal komme tilbage til det senere, saa visner det og alt, hvad Gryet forjættede, svigter, det eneste, der bliver tilbage, er et københavnsk Bourgeoisi, der afløser Borgerne fra det 16. Aarhundrede. Men netop derfor bryder vi af i vor mere skematiske Fremstilling og tager fremtidig den københavnske Overklasse un­ der et. Hertil kommer, at det Borgerskab, vi træffer i Slutningen af Christian den IV s Regering, er det samme, der oplever Svenskekrigen og E n e v æ l d e n s Indførelse, og det er derfornaturligt at omtale dets Personer under vor Skildring af Ene­ vældensDæmring ogBarndom. Vi skriver jo ikke Konge og Hofhistorie, men en Bog om Københavnerne. Men ogsaa i København trak det op til Stænderne Opgør. Kong Christian havde levet stærkt, hans Umaadelighed i Drik var velkendt, og der berettes om en Række Kærlighedsaffærer, der satte Spor i Form af uægte Børn, de senere Gyldenløver, der indledede de kongelige Bastarders Æ ra i Dan­ mark. Med den varmblodige Kirsten Munk giftede Kongen sig i 1615 hemmeligt og blev Fader til en vanartet Søn Valdemar og en Række Dø ttre, af hvilke kun en, Leonora Kristine, har udmærket sig som Personlighed. Døttrene skulde gif­ tes, den ældste, Anna Cathrine, blev trolovet med Breide Rantzaus Søn F ia n s, der druknede i Graven om Rosenborg. Kongen havde udnævnt sin Svigersøn til Statholder i København 1632. Han blev tillige Rigshovmester. Hans trolovede