BogenomKøbenhavnerne_1936-37

54 Vi skal senere omtale de Adelsmænd, der kom til at spille en Rolle i Køben­ havn efter Frederik I II’s Tronbestigelse. Af Begivenheder, der stod i Forbindelse med Hoffet og Adlen i denne Peri­ ode, kan nævnes det store Prinsebryllup i 1634 med Ridderspil ved Holmens Ka­ nal, Corfitz Ulfeldts Bryllup, som vi kender fra Jammersmindet, 9. Oktober 1636, og Prinsens Begravelse 8. Novbr. 1647, samt endelig Kongens Død paa Rosen­ borg d. 28. Febr. 1648. Fø r 1660 havde Kongen ingen direkte Indflydelse paa Universitetet, men som dets øverste »Konservator« og øverste Kansler havde han Anledning til at blande sig i dets Forhold. Kongens Kansler var tillige Universitetets Kansler, og Stil­ lingen beklædtes af Kristian Friis til Kragerup, der døde 1639 og efterfulgtes af den lærde Holger Rosenkrantz’ Svigersøn Kristen Tomesen Sehested, som be­ klædte Embedet til 1657. Denne udmærkede Mand har fra alle Sider det bedste Omdømme, og i hans Tid oplever Universitetet en af sine smukkeste Perioder. Den indre Styrelse laa hos Konsistoriet, der er lovfæstet i 1625 ved et Brev fra den under Christian IV ’s Fravæ relse i Trediveaarskrigen er udgaaet fra den udvalgte Prins Christian. F ra 1630 bestaar det af 13. Medlemmer. Den før­ ste Rektor efter 1537 er Morsing, udvalgt af Kongen, senere gik Rektoratet paa Omgang ved Valg mellem de Professorer, der var »rectorabiles«, oprindelig var det halvaarligt, blev senere helaarligt. Vi har tidligere bskæftiget os særlig med de teologiske og filologiske (filo­ sofiske) Professorer. I denne Periode sker der en Udvidelse, idet der dels an­ sættes juridiske Professorer, der beskæftiger sig lidt, om ikke særligt med dansk Ret. Kosmus Bornemann indsendte i 1658 en Ansøgning om, at dansk Ret maatte doceres, men Fag blev den først 1733. Derimod udvidedes det medicin­ ske Fakultet og fik en meget stor Betydning, idet Danmark opnaaede en frem­ skudt Plads indenfor Naturvidenskaberne. Der havde været medicinske Pro­ fessorer før, men egentlig medicinsk Fakultet oprettedes først, da Simon Pauli 14. Maj 1639 blev Professor i Anatomiæ, chirurgiæ et botanicis. Han opførte sit theatrum anatomicum og anses for Grundlægger af dansk Lægevidenskab, i 1645 blev han Stadsfysikus, og i 1648 overtager Thomas Bartholin hans Pro­ fessorat. Vi faar senere Lejlighed til at omtale flere af vort Universitets be­ rømte Naturvidenskabsmænd i Tiden. Det medicinske Fakultet staar paa en vis Maade i Forbindelse med det filosofiske. I Forbindelse med Universitetet staar i høj Grad Studenterne, der er et sær­ ligt Folkefærd i disse Tiders København. De holdtes til Gudsfrygt og Kirkegang, men saasom Historie meget ofte skrives paa Uddrag af Straffeakter, faar man et uhyggeligt Billede af Studenterlivet med Beretninger om Vold og Tøjlesløs- hed. De bankede deres Professorer, sloges indbyrdes og med Byens Haandvær- kere og Borgeres Lakajer. I 1634 blev det dem forbudt at færdes paa Gaden efter Kl. 7. Kongen sad ved Lejligheder selv til Doms over dem, og Straffene var haarde, da Manddrab ofte forekom. E fter Trediveaarskrigen blev det rent galt, særlig tog Duelvæsenet uhyggelig Overhaand. Ogsaa med Sædeligheden stod det ilde til. Vi tør antyde, at disse Undtagelser bekræfter en langt bedre Hovedregel. Dog er det givet, at Drukkenskaben var stor blandt dem, og at Student ikke just var et Hædersnavn. De var fattige og forgældede, men der­ for ogsaa udsatte for Fængsel og Nød. Det forstaas heraf, at Adlens Sønner saa

Made with