BogenomKøbenhavnerne_1936-37

66 sørgede Trafikken paa Havnen og Kongens indenrigs Post til søs. Under Belej­ ringen spillede flere af dem en betydelig Rolle. Det er almindelig kendt, at Staden Christianshavn, der anlagdes paa Opfyld­ ning i 1618 af Christian IV, til at begynde med var en særlig Købstad, den ind- lemmedes i København 1674. Den havde en Borgmester og 3 Raadmænd samt visse PnJ lbi£ier; Af kendte Christianshavnere kan nævnes Præsten E rik Bredal 1640 seneie Biskop i Trondhjem. Knippelsbro .er opkaldt efter Færgemand Hans Kmp, Ira 1633. Der nævnes 8 Borgmestre og 8 Raadmænd, blandt dem Hans Kmp. ngen af dem er særlig kendte. Blandt Borgerne kan nævnes Bryggeren Anders Wern (1660), Kunsts læreren K aspar Herback og en Prokurator Anders Bager (1661). N ielsTrolIle:førte !Kro­ nens Tilsyn med Staden i Christian IV’s Tid, senere blev det Statholderen benhavn. Vi skal saa beskæftige os lidt med Haandværkerne, om hvem der findes Op­ lysninger i Afsnit. Desværre er der i den samlede Fremstilling af disse Emner et alvorligt Gab mellem Middelalderen og det attende Aarhundrede, og det er os ikke muligt at nævne Navne eller give biografiske Data for københavn­ ske Haandværkere i den her omhandlede Periode, hvori Lavene havde udviklet sig saaledes, at de hindrede en forstandig Udøvelse af Næringen, og de blev da ophævede ved 1613 af Christian IV. Men inden der var gaaet 10 Aar, var Insti­ tutionen indført igen. Navne paa københavnske Haandværkere er altsaa faa. Vi kan nævne Farverne Johan Ettesen, der forpagtede Klædekompagniets F a r ­ veri, og Gert Piber, begge ved 1635. De har sikkert været Udlændinge. Der næv­ nes i 1620 en Herman Wust, der havde Svovlhus, hvor nu Rigensgade g a a i. ans Efterfølgere Hans Jacobsen og Mogens Zackariasen nævnes efter 1660. Der næv­ nes nogle Silkevævere, der havde Virksomhed, hvor Silkegade nu gaar og; stod under Kong Christian IV's Kontrol. I 1623 gik det over til en Kreds af Udlæn­ dinge: von Delden, Bøcker, Møllengracht og Tisen. Men om de »regulære' Haandværkere Smede, Snedkere, Murere og Tømrere kan vi altsaa ikke berette Pcrsono.li q Dette er først muligt ind i det attende Aarhundrede, da »Mandtallene« optræ- der De københavnske Industridrivende, der klarede sig bedst, var allere e en Gang Bryggerne. Der var i 1622 ialt 122 Bryggergaarde i København. Som pri- viligeret Brygger af »Bryhan« nævnes Ditlev Hansen i 1633. Det tyske 01 havde dog Overtaget over det danske. Om Griffenfelds Fader og hans Kreds foielig- ger ret udførlige Biografier i A. D. Jørgensens og Prof. Fabnciu s Værker om GrifTenfeld. ~I Tiden før Enevælden var Byfogden i København Dommer i Borgernes Sa­ ger. Han beklædte Retten sammen med Tingmænd der var Omgangstjeneste blandt Borgerne under en Oldermand. Der nævnes i Perioden fra 1600 n eis Mikkelsen, der modtog Insigniet »Sværdet« i 1606 og døde 1615 Hans E fter e i- ger var Lavrids Mogensen, der fik Afsked 1620, og om hans Eftermand siger Christian IV: »om Laurids Hansen ved jeg ikke andet end, at han saa heddel«, hvad der ikke synes at tyde paa, at Stillingen var særlig anset. Lavrids Hansen

Made with