BogenomKøbenhavnerne_1936-37

70 dende. Barnemord er Aarsag til talrige ulykkelige Kvinders barbariske Henret­ telse, men Radbrækning og Pinsler, der i Frankrig og Tyskland udføl tes u * tan - seligt, omtales ikke hos os i denne Periode. Det er et smukt rræ k i København Historie, at Grusomhed og Blodtørst ganske savnes i Folkelivsbilledet, og i denne Henseende er vort Fædreland enestaaende.

T R E D I E K A P I T E L K Ø B E N H A V N E R N E U N D E R E N E V Æ L D E N

I. KØBENHAVN ET REGERINGSKONTOR P EDER GRIFFENFELDS Historie er kendt af alle. Han har væ iet ovei- vurderet i levende Live og efter sin Død er han undervurderet af sin Biograf A. D. Jørgensen. Holberg sætter ham heller ikke højt. Vor lid er tilbøjelig til at bedømme ham vistnok retfærdigt som en af vort Fædrelands allerbetydeligste Mænd. Hans sjældne Begavelse og alsidige Viden anerkende! alle, som Udenrigspolitiker er han en af de faa, vort Land har hat Hans Fald skyldtes Nid og hans Konges Svaghed. Beskyldningen for Bestikkelighed og Havesyge virker kom isk paa Baggrund af hans Samtidiges Adfærd, og Besky d- ningen for Forræderi var allerede da bevidst løgnagtig. Hans Tragedie skyldtes det stadige Nid, som er en dansk Nationalfejl og Processen mod ham er en Skam­ plet paa dansk Rettergang. Vi skylder ham vor Centraladministration der blev en Modvægt mod personlig Enevælde. København skylder hans F jende*, at den nedsank til fuldkommen Afhængighed af K r o n e n og Danmark skylde* samme F jender en Udenrigspolitik, der gjorde Landet dyb Fortræd, t a o n er han nu i Historien ligesaa charmerende, som han var i levende Live g Københavnerne vil han - som Professor Fabricius kalder »den første mo­ derne Københavner« — altid staa som en af de betydeligste Mænd, Sta en l0S Det København, der blev til i den korte Periode ialt kun 13 Aar, hvori han virkede, bestod egentlig lige til 1849, ja for Næringslivets Vedkommende til 1857 Fø r sin Udnævnelse til kongelig Bibliotekar 1663 og til Kong Frederik d. I lI I ’s Død indtog han, selv efter at han i 1666 var bleven Kammersekretær en forholdsvis beskeden Plads, og det er først efter Kongens Død i 1670, at h under Christian den V, først som Oversekretær og siden (16/3) som Rigskansler bliver den mægtige Mand i Riget. Men allerede i 1676 falder han. Imidlertid er i dette Tidsrum Grunden lagt til Centralstyrelsen, der repræ­ senterer Enevældens Indgreb i Stadens Liv paa alle Omraader og Udviklingen fortsættes i næsten 150 Aar. Griffenfelds Efterfølgere ejede ikke hans forstaa- ende Syn paa Hovedstadens og dens Borgeres Tarv, og Frederik d III s Privi­ legier til Staden gav den altsaa faktisk intet i Retning af virkeligt Selvstyre. Men København var som kongelig Residens bleven noget særlig i ige ,