BogenomKøbenhavnerne_1936-37

77 i Geheimeraadet et Par Aar før Kongens Død, deltog han aldrig i Regeringen direkte; han stod bag Bernstorff og Thott, som han havde staaet bag Holstein og Schulin, sin Interesse viede han sine store Godsbesiddelser og var en frem­ ragende Landmand. Hans Efterslægt har senere i mange Generationer tjent Lan­ det. Han erhvervede det oprindelige Gyldenløve Danneskjoldske Palæ i Bred­ gade, nn Haandværkerforeningen, og var en ivrig Beskytter af Kunst og Viden­ skab. Som Greve og Elefantridder døde han 81 Aar gammel i 1792. F ra Kon- seillet var han afskediget af Struense. Christian den VII’s Konseil under Bernstorffs Ledelse bestod af Prins Karl af Hessen Militær, Feltmarskal, Frederik Danneskjold Samsøe, f. 1703, General- admiralløjtnant, der indlagde sig stor Fortjeneste af Flaaden som Oversekretær

og Intendant de Marine. Ved Frederik den V’s Tronbestigelse blev han afskediget, men kom 1766 ind i Konseillet, hvor han kun sad et Aar og blev afskediget paa Grund af sin Optræden mod Bernstorff. Han døde 1770, var en stridbar Herre, men Eftertiden anerkender hans store Dygtighed. Hans Modstander i Admiralitetet var Iver Rosenkrantz’ Søn Frederik Christian Ro- senkrantz, i. 1724, der maatte vige for ham, men til Gengæld fik hans Plads i Konseillet 1767. Han var ligeledes en stridbar Herre og blev afskediget af Struense for senere efter dennes Fald atter at blive Minister. Som det af foranstaaende vil ses, var alle disse Geheimeraader af fornem Slægt — paa Schulin nær. Vi har ikke her nævnt Thomas Balthasar

Grev Adam G. Moltke.

v. Jessen, der kun sad i Raadet et knapt Aar v. 1700. Hans Efterslægt lever endnu. Han var af beskeden Herkomst, oprindelig ansat i Griffenfelds Periode i tyske Kancelli. Det var denne Kreds af Ministre, tildels ogsaa store Godsejere, der prægede de højeste Klassers Liv i de hundrede Aar, der nu beskæftiger os. For de flestes Vedkommende var Sproget som Hoffets Tysk; men af de nævnte 33 er dog 13 gode danske Mænd, selvom deres Hustruer næsten alle var tyske Damer. Under Enevælden maa Domstolene regnes med til Regeringsinstitutionerne, Adskillelsen sker først ved Grundloven af 1849. Højesteret blev oprettet 10. Januar 1661. Kongen var selvfølgelig den øverste i Retten, og under Enevælden præsiderede han ofte der, ligesom han under den første Periode til Frederik d. V’s Tid undertiden greb direkte ind i dens Af­ gørelse. Den første Højesteret rummede foruden de Adelige, vi tidligere har omtalt, Ærkebiskop Svane, tyske Kansler Theodor Lente, Hans Nansen, Peter Biilche, Christopher Gabel, Dr. Henrik Ernst, Peder Lassen og Rs. Brochmand, begge Universitetsprofessorer. Under Frederik den III var Kansleren Peder Reedtz Rettens Leder. Under Christian d. V blev Griffenfeld Kansler, han var allerede tidligere indtraadt som Assessor. I denne Periode udnævntes en Vicekansler, Adelsmanden Otto Pogwisch, og Griffenfeld afløstes ved sit Fald af Grev Fr. Ahle-

Made with