BogenomKøbenhavnerne_1936-37

82 tid I Byens Styrelse satte den Blomst efter 1660, dels fordi »Magistraten« som Styrelsen nu kaldes blev fornemmere, dels fordi en Del af de Hø jlæ rd«. Gods gik til Staden, og dens Indtægter deryed f°rringedes, saa de o P ^ e , a t d e a e lmnne faa Del i de tabte Goder ved at indtræde i Magistraten. Byen følte sig be æret og Borgmestrenes Løn blev sat op. Magistraten bestod under Frederik d TIT 09 Christian d. V af 4 Borgmestre, hvoraf den første fik Titlen Præsu en og de tre andre hed Borgmestre. En af dem var tillige ^ 8 virkelige Raadmænd, en Vice-Borgmester og 8 ulønnede Vice-R,udmrari- uden var der de berømte 32 Mænd, der i Det blev aldrig til noget med, at de skulde vælges af »Borgerne«, de skulde^være »fornemme Borger«, og det endte med,at de supplerede sig selv. Og.deresEieføj- else var kun at virke som »raadgivende«, saa de egentlig aldrig fik direkte Be tvdning, skønt de stundom »knurrede«. o+XTT,0 Desuden greb Centraladministrationen meget snart alvorligt ind i Byens y Allerede i 1661 beskikkede den en Direktør til Gadernes Renholdelse og under Christian den V kom den ene Kommission efter den anden udnævnt af K °ngen . (Noget lignende som den under og efter Verdenskrigen grasserende Lyst ansætte Nævn). Disse Kommissioner lededes udelukkende af Stormænd af gam­ mel eller ny Adel supplerede med lærde Professorer, og det egentlige Styre i deres Hænder, som det tidligere var faldet i Rigs aadet . Alene und fr Christian den V udnævntes otte staaende og en Række Lejligheds- k o m i s s i o n e r Dog maa det indrømmes, at de vigtigste Medlemmer i disse Kom- missioner var den"anerkendte og dygtige Ole Rømer og den energiske Borgme­ ster og Politimester Claus Rasch, paa hvis Karakter der dog er en Del at udsæt . Han var en udpræget Stræber, der drev det vidt ikke alene i Staden men ogsaa som Godsejer og kst. Amtmand i Nyborg Amt, Assessor i Højesteret m .m . m. Hans Billede, der hænger i Politidirektørens Sal, viser et forslagent Ræveansig , dørKommissionerne tog i det 18. Aarhundrede helt Styret fra Magistraten og de 32 Mænd, og da Struense i 1771 brutalt væltede hele Institutionen ^ ^ netsordre, havde han som Undskyldning dens fuldkomne Unytte. De 32 Mænd Virksomhed havde i Decennier bestaaet i deres fortsatte, men virknmgsløse, DeUførste Kuld af københavnske Præsidenter, Borgmestre og Raadmænd var altsaa ofte akademisk præget. Den første Præsident blev selvsagt Hans Nansen den ældre, der u d n æ v n L ?660 og virkede til sin Død 1667. Hans Efterfølger var Peter Biilche, en Brandenburger og for sin Tid bekendt Læge, som i sin havde været Christian den IV’s Livlæge og senere som Frederik den III s Læge havde stor Indflydelse paa Kongen. Han døde 1671. Hans Søn Titus, en af G fenfelds Ungdomsvenner, senere Medlem af den Kommissionsdomsto , der dømte ham, blev 1665 Borgmester i København, en studeret Jurist og Medlem al Højesteret, der beklædte Borgmester embedet til sin Død 1684. Peter Biilches Efterfølger som Præsident blev Peder Hansen Besen, Søn a den foran omtalte Biskop Hans Hansen Besen, juridisk Professor og Præsiden fra 1672. Resen var som omtalt en af Literaturen fortjent Mand, han har udgive Eddaen og danske Retskodices, forfattet det endnu skattede danske Atlas og en Københavns Beskrivelse. Resen er vel nok den mest fremragende af Københavns

Made with