591167340

KJØBENHAVNS POSTBUDES ENKE- 00 BEGRAVELSESKASSE

KJØBENHAVNS POSTBUDES ENKE- OGBEGRAVELSESKASSE TIDLIGERE KJØBENHAVNS POSTBØtIES SPAREKASSE 1818-1918 AF FR. O L S E N & OYERPOSTKONTROLØR

K J 0 H E N H A V N H. H. TI I I E LE S B O GT RY K K E R I 1918

D en 28. Januar 1818 Kl. 7 om Aftenen afholdtes paa Post- gaarden i Kjøbenhavn under Forsæde af daværende Post- forvalter ved Kjøbenhavns danske Brevpostkontor Justitsraad E l ia s J o h a n n e s S v a n e v . S tø c k e n et Møde af Postbudene for at forhandle om Oprettelsen af en gensidig Understøttelseskasse. Dagen før havde v. Støcken udsendt en Indbydelse saalydende: »Samtlige Budde ved Postvæsenet her i Staden haver liere Gange mundtlig anmodet mig om at forelægge dem en Plan til en Be­ sparelses Kasse, hvori de ved gjensidige Bestræbelser for hinandens Vel kunde nedlægge saavel bestemte aarlige Tilskud som ellers frievillige Bidrage, der efter Omstændighederne enten maatte kunne komme dem selv tilgode i trængende Øjeblikke i Livet eller og deres Koner og Børn efter deres Død, og saaledes skriftligen gjen- taget dette Ønske for mig, som de derhos har haft den Tillid til at anmode om at overtage Bestyrelsen af en saadan Indretning. Endskiønt mine Forretninger ei levner mig megen Tid til private Opofrelser, saa er Fonnaalet for hiine Yttringer dog saa velkom­ men for mig, at jeg ved fælleds Bestræbelse med enhver af dem skal søge at udrette hvad jeg kan. Til den Ende indbyder jeg derfor Enhver af dem behagelig at tage Møde i mit Contoir Onsdag den 28de Januar, som er i Morgen, om Aftenen Kl. 7 slet, hvor jeg nærmere skal tilkjende- give dem mine Ideer og beder iøvrigt at de herpaategnet vil med­ dele mig deres Navne til Beviis for denne Forkyndelse«. Dagen for Mødets Afholdelse var ikke tilfældigt valgt; den 28. Januar var Frederik den Sjettes Fødselsdag, og denne Dag skulde, som det hedder i Forhandlingsprotokollen, anses som Kas­ sens Stiftelsesdag, »da Dagen for os alle hver i sin Stilling er os vigtig og kær, fordi den er vores allernaadigste Konges Fødselsdag, paa hvilken enhver af os aldrig vil kunne glemme, hvad vi, mer / eller mindre, hidtil har og fremdeles venter at ville oppebære ved l

Hans allerhøjeste Naade«. Der var dengang kun 26 Postbude i Kjøbenhavn, og disse gav alle Møde med Undtagelse af 3, som var beskæftigede i Tjeneste. Kassens Oprettelse blev vedtaget, og hver af de tilstedeværende forpligtede sig til at betale et Indskud af 5 Rdl. og at erlægge et fjerdingaarligt Kontingent af 1 Rdl. Desuden nedlagde Medlemmerne, som det i en senere af v. Slø- cken udgivet Beretning hedder, »af egen Drift i Betragtning af Dagen, paa hvilken jeg opflammede deres Følelser for det meget gode enhver af os i forskellig Stilling nød under den mildeste Lands­ kiders Beskyttelse«, et frivilligt Ridrag af 27 Rdl., hvortil v. Stø- cken »af et taknemmeligt Hjerte ofrede en Gave af 50 Rdl.«. Det vedtoges, at Kassen skulde bære Navn af »Postbudenes Besparel­ ses Casse«, hvilket Navn dog i den trykte Beretning er forandret til »Kjøbenhavns Postbudes Sparekasse«, v. Støcken lovede at paatage sig Bestyrelsen af Kassen, og paa Forslag af ham valgtes 5 Repræsentanter, en for hvert af de i Postgaarden værende 5 Kon­ torer nemlig, Brevpostkontoret, Pakkepostkontoret, Kjøbenhavns helsingørske Postkontor, Kjøbenhavns lollandske Postkontor og Befordringskontorel. De første 5 Repræsentanter var Postbudene J o h . P e t e r B r a u e r , F r e d e r ik L u d v ig T u c h s e n , N ie l s L a r s e n , C h r is t o p h e r M ic h e l s e n og A n d r e a s S a n g s t r u p . I et faa Dage efter mellem Bestyreren og Repræsentanterne afholdt Møde enedes man om at fastsætte det fjerdingaarlige Kon­ tingent til 2 Rdl., hvilket senere tiltraadtes af Medlemmerne. End­ videre besluttede man, da samtlige Indskud og frivillige Bidrag var indbetalte, saaledes at Kassen ejede 207 Rdl., at tage en Ob­ ligation i Rigsbanken for de 200 Rdl., og hermed var Grundstenen til Kassens Formue lagt. Man savnede ej heller et Opbevarings­ sted for denne, thi Postgaardens Haandværkcre skænkede hertil »en nymalet med Laas og Nøgle forsynet Pengekasse«. For at Sparekassen foreløbig ingen Udgifter skulde have, skænkede v. Stø­ cken Forhandlingsprotokollen og de fornødne Skrivematerialer for det første Aar. Knap 14 Dage efter Kassens Stiftelse døde en af dens Medlem­ mer, nemlig Postbud F r e d e r ik H e b e r e r . Skønt man i Kassens Bestyrelse var enig om, »at ingen kunde antages al være Inter­ essent i Kassen, før det første Kvartals Kontingent var forfaldet og erlagt«, vedtog man dog, »for ikke at tilsidesætte de gode Hen­ sigter, Medlemmerne gensidigen ønsker at vise«, at give den efter-

ladte Enke en Gave af 15 Rdl., og Kassen havde saaledes efter knap 14 Dages Bestaaen ydet den første Understøttelse. Et halvt Aar efter Kassens Oprettelse gav v. Støcken General- postdirektionen Meddelelse heroin og modtog derefter en den 8. Au­ gust 1818 dateret Skrivelse, hvori Direktionen meddelte, at den med Fornøjelse havde modtaget Efterretning om den »under Navn af Kjøbenhavns Postbudes Sparekasse stiftede Indretning til Under­ støttelse og Hjælp for de kjøbenhavnske Postbude, som man al­ deles bifalder«, hvorhos Direktionen tilføjede, at det vilde være den kært efter hvert Regnskabsaars Udløb at modtage Efterretning om Kassens Status*). Efter Modtagelsen af Regnskabet for 1819 skænkede Generalpostdirektionen som et Bevis paa sin Tilfreds­ hed med Kassen 50 Rdl. af Gebyrfonden til denne, og kort efter tilkendegav Direktionen Bestyrelsen, at den ønskede, at de 2 yngste Postbude, som paa Grund af manglende Evne endnu ikke var indtraadte i Kassen, blev optagne som Interessenter, imod at Di­ rektionen af Gebyrfonden betalte et Indskud af 10 Rdl. for hver. Generalpostdirektionen viste ogsaa senere sin Interesse for Kassen ved at skænke den mindre Gaver, og et af dens Medlemmer, Kon- ferensraad G. W. L a n g e , forærede den i 1821 en Obligation paa 100 Rdl. Som foran oplyst var Indskuddet ved Kassens Oprettelse fast­ sat til 5 Rdl. Det fremgaar ikke af Forhandlingsprotokollen, at det senere er forhøjet til 10 Rdl., men da Generalpostdirektionen som foran nævnt bar betalt et Indskud af 10 Rdl. for hvert af de 2 Postbude, som den ønskede optaget, og senere tiltraadte Medlem­ mer ligeledes bar betalt 10 Rdl., maa en Forhøjelse være vedtaget. Man havde kaldt Kassen »Sparekasse«, og det kunde vel rent sprogligt set forsvares, idet Fonnaalet var at opspare Kapital for at kunne komme hverandre til Hjælp i trange Tider, men naar v. Støcken i 1821 i en Beretning om Kassens Virksomhed udtaler: »De mange større og mindre oprettede Spare-Banker i England, *) Denne Skrivelse er senere, bl. a. i et Reglement for Kassen af 1. Januar 1830, opfattet, som om Generalpostdirektionen havde approberet Kassen, og i en kort historisk Beretning om denne (Dansk Portrætgalleri) hedder det end- ogsaa, at Generalpostamtet (sic.) ved denne Skrivelse, for hvilken Datoen dog ikke er rigtig anført, havde anerkendt dens Statuter. Skrivelsen kan dog efter sin Ordlyd ikke opfattes som indeholdende nogen Approbation hverken paa Kassens Oprettelse eller paa dens Statuter. Saadanne forelaa i det hele ikke udover, at Kontingentets Størrelse var fastsat.

hvis heldige Fremskriden opvakte langt fraliggende Landes Op­ mærksomhed, gav Ide til denne i det saare ubetydelige«, saa kan Benævnelsen ikke forsvares; thi de i England oprettede Sparekas­ ser, der var Forbillede ogsaa for de heri Landet oprettede, havde ligesom i vore Dage det Formaal at modtage og forrente opspa­ rede Beløb, men dette var ikke Formaalet for Postbudenes Spare­ kasse, som lige fra sin Begyndelse havde sat sig til eneste Maal at yde sine Medlemmer eller deres Efterladte Understøttelse. Delte fremgaar, foruden af hvad foran er oplyst, tydeligt af Forhand­ lingsprotokollen, hvori det ved Kassens første Aarsmøde den 28. Ja­ nuar 1819, hedder: »Vi glæde os ovei den gode Gerning, vi be­ gyndte, den vi alle er enige i at fortsætte, saa at vi ved klog og fornuftig Sparsomhed kan henlægge en ringe Skærv, til hvilken vi kunne ty i Sygdoms- eller andet Uhelds-Tilfælde, men som vi dog trolig love hinanden aldrig at ville gribe til, saalænge vi kunne arbejde, men opbevare for vores Koner og Børn, naar disse en­ gang maatte trænge dertil, ,og vi ikke længer kunne være deres Forsørgere«. v. Støcken har sandsynligvis ikke været klar over, hvori de i England oprettede Sparekassers Virksomhed bestod, og da der ikke dengang, naar midtages en i 1810 paa Holsteinborg oprettet mindre Sparekasse, om hvis Tilværelse han vel næppe har været vidende, eksisterede nogen Sparekasse i Kongeriget Danmark, har han ikke af en saadan kunnet lære Sparekassers Virksomhed at kende. Nu havde den af ham oprettede Kasse faaet Navnet »Spare­ kasse«, og dette var Anledningen til, at han, efter at der i Kjø- benliavn var oprettet en virkelig Sparekasse, dels søgte at erhverve de samme Begunstigelser for Postbudenes Sparekasse, som hin Kasse havde opnaaet, dels anvendte Bestemmelser fra dennes Ved­ tægter paa Postbudenes Sparekasse uden at tage Formaalenes For­ skellighed i Betragtning. Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, der aabnedes 1. Maj 1820 og betragtedes som et rent humant Foretagende, gav 4 pCt. Rente, hvad der muliggjordes ved Tilladelse til al indsætte de modtagne Beløb i Statskassen (Statsgældsfonden), der paa hin Tid kunde staa sig ved at give 5 pCt. Kort efter at Sparekassen for Kjø­ benhavn og Omegn havde erhvervet denne Begunstigelse, indgav v. Støcken en Ansøgning til Kongen om, at den samme Begun­ stigelse maatte tilstaas Postbudenes Sparekasse. I Ansøgningen

udtaler han: »Førend man endnu heri Staden havde set Spare­ kasser oprettede, som i flere fremmede Lande har vakt megen Opmærksomhed og frivillig Tillid, lagde jeg Grunden til en saa- dan Indretning for de kjøbenhavnske Postbude«, og senere føjer kan til: »A f ovennævnte Beretninger vil Deres Majestæt aller- naadigst erfare, at denne Spare-Kasse blev stiftet paa Landets almindelige Glædesdag — Deres Majestæts allerhøjeste 50de Aars Fødselsdag — altsaa mere end to Aar førend del var bekendt, at liere af Deres Majestæts agtbare Embedsmænd vilde sammentræde tor at stifte en Sparekasse for Kjøbenliavn og dens Omegn, og ved Siden af hvilken flere mindre udvidede Indretninger, lig denne, efter mine Tanker ville kunne bestaa med Held«. Disse Bemærk­ ninger maa enten have til Hensigt al hævde en Forrang for Post­ budenes Sparekasse som den første Sparekasse i Hovedstaden eller skal maaske snarere begrunde, at en saadan særlig og min­ dre Kasse bestod trods det, at en større, for alle tilgængelig Spare­ kasse var oprettet; men hvad enten det ene eller det andet har været Hensigten, betegner v. Støcken Kassen som en Sparekasse, og det ser da ret mærkeligt ud, naar han i samme Ansøgning anmoder om, at det maa bevilges Kjøbenhavns Postbude »selv al borlbære deres Lig«, thi en saadan Bevilling var ikke forenelig med en Sparekasse, men vel med en Begravelseskasse. Det synes ogsaa, som om Kancelliet har fundet en Bevilling til Borlbæring af Lig, lidet forenelig med en Sparekasse og derfor har anset det for rigtigt at fremhæve, al Kassen var en Under­ støttelseskasse. Herom havde v. Støcken dog intet nævnt i An­ søgningen, men i senere indgivne Ansøgninger om andre Begun­ stigelser for Kassen har han formodentlig gjort nærmere Rede for dennes Formaal, thi i den kgl. Bevilling af 1. August 1821, hvor­ ved Tilladelsen med Hensyn til Ligbæring blev givet, mod at der aarlig erlagdes en Godtgørelse af 2 Rdl. til Ligbærerkassen, hed­ der det, at v. Støcken har oplyst, »al han den 28. Januar 1818 har lagt Grund til en Indretning, der er givet Navn af Kjøben­ havns Postbudes Sparekasse, og hvis Øjemed er efterhaanden at samle en Understøttelsesfond til Hjælp for de Postbude, som hertil maatte lindes trængende«. De andre Begunstigelser, hvorom v. Støcken havde ansøgt, var, at de i Kassen indestaaende Penge ikke skulde kunne belægges med Arrest eller Beslag, og at de Beviser og Kontrabøger, der

meddelles Interessenterne, maatte udfærdiges paa ustemplet Papir. Lignende Begunstigelser var meddelle Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, og ved kgl. Res. af henholdsvis 1. August og 5. Sep­ tember 1821 bleV de meddelte Postbudenes Sparekasse. Ved kgl. Res. af 15. Juni 1821 var Direktionen for Statsgælden blevet be­ myndiget til at modtage Indskud fra Postbudenes Sparekasse med kort Opsigelsesfrist. Bevillingen paa, at Kontrabøger maatte udfærdiges paa ustemp­ let Papir, forudsatte, at Kontrabøger skulde anvendes ved Post­ budenes Sparekasse, og saadanne blev ogsaa indførte. Vel var der intet til Hinder for, at en Understøttelseskasse kunde anvende Kontrabøger, hvori Medlemmerne fik Kvittering for indbetalt Kon­ tingent m. v., men man log ogsaa ved Udfærdigelsen af Kontra- bøgerne Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn til Mønster, idet man efter dennes Vedtægter optog en Bestemmelse om, at Kontra­ bøgerne skulde tjene Medlemmerne til Bevis for deres Fordring paa Kassen. Hermed fastslog man altsaa, at de Beløb, hvert en­ kelt Medlem indbetalte, var hans Ejendom og saaledes kun kunde komme ham selv eller hans Efterladte til gode, og dette Princip blev ogsaa, om end noget modificeret, fulgt ved Udarbejdelsen af Kassens Love. Allerede i de første Møder, Bestyreren afholdt, dels med Re­ præsentanterne, dels med samtlige Medlemmer, var det ganske naturligt paa Tale at udarbejde Love for Kassen, men dette blev stadig udsat, i Begyndelsen fordi man vilde afvente Bevillingen af de foran omtalte Begunstigelser, senere uden at nogen egentlig Grund dertil er anført. Tilsidst enedes man dog om nogle mid­ lertidige Bestemmelser, som ifølge Forhandlingsprotokollen ved­ toges paa et Møde den 28. Januar 1822 og senere betragtedes som gældende. Vedtagelsen skele paa en i Henseende til dens Rets­ gyldighed ret mangelfuld Maade, idet Bestemmelserne var optagne i et trykt Blad, hvoraf et Eksemplar blev tilstillet hvert Medlem, »som saavel derfor«, hedder det i Forhandlingsprotokollen, »som med Hensyn til sammes Indhold, forsaavidt de var mødte, under­ skrev heri Protokollen«. Der er derefter afsat Plads i Protokollen til Underskrifterne, men ikke en eneste, end ikke Bestyreren har underskrevet. I de midlertidige Bestemmelser fastsattes det, at hvert Medlem skulde betale i Indskud 10 Rdl. og i fjerdingaarlig Kontingent

/

2 Rdl., samt at Indskud og Kontingent skulde opsamles som en fast Fond for Kassen, indtil en rentebærende Sum af 3000 Rdl. i kgl. Obligationer og Statspapirer var tilvejebragt. Naar denne »urokkelige« Fond var opsamlet, skulde der træffes nærmere Be­ stemmelse i Henseende til Renteportioners Uddeling til trængende Medlemmer; dog skulde Medlemmerne ikke være udelukkede fra straks at nyde Begravelseshjælp. Til sin Tid, naar Udbytte kunde gives, vilde der blive taget Hensyn til de større og mindre Indskud, ethvert Medlem havde gjort, ligesom det vilde komme i Betragt­ ning for et Medlem eller hans Efterladte, om noget ekstra var oplagt til Fonden. Ethvert Medlem, som blev afskediget af sin Tjeneste for slet Opførsel, skulde straks udslettes uden at opnaa mindste Erstatning af eller have nogen Fordring paa Kassen. Det vil af disse Bestemmelser ses, at man ikke var klar over, hvorledes Kassen skulde organiseres. Paa den ene Side holdt man paa, at hvert Medlem var Ejer af det Beløb, han havde ind­ skudt, selv om det naturligvis var uopsigeligt; paa den anden Side havde et Medlem intet at fordre i Tilfælde af, at han blev afskediget paa Grund af slet Opførsel. Der stilledes Uddeling af Renteportioner i Udsigt, dog kun til trængende Medlemmer, men tillige bestemtes del, at der, naar Udbytte kunde gives, vilde blive taget Hensyn til Størrelsen af de Indskud, Medlemmerne havde gjort, og om noget ekstra, allsaa mere end Indskud og Kontingent, var oplagt til Fonden. Det hele er en mærkelig Sammenblanding af Sparekasse og Understøttelseskasse, og man laar uvilkaarligt det Indtryk, at v. Støcken, som selvfølgelig var den, der havde udarbejdet Bestemmelserne, har bestræbt sig for, at Kassen dog i nogen Maade skulde svare til sit Navn. Han har, efter alt at dømme, stadig svævet i den Vildfarelse, at Sparekasser havde andre Opgaver end at modtage og forrente mindre Kapitaler, og han har bestandig spejdet efter, om der ikke skulde opslaa Spare­ kasser, som virkede efter andre Principer end den kjøbenhavnske, og som kunde tages til Forbillede ved Udarbejdelsen af de ende­ lige Love for Postbudenes Sparekasse. Endnu i 1824, da der i Aalborg blev oprettet en Sparekasse, tilskrev ban Bestyrelsen for denne for at erfare, efter hvilke Principer den virkede, men fik kun den Oplysning, at den var indrettet aldeles efter samme Grund­ sætninger og Vedtægter som den kjøbenhavnske. De midlertidige Bestemmelser indeholdt endvidere følgende

Punkt: »Enhver, som herefter antages til Postbud, maa førend sin Ansættelse anmelde sig for Kassens Bestyrer og af ham for­ syne sig med Bevis for at have erlagt sit Indskud til Kassen lige med de senest indskrevne Medlemmer ifølge den kongelige Gene- ralpostdirektions derpaa forventede Approbation«. Hvad Aarsagen til denne Bestemmelse har været, om nyansatte Postbude mulig har vægret sig ved at indtræde som Medlemmer, eller om General- postdirektionen har ønsket, at del skulde gøres til Pligt for Post­ budene at indtræde, vides ikke, men det tør vistnok antages, at Generalpostdireklionen forud har givet Tilsagn om at ville appro­ bere en saadan Bestemmelse, idet man ellers næppe, forinden den var approberet, vilde have oplaget den i el trykt Blad, der om­ deltes til Medlemmerne. Generalpostdirektionen approberede og- saa ved Skrivelse af 30. Marts 1822 »dette Punkt« af Bestemmel­ serne, men i samme Øjeblik maatte Direktionen have baade Ret og Pligt til at føre et vist Tilsyn med Kassen, og dette finder og- saa fra nu af Sted. Et meget vigtigt Forhold, nemlig hvorledes Kassens Bestyrer eller Bestyrelse skulde vælges, var ikke omtalt i de midlertidige Bestemmelser. Dette har man formodentlig udsat til de endelige Love, med hvis Udarbejdelse man stadig syslede, skulde vedtages, og man har ikke tænkt, at Spørgsmaal herom skulde »komme til al foreligge forinden. I et Møde med Repræsentanterne i Januar Maaned 1820 lovede v. Støcken, at et Udkast til Love skulde blive dem forelæst den 2. Februar, paa hvilken Dag en Generalforsam­ ling skulde blive afholdt, men om denne har fundet Sted vides ikke, thi Forhandlingsprotokollen er ikke ført efter Mødet i Ja­ nuar 1820 lige til 1850. Love for Kassen var i hvert Fald endnu ikke vedtagne, da v. Støcken den 20. Oktober 1827 afgik ved Døden, og der l'orelaa altsaa ingen Bestemmelser om, hvorledes hans Efter­ mand skulde vælges, eller i det hele om, hvorledes en Bestyrelse skulde dannes. At Postbudene dengang selv skulde kunne have dannet en Bestyrelse, som kunde administrere Kassen, er efter all foreliggende næppe rimeligt; det var sikkert nødvendigt, at der blev sat en med Kontorforretninger og Regnskabsvæsen fortrolig Mand som Bestyrer af den. Der blev dog i den Henseende fore­ løbig intet foretaget. Embedet som Postforvalter blev indtil Aarets Udgang for v. Støekens Enkes Regning bestyret af Postkontro-

lørerne H e g e d a h l og T i l l g e * ), og den sidstnævnte synes tillige interimistisk at have overtaget Bestyrelsen af Sparekassen paa Fru v. Støckens Vegne. Fra 1. Januar 1828 blev Postforvalterembedet besat med Post­ mester ved Kjøbenhavns helsingørske- og lollandske Postkontor J acoh F r e d e r ik D a l l , men han overtog foreløbig ikke Bestyrelsen af Sparekassen. Det ser ud til, al der har været en stærk Stem­ ning for at ophæve Kassen, thi den 19. Januar 1828 skriver Gene- ralpostdireklionen til Dall, at den fra v. Støckens Enke har er­ faret, hvorledes Pluraliteten af Kassens Interessenter har indvilget i Tilbagebetaling af de af et for slet Opførsel afskediget Postbud gjorte Indskud under Vilkaar, at de ligeledes erholder det til Kas­ sen gjorte Indskud tilbagebetalt, og derved lagt for Dagen, at de staar i den Formening, at Kassen kan ophæves. Generalpost- direklionen anmodede i den Anledning Dall om at meddele Post­ budene, at da samtlige Interessenter havde vedtaget, at Indskud­ dene skulde opsamles til en fast Fond, indtil en Sum af 8000 Rdl., kunde Kassen ikke ophæves. I Slutningen af Brevet tilføjede Generalpostdirektionen, at det vilde være den kært, om Dall vilde overtage Bestyrelsen af Kas­ sen. Dette synes Dall dog ikke at have været meget tilbøjelig til, thi der hengik et helt Aar, inden han indvilgede heri. Den 24. Ja­ nuar 1829 skriver Generalpostdirektionen nemlig til ham, at den af hans Skrivelse af 31. Decb. f. A. med Fornøjelse har erfaret, at han er villig til at overtage den fremtidige Bestyrelse af Postbude­ nes Sparekasse, og at Direktionen i den Anledning har tilskrevet Postkontrolør Tillge om at aflevere Kassens Dokumenter til ham. Afleveringen fandt Sted »paa Enkefru v. Støckens Vegne» i Marts Maaned s. A. Kassens Formue udgjorde da i kgl. Obligationer 2570 Rdl. og kontant 351 Rdl. 87 Sk., hvilken Formue altsaa var opsamlet i Løbet af 11 Aar, og desuden var der indtil Udgangen af Aaret 1828 ydet Begravelseshjælp til et Beløb af 520 Rdl. og tilbagebetalt Kontingent til et Beløb af 200 Rdl. Noget af det første, Dall foretog sig som Bestyrer, var at ud­ arbejde et Reglement for Kassen. I dette optoges alle de midler- *) Embedets væsentligste Indtægter bestod af Sportler, og største Delen af Udgifterne ved Embedet afholdtes af Postforvalteren. Et Personskifte i Embedet skete derfor bedst ved Aarsskifte og krævede en længere Afregningstid.

tidige Bestemmelser, og endvidere fastsattes det heri, al Kassen skulde bestyres af Chefen for Kjøbenhavns danske Brevpostkontor eller den kgl. Embedsmand ved Postvæsenet i Kjøbenhavn, som med Generalpostdirektionens Sanktion vilde paatage sig Styrelsen gratis. De 5 Repræsentanter skulde bistaa Bestyreren med Kas­ sens Styrelse og sammen med ham underskrive Regnskabet. Plig­ ten til al indtræde som Medlem af Kassen udvidedes til at om­ fatte dem, der ansattes som Fyrbøder eller Bud ved Generalpost- direktionen eller som Portner eller Vægter ved Postgaarden. Ind­ skud og Kontingent blev uforandret, dog at et Medlem, naar ban havde indbetalt f)0 Rdl., fremtidig kun skulde betale 1 Rdl. fjer- dingaarlig i Kontingent, indtil ban havde indbetalt ialt 100 Rdl., hvorefter ban ikke alene var kontingentfri, men endogsaa skulde have 2 pCt. i aarlig Rente af det indbetalte Beløb. Vilde et Med­ lem indskyde den bele Sum 100 Rdl. paa een Gang, stod dette ham frit, hvorefter han 'straks fik Ret til 2 pGl. Rente af Beløbet. Naar et Medlem afgik ved Døden, skulde der straks udbetales hans Efterladte 30 Rdl. i Begravelseshjælp, og senere kunde, naar det forlangtes, det hele af Medlemmet indbetalte Beløb med Und­ tagelse af det første Indskud tilbagebetales hans Enke eller Arvinger i 2 Terminer, forsaavidt ikke derved Kassens faste Fond blev an­ grebet. Afgik et Medlem fra sin Tjeneste paa Grund af Alder eller Svaghed eller anden Grund »uden Brøde«, kunde ban paa samme Vilkaar som foran nævnt faa det indbetalte Beløb tilbage­ betalt eller lade del henstaa imod aarlig Renlo. Ved hans Død udbetaltes der i begge Tilfælde 30 Rdl. i Begravelseshjælp. Afgik el Medlems Hustru ved Døden, udbetaltes der Medlemmet 30 Rdl. i Begravelseshjælp. Hvert Aars Januar Maaned skulde der af­ holdes en Generalforsamling, ved hvilken »Kassens Forfatning« skulde forelægges samtlige Medlemmer til Eftersyn, efter at Regn­ skabet af Repræsentanterne »til Sikkerhed« var underskrevet. Der skulde derefter gøres Indberetning til Generalpostdirektionen om Kassens Tilstand og Interessentskabets øvrige Forfatning. I Til­ fælde af, at der skulde opstaa noget Spørgsmaal, som ikke efter Reglementets Bestemmelser kunde afgøres af Bestyreren i Forening med Repræsentanterne, skulde Sagen forelægges Generalpostdirek­ tionen, efter hvis Afgørelse »enhver sig da haver al rette og der­ med være tilfreds«. Dette Reglement var dateret 1. Januar 1830 og underskrevet

af de 5 Repræsentanter. Det skulde indsendes til Generalpost- direktionen til Approbation, hvorefter det saavel af Kassens da­ værende som senere tiltrædende Interessenter skulde underskrives til Bevis paa, at de underkastede sig de deri vedtagne Forskrifter og Bestemmelser i alle Dele. Generalpostdirektionen approberede Reglementet paa Kassens Stiftelsesdag den 28. Januar 1830, og det er derefter underskrevet af de daværende Interessenter, medens senere tiltraadte Interessenter ikke har underskrevet det. Ved dette Reglement havde altsaa Postbudenes Sparekasse givet sig helt og holdent ind under Generalpostdirektionen, der ikke alene skulde føre Tilsyn med Kassen, men ogsaa have den ende­ lige Afgørelse i Sager, som Bestyreren ikke vilde eller kunde af­ gøre, og delte var, som det synes, skel, uden at Medlemmerne forinden havde haft Lejlighed til at udtale sig eller stemme herom. End ikke paa Valget af Bestyrer havde Medlemmerne faaet Ind­ flydelse, idet Bestyreren beskikkedes af Generalpostdirektionen. Vel skulde der hvert Aar afholdes en Generalforsamling, men ved denne skulde kun Regnskabet forelægges til Eftersyn. Den eneste Myndighed, der var lagt i Medlemmernes Hænder, var Valget af de 5 Repræsentanter, men for disse var end ikke fastsat nogen Valgperiode, saa at Medlemmerne ikke kunde blive af med en Repræsentant, naar de ønskede det, medmindre han døde eller nedlagde sit Mandat. Der var saaledes nu fastsat bestemte Regler for, hvad Kassen skulde yde sine Medlemmer, og da Postbudene var forpligtede til at være Medlemmer, kunde man nogenlunde have beregnet, hvor langt Kassens Midler kunde strække til. Nogen Beregning her­ over ses dog ikke at være foretaget, men da Formuen stadig for­ øgedes, mente man, at Kassen maatte kunne yde Medlemmerne mere, end den hidtil havde gjort. Skønt der nemlig indtil 1838 inkl. var udbetalt i Begravelseshjælp 885 Rdl. og i Renter 202 Rdl. samt tilbagebetalt Kontingent til Beløb 1189 Rdl., var Kassens Formue dog vokset til ca. 0000 Rdl., altsaa til det dobbelte af det Beløb, som den faste Fond skulde udgøre, og Bestyreren og Re­ præsentanterne blev derfor enige om at anvende en Del af Ren­ terne af Kapitalen til Understøttelse for de afdøde Medlemmers Enker, saaledes at disse hver fik en Huslejehjælp af 10 Rdl. til hver Flyttedag, hvilket approberedes af Generalpostdirektionen den 18. April 1840.

Faa Dage før denne Approbation blev meddelt, den 12. April, afgik Postforvalter Dall ved Døden, og da Postkontrolør A ug u st P e t e r T il l g e blev konstitueret i Embedet som Postforvalter, saa- ledes at han indtil Aarets Udgang skulde forestaa det paa Dalls Enkes Vegne, liltraadte han straks som Bestyrer af Kassen, hvad han ifølge Reglementet af 1830 blev selvskreven til, da ban fra 1. Januar 1

og kun anvende 15 pCt. til Kapitalforøgelse. Nogen Frygt for, at Kassen ikke i Fremtiden skulde kunne opfylde sine Forpligtelser, synes man dog ikke paa dette Tidspunkt at have næret, men mange Aar varede del ikke, før man fik Øjet op herfor. Den 3. Marts 1850 afgik Postforvalter Tillge ved Døden, og da der som Følge af en paatænkt Omordning af det kjøbenhavn- ske Postvæsen ikke straks hlev konstitueret eller udnævnt en ny Postforvalter, var der ikke som ved den forrige Bestyrers Død en, der var selvskreven til at overtage Kassens Bestyrelse. I Kassens Reglement var, som tidligere bemærket, intet foreskrevet om Val­ get af Bestyrer, og det synes derfor, at del nærmest maatte have været Generalpostdirektøren, som var traadt i Stedet for den op­ hævede Generalpostdirektion, der i et Tilfælde som del forelig­ gende skulde have beskikket en Bestyrer. Delte skete dog ikke, hvorimod Repræsentanterne formaaede daværende Postkonlrolør J acob B a n n e r W o r r e til foreløbig al fungere som Bestyrer. Da den paatænkte Omordning af det kjøbenhavnske Postvæsen havde fundet Sted, og Worre den 28. Juli 1850 var udnævnt til Overpost- kontrolør, opfordrede han Repræsentanterne til at sammenkalde en Generalforsamling og vælge en Bestyrer. Ved Generalforsam­ lingen, der afholdtes den 28. August, blev Worre valgt, hvilket Valg derefter approberedes af Generalpostdirektøren. Hermed var det allsaa fastslaaet, at Bestyreren skulde vælges af en Generalforsamling, men Worre lod ogsaa paa andre Om- raader Generalforsamlingen træffe Afgørelser, uden at nogen For­ andring i Reglementet var foretaget. Ved Generalforsamlingen i 1851 fik han vedtaget, at saavel Bestyreren som Repræsen­ tanterne kun skulde vælges paa 3 Aar i Stedet for som hidtil paa ubegrænset Tid, dog at Genvalg kunde linde Sted. Paa Ge­ neralforsamlingen i 1852 hlev vedtaget et af ham stillet Forslag om, at den Rente, som hidtil var svaret til de Medlemmer, der havde indbetalt det fulde Kontingent, skulde bortfalde og tilflyde Kassen til Fordel for de i Fremtiden tilkommende Enker, der skulde have 30 Rdl. aarlig i Huslejehjælp. Forslaget vedtoges med 38 Stemmer imod 1, men snart efter begyndte enkelte af de hidtil rentenydende Medlemmer at agitere for at faa den vedtagne Bestemmelse omstyrtet. Dette foranledigede, at Worre ikke ind­ stillede den til Generalpostdirektørens Approbation, men paany forelagde Sagen for Generalforsamlingen i 1853. Den, der havde

rejst Agitationen, var en af Repræsentanterne ved Navn B ir c h , og han vægrede sig endogsaa ved at underskrive Regnskabet for 1852, fordi Renterne lil Medlemmerne ikke var ført til Udgift. Paa Generalforsamlingen udtalte Worre sig meget skarpt imod den rejste Agitation, og han oplyste tillige, at Forholdene inden for Sparekassen ikke altid havde været de fredeligste, »thi saa længe jeg kan huske tilbage i Tiden, har der til alle Tider været til Stede en større eller mindre Tvist i Henseende til dens Virken«. Undersøgte man Grunden hertil, vilde man linde, »at det er til forskellige Tider fremslaaede Bessermachere, som gerne vil have deres Skillingspraas til at lyse som et moderne Stearinlys og be­ nytte i den Hensigt da Kassen som Kæphest«. Han udtalte om de Medlemmer, der modarbejdede det engang vedtagne, at de som Mænd, der havde traadt deres Børnesko, maatte vide, hvad en Generalforsamlings Beslutning betød, og opfordrede tilsidst »de lykkelige Hundrede Dalers Interessenter« til at samle sig under Fanen og paany vedtage Forslaget. »Husk paa, at de lire Rigs­ daler, som I nu aarlig vil offre, maaske i den kommende Tid vil kunne stille mangen Bekymring og aftørre mangen en Taare paa dens Kind, som i Eders levende Live var Jer en trofast Ledsager­ inde, og ved hvis Smil I engang frydedes«. Forslaget blev da ogsaa paany vedtaget, denne Gang med 54 Stemmer mod 5, og approberedes den 12. April af Generalpostdirektøren. Hovedman­ den i Agitationen, Birch, nedlagde efter Opfordring af de øvrige Repræsentanter sit Mandat som Repræsentant. Da det i 1830 udkomne Reglement for Postbudenes Sparekasse ikke længer afgav nogen fyldestgørende Oplysning om de Rettig­ heder og Forpligtelser, som Kassen og dens Interessenter gensidig havde at jTde hinanden, fandt Worre det nødvendigt at udarbejde et nyt Reglement, som derefter vedtoges paa en Generalforsamling den 3. Marts 1854 og approberedes af Generalpostdirektøren den 4. April s. A. I det nye Reglement fandtes, foruden at de tidligere omtalte Forandringer og Tillæg var optagne deri, følgende Afvigel­ ser fra det ældre Reglement: Beløbet for den faste Fond skulde udgøre 0000 Rdl.; Bestyreren skulde være en kgl. Postembedsmand i Kjøbenhavn, ikke som forhen Chefen for Brevpostkontoret eller den kgl. Postembedsmand som vilde paatage sig Styrelsen; Kon­ tingentet skulde, indtil 100 Rdl. var indbetalt, vedblive at være 8 Rdl. aarlig, i Stedet for at det tidligere nedsattes til 4 Rdl., naar

50 Rdl. var indbetalt; tik et Medlem, som blev afskediget paa Grund af Svagelighed o. 1., sit Kontingent tilbagebetalt, skulde hans Enke ikke have Huslejehjælp; et Medlem, som afskedigedes for slet Opforsel, skulde have sit Kontingent tilbagebetalt, men kunde ikke i Fremtiden gøre nogensomhelst Fordring paa Understøttelse af Kassen; Forandringer i Reglementet kunde kun foretages efter Beslutning paa en Generalforsamling, og kun naar 2/3 af de til­ stedeværende Medlemmer stemte derfor; endelig fordredes det, for at en vedtagen Forandring i Reglementet skulde være gyldig, at den approberedes af Generalpostdirektøren. Antallet af Postbude i Kjøbenhavn var efterhaanden blevet for­ øget, og dermed var Kassens Medlemsantal steget, saa at det i 1854 udgjorde 68. Dette betød for Kassen en større Indtægt af Indskud og Kontingent, men samtidig var Udgiften, skønt man var ophørt at udbetale Renter til de Medlemmer, hvis Indskud var naaet op til 100Rdl., forøget, idet Antallet af Enker, som tik Huslejchjælp, varsteget. I 1854 udbetaltes i Huslejehjælp 280 Rdl. mod 180Rdl. i 1840. Kassens Formue var derfor kun lidet forøget, i 5 Aarfra 1840 til 1854 kun med 400 Rdl., men ikke destomindre mente enkelte af Medlemmerne, at Kassen maatte kunne yde mere. Særlig efter al Postbudene ved Lønningsloven af 1852 havde faaet Adgang til at erholde kgl. Bestalling og der­ med Pensionsret, og flere havde erhvervet denne, ansaa disse det for muligt, at Kassen mod et ubetydeligt forhøjet Kontingent vilde se sig i Stand til at sikre deres Enker el aarligt Beløb lig det, som de kgl. udnævnte Postbude var pligtige at forsikre deres En­ ker i Livrente og Forsørgelsesanstalten, hvilken Pligt de derefter haabede at kunne blive fritagen for. Nogle af Medlemmerne øn­ skede dog, at Kassens Virksomhed skulde fortsættes paa samme Maade som hidtil, medens andre vilde have Kassen udvidet til en Spare- eller Enkekasse; men faa eller ingen vilde give Afkald paa deres indskudte Kontingent, hvad der vilde være en nødven­ dig Betingelse for, at Kassen skulde kunne virke som Enkekasse. I en Henseende var der, oplyste Worre i en Skrivelse til General­ postdirektøren, Enighed, forsaavidt som alle fordrede det mest mulige af Kassen. For at komme til Vished om, hvad Kassen var i Stand til at yde, anmodede Worre Direktøren for Livrente- og Forsørgelses-

anstalten om at foretage en Undersøgelse af Kassens Status, og Resultatet heraf var, at Kassen med sin daværende Formue, og saaledes som den var organiseret, kunde bære de paatagne For­ pligtelser, men al der for hver 5 Rdl. Tillæg til den fastsatte Enke­ understøttelse maatte betales 1 Rdl. mere aarlig i Kontingent af hvert gift Medlem. Under Henvisning til denne Beregning ind­ stillede derefter Worre til Generalpostdirektøren, at del maatte søges udvirket, at den Overlevelsesrente, som de med kgl. Bestal­ ling forsynede Postbude skulde sikre deres Enker, nedsattes med et Beløb svarende til det, Enkerne fik i Huslejehjælp af Postbude­ nes Sparekasse. Finansministeriet forlangte i den Anledning Kas­ sen underkastet en Beregning af Komiteen for private Understøl- telsesselskabers Bedømmelse, og da denne gav samme Resultat som den foran omtalte Beregning, blev det ved Finansministeriets Skrivelse af 15. Februar 1859 tilladt, at de pligtige Overlevelses­ renter maatte nedsættes som ønsket. Fra 1. Oktober 1857 blev Worre udnævnt til Postmester i Aal­ borg, og i lians Sted valgtes derefter Poslkonlrolør P e t e r J och im V il h e l m G e n s e n til Bestyrer af Postbudenes Sparekasse, hvilket Hverv ban overtog fra 21. August s. A. Gensen blev meget hur­ tig klar over, at Kassen, skønt de foretagne Beregninger havde givet et for dens Ydeevne gunstigt Resultat, ikke i Længden vilde kunne bære de Forpligtelser, den havde paataget sig. Ved General­ forsamlingen i Februar 1859 optyste ban, at Udgifterne i 1858 havde oversteget Indtægten med 12 Rdl., og at Forholdet vilde stille sig endnu værre for Aarel 1859. Det var derfor nødvendigt at skaffe Kassen større Indtægt eller mindre Udgift, og ban stil­ lede derfor Forslag om, at Kontingentet for Fremtiden ikke skulde tilbagebetales. Han ytrede i den Anledning, at der ikke ham be­ kendt eksisterede nogen anden Kasse af den Beskaffenhed som Postbudenes Sparekasse, hvis Interessenter fik deres engang er­ lagte Kontingent tilbagebetalt, og ban fandt, at naar man, foruden at laa Begravelseshjælp 80 Rdl., kunde sikre sin eventuelle Enke aarlig 30 Rdl. og faa Kontingentet 100 Rdl. tilbagebetalt, var det formelig Aagerrenter, man paa denne Maade havde opnaaet af sit Indskud. Hans Forslag blev dog ikke vedtaget, idet kun 15 Medlemmer stemte for det, hvorimod et andet af en af Repræ­ sentanterne, N. P. R a sm u s s en , stillet Forslag, som Gensen, efter at lians eget Forslag var faldet, varmt anbefalede, blev vedtaget med

47 Stemmer. Dette Forslag gik ud paa Oprettelsen af en 2. Af­ deling ved Sparekassen, i hvilken Indtrædelsen skulde være fri­ villig. Ethvert Medlem, der indtraadte i denne Afdeling, skulde foruden Kontingentet til 1. Afdeling betale aarlig 4 Rdl. og, naar han blev pensioneret, 2 Rdl., hvorefter hans eventuelle Enke fik Ret til en yderligere Understøttelse af 20 Rdl. aarlig, dog at denne først skulde ydes fra 1. Januar 1804. . Saafremt de Medlemmer, der havde 400 Rdl. og derover i aarlig Lønning, ikke straks ind­ meldte sig i 2. Afdeling, kunde de senere kun oplages mod at betale en halv Gang mere, eller (1 Rdl. for hvert Aar, der var for­ løbet. Paa samme Maade skulde forholdes med de Medlemmer, der ikke indmeldte sig i 2. Afdeling straks efter, at de var rykket op fra yngste Lønning, 300 Rdl., til næstyngste, 400 Rdl. End­ videre indeholdt Forslaget Bestemmelser om, at et Medlem, som efter at være blevet Enkemand, paany indgik Ægteskab, skulde betale et nyt Indskud af 10 Rdl., og at Medlemmers Enker, som indlod sig i Ægteskab, tabte Retten til Understøttelse af Kassen, hvilken Ret de dog atter erhvervede, hvis de paany blev Enker. Efter Forslagets Vedtagelse blev det den 11. Maj 1859 approberet af Generalpostdirektøren. Paa Generalforsamlingen det følgende Aar kunde Gensen med­ dele, at Kassen i Stedet for et forventet Underskud havde haft en Tilvækst af 155 Rdl., og han lovpriste i den Anledning i høje Toner den nyoprettede 2. Afdeling, som man kunde takke fol­ det gode Resultat; »det er den«, udtalte han, »som vil sikre Kas­ sens fremtidige gode Bestaaen, thi saaledes som den var, maatte den tidlig eller sildig se sin Død imøde«. Al den nyoprettede 2. Af­ deling var Aarsag til den øjeblikkelige Fremgang i Kassens Be­ holdning, er rigtigt nok. Den havde endnu kun haft Indtægter, men hvorledes vilde Forholdene stille sig, naar der ogsaa af denne Afdeling skulde udbetales Huslejehjælp til Enkerne? Tiden skulde vise, at Gensen log grundig Fejl i sin Lovprisning af 2. Afdeling. Paa de nærmest følgende Aars Generalforsamlinger glædede Gensen sig fremdeles over, at Kassen stadig havde Tilvækst, men ved Generalforsamlingen i 1863, den sidste han afholdt, saa han dog ikke saa lyst paa Fremtiden. Kassen havde i det forløbne Aar haft store Udbetalinger; Indtægten havde været mindre, men der var dog et Overskud af 73 Rdl. Gensen berørte imidlertid nu ligesaa lidt som tidligere, at Overskudet hidrørte fra, at der

til 2. Afdeling var betalt i Kontingent 200 Rdl., medens 1. Afde­ ling havde haft et Underskud af 127 Rdl. Han fandt Kassens Status tilfredsstillende, »men alligevel«, ytrede han, »vilde jeg øn­ ske og med mig vistnok alle tilstedeværende, at Kassen kunde holde endnu mere ud, end den hidtil har gjort«. Det var ham derfor en Glæde, at han fra et af Medlemmerne havde modtaget forskellige Forslag til Kassens Forbedring, nemlig at ethvert i Tjeneste værende Medlem skulde betale et Tilskud af 2 Rdl. aar- lig til 1. Afdeling, at det Medlem, der fik sit Kontingent udbetalt, skulde have tabt sin Ret til Begravelseshjælp saavel for sig selv som for sin Hustru, at enhver, som blev ansat som Postarbejds­ mand*), skulde være pligtig at indtræde som Medlem af Kassen, at 2. Afdelings Formue og Regnskab skulde føres særskilt som en for sig selv ansvarlig Afdeling, samt at Ydelse af Understøt­ telse til Enkerne fra denne Afdeling skulde udsættes indtil videre, 1 Stedet for som tidligere bestemt til April Flyttedag 1864. Disse Forslag blev vedtagne af Generalforsamlingen og senere approbe­ rede af Generalpostdirektøren, dog med Undtagelse af Forslaget om Udsættelse af den nævnte Ydelse, hvilket Generalpostdirektø­ ren af Hensyn til den af Enkerne efter nogle af de tidligere In­ teressenter allerede erhvervede Ret til Understøttelse ikke troede at turde approbere. For Gensen har Glæden over Forslaget om Adskillelsen af de 2 Afdelinger dog vistnok været blandet, tbi herved vilde 1. Afdelings mindre gode Status komme til at ligge klart for Dagen. Dette oplevede han dog ikke; den 26. Maj 1863 afgik han ved Døden, og i hans Sted valgtes til Bestyrer af Kassen Overpostkonlrolør C h r is t ia n F r e d e r ik S o p h u s P e t e r s e n . Den nye Bestyrer saa ikke lyst paa Kassens Fremtid og med Rette. Ved Generalforsamlingen i 1864, den første, der afholdtes efter hans Tiltrædelse, gav han en Oversigt over Kassens Virk­ somhed siden dens Oprettelse og fremhævede heri, at Kassens Formue i de første 24 Aar af dens Bestaaen havde været i stadig og fortsat Stigning, men at der derefter var indtraadt en Stille- staaen, hvortil Grunden rnaatte søges i, at der siden Aaret 1843 var udbetalt i Huslejehjælp ca. 6000 Rdl., en Udgift, der ikke tidligere var kendt, men navnlig i, at der siden samme Aar var *) Postarbejdsmand var dengang en Stilling, som opnaaedes forud for An­ sættelsen som Postbud.

tilbagebetalt Kontingent til et Beløb af 3032 Rdl. For det løbende Aar skulde tilbagebetales 1427 Rdl., saa at der, naar dette havde fundet Sled, vilde være tilbagebetalt aarlig 200 Rdl. i 22 Aar. Han opfordrede indtrængende Medlemmerne Lil ved energiske Skridt at søge dette Misforhold hævet og stillede Forslag om, at Tilbagebetaling af Kontingent til Medlemmers Efterladte eller til Medlemmer, som blev afskedigede paa Grund af Alderdom eller Svagelighed, for Fremtiden ikke skulde linde Sted. Forslaget ved­ toges ogsaa med 25 Slemmer mod 11 og approberedes af Gene- ralposldirektøren, hvorved det tidligere vedtagne Forslag om, at den, der fik Kontingent tilbagebetalt, tabte Retten til Begravel­ seshjælp, bortfaldt. Ligeledes vedtoges det at stille i Bero den tidligere vedtagne Beslutning om, at ethvert i Tjeneste værende Medlem skulde betale et aarligt Tilskud til 1. Afdeling af 2 Rdl., da denne Bestemmelse var vedtaget under Forudsætning af, at Kontingentet blev tilbagebetalt. De følgende Aars Regnskaber viste tilstrækkeligt Nødvendig­ heden af den foretagne Forandring i Kassens Reglement, thi 1. Afdeling gav stadig Underskud. Paa Generalforsamlingen i 1866 oplyste Bestyreren, at 1. Afdelings Regnskab for det forløbne Aar fremtraadte med en Underbalance, hvad der var en Følge af, at Afdelingerne regnskabsmæssigt var udsondrede fra hinanden. Det for Aarene 1859—1863 til 2. Afdeling indbetalte Kontingent af ialt 1164 Rdl. havde bevirket, at det virkelige Forhold imellem Indtægt og Udgift i 1. Afdeling ikke var traadt saa klart frem som nu. Saafremt 2. Afdeling lige fra dens Oprettelse i 1859 var blevet holdt særskilt, vilde 1. Afdeling ved Udgangen af Aaret 1865 have vist en Underbalance af 1167 Rdl. Han haabede dog, at der, da Tilbagebetaling af Kontingent for største Delen bort­ faldt, snart vilde blive Balance og forhaabentlig Overskud. For Aarene 1866—67 gav 1. Afdeling dog atter Underskud, og dette foranledigede, at et af Kassens Medlemmer udarbejdede et Forslag til nye Love, som han tilstillede Bestyreren med Hen­ stilling om at faa del forelagt paa en ekstraordinær Generalfor­ samling. Forslagsstilleren, der ikke havde navngivet sig, men underskrev, sig »En Interessent i Postbudenes Sparekasse«, havde ladet Forslaget trykke lil Omdeling blandt Kassens Medlemmer. Han ledsagede Forslaget med nogle anbefalende Ord, i hvilke han udtalte, at Kassens Fremtid syntes at staa for Fare, idet den 2*

vedblev aarlig at have Underbalance. For at forøge Indtægten foreslog ban, at Medlemmerne efter i Løbet af de første 10 Aar at have indbetalt 100 Rdl. ikke som hidtil skulde være kontin­ gentfri, men herefter betale aarlig 2 Rdl. Til Gengæld herfor skulde saa Begravelseshjælpen forhøjes til 40 Rdl. Paa Generalforsamlingen i 1868 udtalte Bestyreren sig om For­ slaget. Han kunde ikke indrømme, at Kassens Fremtid stod for Fare, og gjorde gældende, at den forøgede Indtægt, Forslagets Vedtagelse vilde bringe, blev uden Betydning, naar samtidig Be­ gravelseshjælpen forhøjedes. Han stillede imidlertid Forslag om, at Bestyrelsen sammen med den anonyme Interessent skulde ud­ arbejde et nyt Udkast til Love for Kassen, hvorved dennes Sta­ tus kunde opnaa en virkelig Forbedring. Paa Generalforsamlingen den 2. Maj 1869 forelagde derefter Bestyreren et Forslag til »Lov for Kjøbenhavns Postbudes Spare­ kasse«, hvilket vedtoges og den 2. Oktbr. s. A. approberede Gene- ralpostdirektøren denne Lov, hvorefter den traadle i Stedet for Reglementet af 3. Marts 1854 og senere hertil vedtagne Ændrin­ ger. De væsentligste Afvigelser fra de tidligere Bestemmelser var, at det Beløb, der skulde betragtes som Kassens faste Fond, for­ højedes fra 6000 Rdl. til 8000 Rdl., og at Kontingentet til 1. Af­ deling fastsattes til 10 Rdl. aarlig i de første 10 Aar og derefter 2 Rdl. aarlig, medens Medlemmerne tidligere blev kontingentfri efter 12 å 13 Aars Forløb. Kontingentet skulde være vedvarende i Medlemmernes Levetid, men nedsættes til det halve ved Entle- digelser. Til 2. Afdeling, som det fremdeles var en frivillig Sag at indtræde i, blev Kontingentet uforandret. Nogen videre Forbedring af Kassens Status medførte den nye Lov ikke. Det aarlige Kontingent steg kun med ca. 150 Rdl., men ogsaa Enkernes Antal og dermed Huslejehjælpen steg. Endnu for Aarene 1870 og 1871 gav 1. Afdeling Underskud, og først i 1872 viser der sig et mindre Overskud. Bestyreren fandt det derfor nødvendigt al forøge Indtægterne og stillede Forslag om, at Kontingentet for dem, der i 10 Aar havde været Medlemmer af Kassen, skulde sættes til 4 Rdl. aarlig i Stedet for som i Lo­ ven af 1869 fastsat til 2 Rdl. Dette Forslag vedtoges paa Gene­ ralforsamlingen i 1873 og approberedes af Generalpostdirekløren. Samme Aar forøgedes Kassens Formue med en af Grev Danne- skjold-Samsøe ved hans Fratrædelse fra Generalpostdirektørembe-

det skænket Obligation paa 1000 Rdl. Denne Gave førtes til Ind­ tægt før 1. Afdeling, som derefter i 1874 ejede 8600 Rdl. i Obli­ gationer og 430 Rdl. kontant, omtrent det samme Beløb som i 1856, nemlig 8750 Rdl. i Obligationer og 273 Rdl. kontant. I 18 Aar var allsaa Formuen ikke forøget, thi at 2. Afdeling, der først var oprettet i 1859, ejede 2000 Rdl. i Obligationer og 75 Rdl. kon­ tant, maa lades ude af Betragtning. I Aarene efter 1872 gav 1. Afdeling stadig Overskud, men Aar- sagen hertil var ikke den i 1869 vedtagne Forhøjelse af Kontin­ gentet, hvis Virkning først senere kunde vise sig, men derimod, at Medlemmernes Antal steg, idet den Stigning i Postvæsenets Virksomhed, der begyndte i disse Aar, nødvendiggjorde en For­ øgelse af Postbudenes Antal. Medens Antallet af Medlemmer saa- c ledes i 1856 var 70 og efterhaanden var steget til 97 i 1871, steg det i 1872 til 112, i 1873 til 119, i 1874 til 128, i 1875 til 139 og endelig i 1876, da Postbudenes Antal forøgedes med 30, til 169. Fra nu af stiger Antallet af Medlemmer som Følge af Forøgelsen af Postbudstyrken Aar for Aar, saaledes at det i 1889 udgjorde 301, det højeste Antal Medlemmer, Kassen har haft. Med dette Aar standser nemlig, hvad vi senere skal komme tilbage til, al Tilgang af Medlemmer. Stigningen i Medlemsantallet forøgede 1. Afdelings Indtægter i Indskud og Kontingent saa betj'deligt, at der, skønt ogsaa Enkernes Antal og dermed Huslejehjælpen for­ øgedes, dog fra 1875 til 1889, altsaa i 15 Aar, indvandtes et Over­ skud af 37,774 Kr., saa at Afdelingens Formue, der ved Begyn­ delsen af Aaret 1875 udgjorde 17,200 Kr. i Obligationer og 860 Kr. kontant, ved Udgangen af Aaret 1889 udgjorde 51,600 Kr. i Obli­ gationer og 3891 Kr. kontant. Selvfølgelig havde Forøgelsen af Medlemsanlallel ogsaa til Følge, at Kassens Forpligtelser blev større, men da de nyindtraadte Medlemmer alle var yngre Mænd, vilde delte ikke føles i nævneværdig Grad før efter liere Aars Forløb. Var 1. Afdelings Status saaledes væsentlig forbedret, saa det ikke saa lyst ud for den i 1859 oprettede 2. Afdeling. Det vil erindres, at den daværende Bestyrer, Gensen, havde prist denne Afdelings Oprettelse i høje Toner og hævdet, at det var den, som vilde sikre Kassens fremtidige Bestaaen. Ved dens Oprettelse var ogsaa straks 48 af Kassens 68 Medlemmer indtraadte i den, men senere var det kun faa, der indmeldte sig, ikke liere end at de