S_Rosenboeg_1882

1 0 8

ja selv Overhofmarskal Numsen kunde ikke tilbage­ holde sin Harme, idet han i en Skrivelse til Rente-

Rosenburger Garten vielleicht um 1/20 verkleinern wird, hören lassen. Der Verfasser bedauert vorläufig den schon vorher vom Garten zumExereierplatz abgeschnittenen Theil, der doch nur eine schattenloseEbene war, wo einkahlerSpringbrunnhöchstens einige Kinder und ihre Wärterinnen hinzog, und nun, dasznoch mehr Lärm von Trommeln und Pfeiffen die Nachtigallen ver­ scheuchen wird. Den angrebne Avisskriver indrykkede derefter i Morgen­ posten for 13. Juli 1787 Nr. 3 og 4 S. 24—31 følgende: Forsvar imod en mig af den politiske Journals Avisskriver tilfoiet Overlast. Skal Skrivefriheden virke med heldigIndflydelse paaStatens Tarv, skal den handthæve den menneskelige Værdighed, være et Værn for de Undertrykte, og et Lys for LandetsStyrere, skal den ikke blot være et Skyggespil, eller en Kampplads, inden hvisSkranker de skrivendeStridere tumle sig, da maae man ikke mishandle den redelige Mand, fordi han troskyldigen taler fra Hiertet, og ei stemmer sine Ord efter den krybende Hyklers Klingklang. Hans Kierlighed til sinKonge, hansNidkierhed for Fædrenelandet vil evindelig være Borgen for, at han ikke skeier uden for Sandhed, eller fremstiller sit Anliggende med fræk Dristighed. Den trofaste Mand søger sin Hæder i , at Fyrsten og Landets Styrere fæste Lid til hans Ord; thi da er det, han kan beskierme den Underkuede, forsvare den Uskyldige, og revse, hvad Shakespear kalder Th’ oppressors wrong, tlie proud man’s eontumely, Ikke har jeg staaet frem og talt i nogen vigtig Sag, til mit Fædrenelands Fremtarv, eller opløftet min Stemme til Landets Ypperste. Med Yeemod havde jeg længe seet Rosenborghave forlise sin gamle ærværdige Skikkelse: de Mægtige og Rige, tænkte jeg, kiende maaskee ikke alletider, hvor karrig Skiebnen tildeler den FattigeLivets Glæder, livor nænsomhan maae være overBrødet, og hvor sielden han kan tageDeel i deMoerskaber, somæske Guld; Rosenborghave var et Fornøielsessted, hvor han kunde forgiette en kummerfuld Time, og nyde enuskyldigFryd, uden at opvise Rang eller Rigdom; skal nu dette yndige For­ lystelsessted Tid efter Tid bortrives fra ham? Disse vare mine The insolence of ofiiee, and tlie spurns That patient merit of tir unworthy takes.