S_Rosenboeg_1882

1 0 9

kammeret af 15. Maj 1787 siger: »Da det haver be­ haget det kongelige Rentekammer at tilkjendegive mig,

Tanker; og troskyldigen yttrede jeg nogle nidkiere, dog i den vennehulde, sørgmodige Tone, stemte Beklagelser i dette Blad. Den politiske Journals Avisskriver (see 6te Stykke 87), har sagt, at der havde ladet sig en latterlig, liøist uforskammet Stemme høre i Morgenposten, imod Opbyggelsen af det nye Exerceerliuus i Rosenborg-Have. Om dette er sandt, vilde vi strax undersøge. Men først vil jeg spørge min Antastere, om han troer at den Mand, der taler sine Medborgeres Sag uden Hensigt til Koes eller Y nditig, skulde ræddes ved at opløfte sin Stemme høit og maudigen; eller troer han, at vormenneske- kierlige, retsindige, og aarvaagne Kronprinds, skulde kierligere bøie sitØre til den hyredeAvisskriver, somalletider staaer fær­ dig til at blæse i Basunen med oppustede Kiever, og ydmyge- ligen logrer i Støvet, naar han troer at kunde tilvende sig en Naadeskierv med sin Smidsken. Jeg skrider nu til mitForsvar; og for at vise, atjeghverken har skrevet hen i Taaget, eller skrevet noget, som jeg maatte blues over at fremkomme med for min Fyrstes og mine Lands- mænds Øine, vil jeg Punctum for Punetum giennemgaae dette lille sex og tyve smaae Linier udgiørende Stykke, som tindes i Morgenposten No. 48, 1787, under Titel: Rosenborg-Have. 1. Da Forfatteren skrev dette Stykke, var Orangeriehuus- Pladsen indplanket; Øxe og Sav vare paa Gang med at sleife Havens ene Side, han kunde altsaa ikke vide, hvor Oprydningen vilde standse, eller hvorvidt Haven vilde hævdes for Fremtiden. Nu see vi, at vor retfærdige, selvtænkende Kronprinds, langt fra ikkevildeborttagedenneSommerensyndigeSankepladsfradehulde Kiøbenhavnere, hvisForfædremed saarede Bringer stodetil Værn for Fædrenelandet, bragtedenmodige, seirendeSvenske til at vige, og overrakte Kongehuset sit uindskrænkede Vælde. Troer du da ikke, du ydmyge Avisskriver! at en Mand, som selv med Stolthed føler sig en Kiøbenhavner, somføler, hvor varmt hans Barm banker for Konge og Fædreland, torde freidigen fremsige, hvad der laae ham omHiertet. 2. Jeg kan erindre Rosenborg-Have i tyve Aar, og tydelig mindes Forskiellen imellem de liøie totgroede Træer, som for­ dum overskyggede dens Vildnisser, og de faa enke Træer, som nu sørgeligen stikke frem mellem de afhuggede Stubbe; jeg indsaae, hverken Nytten eller Øiemedet af disse Omliugninger, jeg troede altsaa, de vare udvirkede af Egennytte ogVindesyge;