S_Rosenboeg_1882

110 at det er hans kongelige Majestæts Yillie, at et Exer- cerhus i Rosenborg Hauge skal bygges, saa paalægges af livis Egennytte og Vindesyge? Det maae Gud vide, jeg veed det ikke; jeg kiender ingen liverken Høie eller Lave, som har liavt Havens Bestyrelse under Hænde, ei heller veed jeg, om deres Tænkemaade kunde tilstæde Underslæb; men Donten, jeg har ommeldet, den er øiensynlig. 3. Pladsen ved Orangeriehusene var rigtig nok, somAvis­ skriveren siger, en skyggefrie Slette; men den havde dog sine Behageligheder; det var alletider skiønnere for Øiet at skue hen over denne vakkre Plet til Orangeriehusene og Volden, end nu da et opreist Plankeverk graaner Synet. Hvad ellers Manden vil sige med det latterlige Ord vorläufig, veed jeg ikke, i et saa lille Stykke kunde der ikke tales meget vorläufig. 4. For den tænkende Mand er Krigen unægtelig det ulyk­ saligste, det Menneskekiønnet meest fornedrende Optrin; lad os fremkalde de gyselige Billeder i Sielen, naar den blodige Val­ plads ligger opdynget af nedfældteUlyksalige, sommed sønder­ knuste Lemmer og stønnendeBarm vride sig underDødensSkræk og Piinsel, indtil den forbillende Hestehov søndertræder deres Isse. Lad os tænke os deUlyksalige, sommaae overladeHustrue og Børn til Elendighed, og selv trække i Marken for at lade sig martre ud afLivet, blot fordi enFyrstesLune krævedeMoerskab, eller han fik i Sinde at vinde en unyttig Strimmel Land fra sin Naboe. Ikke menes her den Kamp, som opstaaer, naar det gielder at forsvare sin Konge, værge Fædrenelandet, eller stifte Lyd imellem Nationer; da drager den kiække Mand villigen i Striden, og hans seirende Arm viser, at han ikke stred for den uretfærdige Sag. 5. Da jeg nævner et tiaarig Forløb, seer man, at jeg ikke blot har menet til de sidste Tider med mine Beklagelser; dette er et uomstødelig Vidnesbyrd paa min sandrue og velmeente Bedelighed. De Ord, gierrige Forpagter, kan ingen uden Ond­ skab eller Taassevurrenhed, ansee for hensigtende; enhver seer tydelig, det er en blot Lignelse. 6. Avisskriveren udlader sig med, jeg har sagt, at Larm af Trommer og Piber kysede Nattergalerne bort: nei min kiere Vimdbeutel, omAftenen lader Nattergalen sig først høre, og da er Trommeriet forbi; hermed sigtede jeg tilbage i Tiden; for en halv Snees Aar siden hørte vi Nattergalen, som siden blev bortskremmet ved voldsomMedfart; men her var det, min Avis­ skriver skulde prøve paa at giøre mig latterlig, thi høist ufor-