S_Rosenboeg_1882

7

eller Buske, som kunde skjule nogle gamle, stygge Huse i den Hel af Byen. Ved Enden af Haven mod Sydvest, paa den anden Side af Muren, er der bygget en Reformert Kirke. Slotsforvalteren Hans Kochs Hustru, Dorthe Rasmus- datter Lund, mistede i Begyndelsen af Aaret 1701 sin Moder; den 28. Jan u a r blev det bevilget, at der over hende maatte parenteres, desligeste Liget begraves om Aftenen, og Sangklokkerne lade sig høre en Time efter den ordinære T id 1). To Aar efter blev hun Enke, og ved aabent Brev, dateret Jægersborg den 25. Ju n i 1703, blev det tilladt, at Hans Kochs Lig om Aftenen maatte hensæ ttes, og at det maatte bhve staaende paa Gulvet for Koret i Kirken, medens Parentationen varede, samt at Sangklokkerne ved Ligbegængelsen maatte lade sig høre to Timer over den forordnede T id2). Efter Mandens Død ansøgte hun Kongen om at maatte faa en liden Naadsens Penge eller ogsaa Koldbjerg og Sjørup Sognes Kongetiender i Kalø Amt, idet hun paaberaabte sig, at hun ikke havde faaet noget Naadsens Aar efter sin af­ døde Mand, ligesom ej heller de gamle Klæder, som opbevaredes paa Rosenborg, og som Kongen, efter hvad hun paastod, havde lovet hende, vare bievne hende J) Sjæll. Reg. 42. 17—18. 2) Sjæll. Reg. 43. 87, meddelt af Hr. Arkivassistent Krarup. — Med Hensyn til, livad der tidligere (I. S. 126) er bemærket om, at Hans Koch som Livkarl hos Christian den Femte havde havt en Slags Rustmesterbestilling, skal det tilføjes, at det vistnok er ham, som omtales i den franske Gesandts Relation af 9. Marts 1680 (Danske Saml. 2. R. 4. B. S. 160), hvor det hedder, at Kongen er meget fortrolig med et Menneske af ringeste Stand ved Navn Hanceq (o: Hans Coq, ikke, som a. St. antaget, Hansen), der passer de Vaaben, han bruger, og som til hvilkensomhelst Tid kan træde ind i hans Værelse, ligesom han er meget familiær med Kongen.