S_Rosenboeg_1882

111 mig derved Taushed i Henseende til det Tab, som Publikum da igjen lider paa dets Promenade i Rosen­ skammet, somlianhavde udskiældet mig for, det vidste hannok, var plat umuelig at bevise, men latterlig kan man giøre enhver Ting; saaledes gnavede denne Øienskalk paa mig med sin fule Klaffertand; thi derved vilde han tilliste sig Yndest. 7. Det Stykke, somnu er indhegnet til Blomsterbede, var Forfatteren et ubehagelig Syn; Havens] Opsynsmænd kan have havt gode Grunde og Hensigter med at indringe denne Plet; den nu værendeKommendants ogGartnersBestræbelseforHavens Fremvext, lader os ikke formode andet; men i mineTanker leed dog den yndige Granne-Gang derunder. 8. Nemlig, dersom Oprydningen ikke havde standset. Den smukke Kavaliergang kaldes her kun støvet, for saavidt den stundumbetrædes af alt for store Menneskeklynger. 9. Dette Punctum forklarer sig vel selv. Hvo vil nu finde noget fornærmeligt, noget diærvt, noget fripostigt, noget frækt, noget stiklende, noget bidende, noget fremfusende, noget forvovent, noget latterligt, noget liøist ufor­ skammet i dette Stykke? Saaledes har jeg da trukken denne listige Avisskrivers Rævehale frem for Dagen, og viist, hvorlunde han uforskyldt vilde sætte redelig Dannemand Iilik paa. I øvrigt, vil enhver, som læser ham, lettelig see af hansudenad lærte, sladderagtige, tydske Romanstiil, at det er en ussel Smørere, og en Bønhas i Literaturen. Hvor jeg har forsvaret de af migforhenomRosenborg-Have yttrede Tanker, troer jeg at have brugt al den Beskedenhed og Agtelse, som jeg var Sagen og de høistærede Læsere skyldig. At tiltale en Mand, somuforskyldt havde overfuset mig, i den lave, sagtmodige Stemme, det vilde væreoverdrevenSpagfærdig­ hed og Cujonerie: enhver seer let, at det ikke burde være mig saa meget omat giøre, at tvistesmedminAngribere, somat tugte ham. Havdejeghavt at bestillemedenmandhaftig, redeligModstan­ der, skuldemineForsvarsgrundeværebievnefremsatteudenBebrei- delser, og venskabeligUndersøgelse væreØiemedet af min Tvist: men her havdejegeenformig, somvildeforhaanemigmedKlaffer, og maaskee opvække de Mægtiges Uvillie, ved at fordreie mine Ord. For min egen Skyld havde jeg aldrig svaret denneMand: jeg anseer de af mig fremsatte 26Linier, for alt ubetydelige til at man derom skulde giøre Staahey i et offentlig udenlandsk Avisskrivt; og jeg veed nok, at den retsindige, frimodige Tale skal vrangelig udlægges, og velmeent Nidkierhed stilles til