S_Rosenboeg_1882

1 1 7

for Uordener, over hvilke Klager gjenlyde i Datidens Presse').

første Ungdom af aldrig liar kunnet køre nævne uden at gyse derved. Jeg gik nu lien til Samsons Støtte. Men somdet er gaaet kele Haugen, saaledes synes det ogsaa at være gaaetkam. Han ligner snarere en Martyr, der er kleven liudflettet, end den stærkeSamsom(sic). TreSmaadrengeredepaaLøven. Det stakkels Dyr liar, uden at kave kegaaet mindste Brøde, mistet Tungen. Istedet for denne rækker det et Stykke Jern frem, ret somom det vilde sige: »det er en Jernalder, som kekandlede mig saa­ ledes!« Jeg gik nu videre, for at see de tolv Romerske Keisere og det murede Lystkuus, som Ckristian den Store med egen Haand liavde opført. Men ker var kverken Romerske Keisere eller noget muret Lystkuus at see mere. Alting var ligesom pustet kort. — Alt dette bedrøvedemig inderlig, ogfremlokkede Taarer af mine Øine. Men »Graad smeltede — som Digteren siger — lien i Smiil« da jeg traadte ud afHaugen og fandt ker fjorten splinternye Boutiquer, somalle vare lukkede paa to nær, og opvakte den snurrige Idee kos mig, at man ker liavde spillet en Generalbanquerot. Rosenkorg Hauge liavde langt fra ikke mere nogen Tillokkelse for mig, og jeg slog altsaa enStregover eet af Kjøkenkavns Hovedagrements. — Lignende Udtalelser fin­ des i samme Blad 1807 Nr. 31. t ') I Aaret 1783 klev saaledes en Assistent ved det østersøiske Kompagni arresteret i Vagten forSlagsmaal medenGartnersvend (Marskall. Dagjournal 1782—1783 S. 196); 1791 klev en Soldat Jokan Sclireiker greken i Tyveri i Haven ogført til Hovedvagten (Marskall. Korresp. Prot. 1791—1794 S. 78); i 1794 og 1797 fandt der større Tumulter Sted i Haven; sidstnævnte Aar var det nogle Matroser, der foraarsagedeSpektaklerne; de forsamlede sig i Kavalergangen og opførte sig saa slet, at de fleste Folk maatte forlade Haven; paa Forlangende af Gartneren sendte Wilster 4 Mand fra Vagten for at tilvejebringe Orden, skjøndt det egentlig tilkom Politiet at sørge kerfor; Overliofmarskal Hauck mente ogsaa, at det snarere vilde forstyrre end vedlige- liolde den offentlige Roligked, naar der klev detackeret Vagt mellem det spadserende Puklikum, men det klev dog overladt til Kommandantens Skjøn, naar Nødvendigkeden i paakommende Tilfælde fordrede det, at skride ind med den militære Magt (Marskall. Korresp. Prot. 1797-1798 S. 36—37, 54—55). Denne blev det en Aften i Juni 1807 nødvendigt at paakalde mod fire velklædte, berusede Englændere, som overfaldt de Spadserende