S_Rosenboeg_1882

118 Ikke bedre end Haven gik det selve Slottet, baade hvad dets Indre og dets Ydre angaaer. Det er saaledes i Kavalergangen, men som derefter bleve arresterede (Nyeste Skild. af Kjøbh. 1807 S. 74). — SomFølge af det mangelfulde Tilsyn i HavenledHerkulesstatuen, derikkevarbeskyttetvednoget Jerngitter, endel Overlast (Nyeste Skild. af Kjøbh. 1803 Nr. 1, 1806 Nr. 56, 101). — Selvmord eller Forsøg derpaa fandt ogsaa Sted i Haven; saaledes druknede en ung Pige sig den 10. Juli 1805 i Slotsgraven (Davidsen, Fra det gamle Kongens Kjøben- bavn, II. S. 161), og den 5. August samme Aar forsøgte en Snedkers Hustru at drukne sig i KanalenbagHerkulespavillonen, men blev dog forhindret heri (Nyeste Skild. af Kjøbh. 1805 Nr. 86). — Samme Aar franarrede en Ilandsperson en Dreng, som vilde vise ham sin Færdighed i at klavre op i et Træ, hans Uhr, som Personen tilbød at holde saalænge (Nyeste Skild. af Kjøbh. 1805 Nr. 80). — Det synes ifølgeNyesteSkild. afKjøbh. 1809 Nr. 33, at det har været forbudt at ryge Tobak i Haven og at medtage Hunde der, men ifølge samme Blad 1805 Nr. 67 synes dog Hunde ikke at have været aldeles udelukkede herfra. I Nyeste Skild. af Kjøbh. 1804 Nr. 58 læses: Kosenborghaugepolitie. Eet af de Steder, sommed Føie fortjene at kaldes Kjøben- liavnernes Eliseum, er Rosenborgliauge. Her og paa Volden kan man dog finde en Ventilator, som kan rense Lungerne for den giftige Luft, somenhver, der boer indenforMurene af store Stæder, er fordømt til at indaande, — her kan den Sygelige eller den, hvis Forretninger ikke tillade ham at gaae uden for Porten, gjøre sig en sund og passende Legemsbevægelse. Saa- danne offentlige Promenader fortjene især Sundheds-Politiets største Opmærksomhed. Ogsaa bør der saa meget sommueligt sørges for, at ingen af Kaadhed eller Ondskab forstyrrer disse fredelige Steders Rolighed. Hvo kan imidlertid sige, at Rosenborghauge er fri for Uor­ dener? En offentlig Bekjendtgjørelse fra Gartneren Hr. Linde- gaard har nyligen viist os, at endog den Person, der er sat til at passe paa Haugen, er bleven mishandlet af Pøbelen. Det er i den senere Tid næsten blevet en vedtagen Skik, hver Aften at følge et Fruentimmer ud af Haugen, og undertiden endog at pibe og raabe Hurra efter hende. Rigtignok kunde dermaaskee indvendes, at de Fruentimre, somsaaledes forfølges, i Alminde­ lighed ere Skjøger. Men endog en offentligSkjøgekan, saalænge somLovene ikke paatale hendes Opførsel, ligesaavel somenhver