S_Rosenboeg_1882

120

have Lokale paa Rosenborg; hertil offredies først fire a f de smaa Værelser i den mellemste E tage mellem Rosen

og lier imellem Buskene en eensom Nymphe, som liar været saa heldig eller uheldig at komme for silde den forrige Aften til Udgangene. Hun anstiller philosopliiske Betragtninger over Menne­ skenes Tilstand i Paradiis og det paafølgende Syndefald. Hen- imod Kl. 9 samles Ammer med Børn,. — Hypochondrister, som' ikke gide være hjemme, — Dagdrivere, som ikke vide, hvor­ ledes de skulle dræbe de Dage, som de ikke kunne faae nok af. Denne Periode varer til omtrent Kl. 11. Da begynder der en ny, som maaskee kunde kaldes den politiske. Nu indfinder d e r sig drabelige Politikere med Aviser og andre courieuse Blade i Haanden. Her afgjøres, om Bonapartes Consulat skal være arve­ ligt eller ei, — om Expeditionen paa Engelland skal udføres, — her fortælles, blandt mange andre vigtige Nyheder: »at den 1 Maji bleve de første Reier solgte i Kj,øbenhavn«, — her holdes- Forelæsninger over den Europæiske Politiks Over- og Under­ vægt. — De Politiserendes Appetit gjør da i Almindelighed Ud­ slaget i Sagen. Naar KL slaaer 12 , vandrer Selskabet hjem, om der end ikke skulde blive noget af Expeditionen paa Engel­ land: thi man tænker her, hvad der er meget rigtigt, at man ikke bør forsømme sit Middagsmaaltid eller lade sin Appetit desertere for en saadan Bagatels Skyld. Nu forandrer Scenen! sig igjen og den tredie Periode indfinder sig.. Folk, som vel kunne blive kjede af Tiden, men ikke af den frie Luft, — Drenge, som ville sanke vilde Castanier, og Tjenestepiger, som ere va­ cante, samles efterhaanden. Bønderkoner og Goldammer med den nye Generation ved Haanden og ved Brystet vælte sig om­ kring i Græsset, Notabene der, hvor der er noget. Endnu er man her ganske ugeneret. Men endelig kommer den fjerde Peri­ ode, som er ganske forskjellig fra alle de foregaaende. Fra alle Kanter stimle nu de Spadserende til, i forskjellig Klædedragt, i forskjellige Hensigter, af forskjellige Stænder og af forskjellige Nationer. Med Natuglernes og Aftenens Ankomst nærmer der sig ogsaa et Slags Musik, som der bedre lader sig spadsere end danse eller nynne efter. Musicanterne tage Sæde i den saakaldte Cavaliergang, der, som hver Mand veed, just ikke altid besøges aliene af Cavalierer. Hvad _lier foregaaer og hvad her under­ handles om, det hverken kan eller bør der tales om paa Prent, nok er det, den kydske Maane er Vidne dertil, og det vilde den. sandeligen ikke være, dersom man, bar sig anderledes ad, end, man burde. Imidlertid spadserer man op og ned i den cavalier-