KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

tøren selv anskaffe. Den var ganske lille - på størrelse med et brillefoderal - og inde­ holdt saks, pincet, sonde o. lign. Mod slutningen a f det kirurgiske ar fik volontørerne lov til at udføre mere komplicerede forbindinger, dog under skarp kontrol. På de øvrige afdelinger var der derimod ikke meget volontørarbejde. Når det kirurgiske år var afsluttet, kom de studerende til at gøre nogle fa ugers tjeneste snart pa den ene, snart på den anden a f disse afdelinger samt på obduktionsstuen, og denne tjeneste bestod i det væsentlige i, at studenten noterede i journalerne efter overlægens eller reservelægens diktat. Derudover kunne der lejlighedsvis blive mulighed for at del­ tage i en stuegang, hvor så overlægen eller reservelægerne gav oplysninger om de forskellige tilfælde. Efter endt eksamen kunne den unge læge —hvis han var heldig —blive »fast kandi­ dat« på Kommunehospitalet og få lejlighed til at videreføre sin uddannelse i en eller flere af afdelingerne. Efterhånden udvikledes en mere fast praksis for studenterundervisningen. Volon­ tørundervisningen, der kom tidligst i studiet, foregik på Rigshospitalet eller et andet københavnsk hospital; praktikantundervisningen, der faldt på et lidt senere tidspunkt af studiet, kunne også foregå på et af de store eller mellemstore hospitaler i provinsen. Hertil kom endelig de såkaldte overlægeklinikker i medicin og kirurgi; de løb over et mindre antal timer og afholdtes på forskellige københavnske hospitaler. De kommunale overlæger fik oprindelig intet vederlag for undervisningen, men fra 1897/98 blev der ydet 4 honorarer å 2.000 kr. til overlæger ved Kommunehospita­ let for at holde klinikker. Honorarets størrelse har senere været noget vekslende. Antallet af overlæger, der har udført undervisning mod honorar, har været stigende (men der var desuden en hel del overlæger, der pa forskellig made gav vederlagsfri undervisning). Ved kgl. anordning af 29. oktober 1934 indførtes betegnelsen professor ved den kliniske praktikantundervisning for en række overlæger, der gav sådan undervisning. Disse overlæger modtog et honorar, som fastsattes pa finansloven. De ansattes for 6 år ad gangen. Stillingerne blev opslået og kunne søges af de kommunale overlæger. Ansøgningerne indsendtes til det lægevidenskabelige fakultet og konsistorium til ud­ talelse, før de gik til undervisningsministeren, som foretog beskikkelsen. Studenternes volontørtjeneste forrettedes i disse år dels på Rigshospitalet, dels på en række kommunale hospitalsafdelinger uden nogen bestemt plan, og praktikant­ professoraterne i medicin og kirurgi var spredt over hele hovedstadsomradet, idet volontørtjenesten og overlægeklinikkerne ikke var knyttet sammen. Medicinske og kirurgiske reservelægeklinikker blev givet vederlagsfrit af reserve-

118