KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

ledigt, eller om det kunne besættes uden opslag. Det sidste ønskede det medicinske fakultet, medens de kommunale overlæger holdt på, at et opslag af stillingerne var den eneste demokratiske fremgangsmåde, men da en række komplicerede forhold måtte være medbestemmende ved besættelsen af disse professorater (undervisningen måtte lægges således, at der blev mindst mulig befordring for studenterne, professo­ rerne måtte udnævnes parvis, idet den kirurgiske og medicinske professor matte fin­ des ved samme hospital etc.), var man nødt til at finde frem til et kompromis. Dette skete i 1957, hvor de kommunale overlæger gik med til at godkende fakultetets ret til i enkelte tilfælde at besætte et ledigt professorat med en mand, som universitetet på grund a f den pågældendes særlige kvalifikationer ønsker sikret for undervisningen, men i øvrigt skal disse stillinger opslås, dog således at fakultetets skøn kan begrænses til at gælde for et eller flere hospitaler. Desuden må nævnes, at der siden 1891 har været knyttet en lærestol i epidemiologi til overlægestillingen ved Blegdamshospitalet, fra 19 19 som et professorat, hvis inde­ haver er medlem af fakultetet, og at prosektorerne på Kommunehospitalet og Bispe­ bjerg hospital i en årrække har været lektorer i patologisk anatomi. Endelig er den nuværende overlæge på Kommunehospitalets gynækologiske afdeling lektor i gynæ­ kologi og obstetrik. Den videnskabelige forskning på afdelingerne og dens litterære resultater er kun lige antydet. Dette vældige og uhyre vidtspændende område er a f så vital betydning for et hospitalsvæsen a f omfang som Københavns kommunes, at det ville være helt urimeligt ikke at gøre opmærksom på dets eksistens. Men en egentlig historisk gen­ nemgang af den medicinske videnskab ved kommunens hospitaler ville ikke kunne gives blot nogenlunde fyldestgørende inden for rammerne a f et festskrift. Det er måske også tvivlsomt, om en sådan redegørelse bør gives i forbindelse med skildrin­ gen af det udsnit af Danmarks hospitaler, hvis fælles tilknytning er den, at de admini­ strativt sorterer under samme kommune. Samhørigheden inden for den medicinske videnskab er bestemt af andre og mere vidtspændende forbindelser. Forskningen ved hospitalerne har ifølge sagens natur hovedsagelig været en kli­ nisk forskning og ikke en basalforskning. Men kommunens interesse i, at der også drives basalforskning på de kommunale hospitaler, har dog fået sin officielle godken­ delse ved udviklingen af de patologiske institutter og centrallaboratorierne, ligesom der af kommunalbestyrelsen er bevilget penge til teknisk assistance ved bearbejdelse af videnskabeligt materiale.

I 20