KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

1875 kom til at arbejde som en rent kirurgisk afdeling, måtte de to afdelinger stadig­ væk bruge operationsstuen i fællesskab. Dertil kom, at operationsstuen var indrettet efter 1860’ernes behov, og det var tiden for længst løbet fra. Der var intet gulvafløb, der fandtes kun en enkelt koldtvandshane ved vasken, medens det varme vand måtte hentes i et køkken, der var anlagt ved operationskorridoren, vinduesbelysningen var forkert, amfiteatret til tilskuere gjorde renholdelsen vanskelig o. s.v. Først og frem­ mest var den dog for lille, og en del mindre - og af og til endda nogle ret store - operationer måtte foretages på sygestuerne i de andre patienters nærværelse. T il større underlivsoperationer brugte man undertiden en tom sygestue, der i forvejen fik en særlig grundig rengøring. Der var ikke andet at gøre end at skaffe en ny operationsstue, og i 1886 begyndte man da at bygge den i en tilbygning, der opførtes ud imod hospitalets midtergård, og på 25-års dagen for Kommunehospitalets åbning, 19. september 1888, toges den i brug. Den var bygget efter en række nye principper for en gennemført hygiejnisk operationsstue, og disse principper bestod i det store og hele prøven med glans. Kort efter gik man i gang med at modernisere den gamle operationsstue, og det var man færdig med i 1891. Den nye operationsstue tilfaldt 1. afdeling, medens den gamle ombyggede stilledes til rådighed for 5. afdeling. Under disse byggearbejder havde man af hensyn til de forekommende operatio­ ner været nødt til at indrette to patientstuer til hjælpeoperationsstuer, og efter at bygge- og monteringsarbejderne var afsluttet, bevarede man dem som operationsstuer, idet man efterhånden vanskeligt kunne klare sig med mindre end to operationsstuer til hver afdeling, dels fordi operationsvirksomheden, som nævnt, var steget meget stærkt, dels fordi man nu også brugte operationsstuerne til småindgreb og større for­ bindinger, noget man tidligere havde foretaget på selve sygestuen. I løbet af 1890’erne blev alle rummene i midterfløjens 1. sal direkte eller indirekte taget i brug til operationsvirksomheden. Professor Studsgaard nåede inden sin død i 1899 at se hele denne reorganisering af operationsafdelingerne ført igennem. Hans efterfølger, professor, dr. med. E. A . T sch e rn ing , der var overlæge her i hele 20 år, kom til at sætte et stærkt præg på afdelingen, herunder også ved sin stræben efter enkelhed og sparsommelighed, hvad der kom til at præge 1. afdeling - og vistnok også i nogen grad 5. afdeling - i en læn­ gere årrække frem i tiden. Afdelingen måtte, ikke mindst i årene op mod Bispebjerg hospitals ibrugtagen, kæmpe mod en næsten konstant voldsom overbelægning. I professor Tschernings og hans efterfølger, professor, dr. med. Jonas C o llin s tid fortsatte 1. afdeling med at være en almen kirurgisk afdeling uden subspeciale. I 22