KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

porten mellem operationsstuer og sygestuer passerede. Festskriftet a f 19 13 skriver ganske vist, at »disse Ulemper maa dog siges at være a f underordnet Natur; de er overvundne og overvindes med Lethed daglig af forbedrede Transportmidler og ved Elevatorerne.« Ikke desto mindre var det dog en betydelig lettelse, da der 1 19 16 skaffedes mulighed for, at afdelingen kunne flyttes til lokaler i hospitalets forfløje, hvor afstanden til operationsgangen var kortere. Afdelingens overlæger i 19. århundrede havde gennemgående en ret kort funk­ tionstid, bl. a. fordi et par a f dem ved ledighed søgte over i 1. afdeling. Professor, dr. med. S y lv e s te r S ax to rp h - der indførte lumbalanæsthesien på Kommunehospitalet ledede den derimod i 12 år ( 18 9 9 - 19 11), professor, dr. med. P. N. Hansen i 25 år ( I 9 I I - 36), og den nuværende overlæge, professor, dr. med. T o rb en G. Knud tzon , har ledet den siden 1936. Indtil for ca. 25 år siden fungerede afdelingen som en almenkirurgisk afdeling, idet der dog allerede i P. N. Hansens overlægeperiode toges forskellige specialområ­ der op, således i en årrække hjernekirurgi og lungekirurgi. Siden er der sket en tilta­ gende subspecialisering. Man har dels i høj grad dyrket thyreoideakirurgi og galde­ vejskirurgi, dels - og ganske særlig - har man koncentreret sig om de urologiske lidel­ ser. Som følge heraf har belægningen på afdelingen igennem en meget lang årrække været præget af disse kirurgiske subspecialer, og subspecialiseringen inden for urologien har medført, at man, med henblik på en effektivere behandling a f de urologiske lidel­ ser, i 1952 oprettede et urologisk ambulatorium, ligesom der ansattes en afdelingslæge, som i særlig grad beskæftiger sig med dette område. Afdelingen har således i de senere år fungeret som almenkirurgisk afdeling med urologi som subspeciale. Bortset fra, at de små stuer, som ligger imellem de store fællesstuer, efterhånden fra at være boliger for plejemodre og sygeplejeassistenter, blev omdannet til isola­ tionsstuer for dårlige og urolige patienter, til kontor for plejemoderen samt til smørre- brødskøkken, var sengeafsnittene i det væsentlige uændrede indtil 1956, da der blev afgivet en stor fællesstue fra såvel kvinde- som mandssiden til den da oprettede ekstre­ mitetskirurgiske afdeling. Pavillonstuerne på kvindesiden underkastedes en gennem­ gribende ombygning og modernisering i årene 1959-60 med indretning af flere ene­ stuer, skyllerum, toilet og baderum. En lignende modernisering fandt i de iølgende år sted i pavillonen på mandssiden. I årene 1942-43 foretoges visse forbedringer på operationsgangen: Kontorerne ud­ videdes, der indrettedes en »gibsestue« ved siden a f afdelingens »lille« operationsstue m .v. Disse ændringer kunne bl. a. gennemføres, fordi to boliger for operationssyge­ plejersker nedlagdes. I 28