KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

V ed ch efsk iftet i 1955 sk ete en tiltræ n g t udv id else a f afd eling en s stab , o g i 1956 knyttedes en psykolog til afdelingen. O m u n d e rv isn in g sfo rh o ld e n e pa n e u ro lo g isk afd eling k an næ vn es, at ov erlæ g e K rabb e h o ld t en u g e n tlig fo relæ sn ing i n eu ro lo g i, som v a r stæ rk t sø g t. A fd elin g en h ar h ju lp et u n iv e rsite te t m ed d en o b lig ato risk e p ra k tik a n ttje n e ste i n e u ro lo g i, o g d er ho ld es og så reserv elæ g ek lin ik k er, lig esom afd eling en b e n y tte s i d et n eu ro lo g isk e v i­ d ereu d d an n elsesk u rsu s. U n d e rv isn in g e n h a r væ re t y d e t o g ydes p a r h o n n e u r. Knud Krabbes videnskabelige interesser deltes mellem klinik, neuropatologi og neuroanatom i. Hans største bidrag var det 8 bind store hovedvæ rk af comparativ anatom isk natur (Morphogenesis o f the Brain), der blev udgivet med støtte af Carls- bergfondet, og som Krabbe fulgte op længe efter sin afgang, bl. a. takket være den omstændighed, at han fik lejlighed til at benytte laboratorielokaler i tagetagen til den nye fysiurgiske klinik. D er var således af Krabbe skabt tradition for en neuropatolo- gisk og neuroanatom isk forskning pa Kommunehospitalet. I hans tid var kravene til hjælpemidler til m ikroskopisk forskning uhyre beskedne. De er siden steget eno rm t, der er i dag stærk b rug for både penge og højt kvalificeret personale til den forskning, som er så uundværlig for arbejdet i klinikken. Den kliniske forskning, både ved syge­ sengen og i laboratoriet, har i de senere år været præget af stigningen i antallet af til­ fælde af dissemineret sclerose samt af stigningen i antallet af de ældres neurologiske sygdomme (især rystelammelsen). I dette arbejde kan laboratoriets rolle ikke vurderes højt nok. Dettes historie går tilbage til 1905 , da 6 . afdelings leder professor Friedenreich fik bevilget honorar til en assistent, der skulle forfærdige præparater af syge hjerner. Assistenterne var i begyndelsen almindeligvis kun knyttet til laboratoriet en kortere tid. Først A x e l V . N e e l kom til at virke over en længere periode ( 1913 - 33 ), ° g d a han flyttede til Rigshospitalet sammen med professoratet i psykiatri, stod Kommune­ hospitalets neurologiske afdeling i et par år uden noget egentligt laboratorium . Afde­ lingens læger foretog med velvillig assistance af dr. Neel de nødtørftigste under­ søgelser. Overlægen mente im idlertid, at der var vægtige grunde til at oprette et spe­ cielt laboratorium i tilknytning til afdelingen, idet undersøgelser af hjerner og ryg ­ marv kræver en ganske speciel uddannelse i histologisk teknik, som anatom i­ patologer i almindelighed ikke kan forudsættes at have, medmindre de har ofret flere år på denne uddannelse. Dertil kommer, at undersøgelsen af hjerne-rygmarvsvædsken fra patienter, som er blevet lumbalpunkterede, tillige kræver megen speciel erfaring hos undersøgeren. T il neurologisk afdeling knyttedes da på ny et laboratorium til histologiske og 1 9 2