KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

om han betalte for sit hospitalsophold. Men netop fordi Almindelig hospital efter­ hånden modtog mange betalende patienter, blev også fattigvæsenets administration besværligere. Så også fra den side ønskedes en adskillelse. Hospitalsbehandling for sig og fattigforsørgelse for sig. Det synspunkt forstod nu alle, i al fald alle, der havde indflydelse, og derfor blev der hurtigt enighed om, at de to kommunale opgaver skulle administreres hver for sig. Kommissionens indstilling gik til borgerrepræsentationen, og i maj 1855 vedtog denne enstemmigt at opføre et nyt hospital med 600 sengepladser uden for byens volde. Samtidig nedsatte borgerrepræsentationen to kommissioner, den ene (arbejds- komiteen) til at udarbejde planen for hospitalets opførelse, den anden til at tage sig a f spørgsmålet om finansieringen a f sagen. Den første kom til at bestå a f rådmand J ohan P eter H olm , kaptajn H. H. H erforth (der repræsenterede fattigdirektionen, som endnu indtil 1857 administrerede hospitalssagerne), teatermaler T roels L und og tømrermester H. H. K ayser . De to sidste var udpeget af borgerrepræsentationen. Lægekyndige medlemmer var den tidligere omtalte dr. med. M. M. Hassing samt professor J ohn R ørbye . Finansieringskommissionen kom til at bestå a f rådmand N ikolaj J. M einert , vekselerer H. P. H ansen og grosserer M. M elchior . Den viste sig ikke effektiv nok og blev senere opløst og erstattet af en ny, bestående a f bank­ direktør C. F. T ietgen , docent J ulius T homsen og oberst F. C. W. C aroc . Blandt disse mænd er der adskillige, som repræsenterer nye friske synspunkter. Dr. M. M. Hassing havde ligesom rådmand Holm siddet i den kongelige kommission og havde længe været en af de varmeste forkæmpere for oprettelsen a f et eller flere nye hospitaler i stedet for Almindelig hospital og for hospitalsvæsenets henlæggelse under en særskilt administration. Herudover gik han stærkt ind for, at behandlingen af hud- og kønssygdomme skulle foregå i en særlig afdeling. Gennem lang tid havde han kvalificeret sig til at lede en sådan afdeling. En overgang så det ud til, at hans be­ stræbelser ikke skulle lykkes, men i løbet af 1854-55 trængte han dog igennem med sine ideer desangående, og i december 1855 oprettedes på Almindelig hospital en af­ deling for hud- og kønssygdomme. Hans virke inden for hospitalskommissionen blev energisk, men kortvarigt. Efter kun et års forløb trådte han ud igen, fordi han ikke kunne finde gehør for den tanke, at der ikke burde opføres eet, men flere nye hospita­ ler. Han mente nemlig, at det var det bedste middel til at bekæmpe datidens store plage, hospitalsinfektionerne. Desuden syntes han ikke om den grund, komiteens flertal ønskede anvendt. Rådmand, senere borgmester J. P. Holm, der blev arbejdskomiteens formand, var også en energisk og fremsynet mand. Selv dagbladet »Fædrelandet«, der i 1856 giver

1 8