KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

Forinden man kunne gå i gang med bygningen af hospitalet, måtte der naturlig­ vis udføres et vældigt planlægningsarbejde. Gadenettet skulle tilpasses efter hospita­ lets placering, og her måtte der på ny forhandles med militæret, og hospitalets indret­ ning måtte gennemdrøftes af administrationsfolk og læger. Hospitalets bygnings­ historie vil imidlertid blive skildret i næste kapitel, og her skal blot nævnes, at spørgs­ målet om hospitalets størrelse satte en livlig og til dels bitter diskussion i gang. Man var nemlig blevet klar over, at et hospital med 600 sengepladser, som oprindelig plan- lagt, ville blive utilstrækkeligt for byens behov, men der var, som nævnt, dem, der advarede mod at bygge for stort et hospital, og som foretrak, at der i stedet bygge­ des to mindre. Begrundelsen var især frygten for hospitalsepidemier. Men planen om et enkelt stort sygehus sejrede, og det vedtoges, at det skulle have 800 senge­ pladser. Da det stod færdigt, rummede det 844. Hospitalsbyggeri koster imidlertid penge, mange penge, og bl. a. derfor måtte Københavns kommune fra 1855 skride til at belaste borgerne med en såkaldt »mid­ lertidig« hjælpeskat som supplement til de hidtidige skatter, og den bevaredes til 1861, da den sammen med andre skatter afløstes a f en kommunal indkomstskat. Det koster jo nemlig også penge at drive hospitaler.

Kommunehospitalet, tegnet af P. Lund 1862 , altså året før det blev taget i brug. Bymuseet 2 1