KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

Andet kapitel

K O M M U N E H O S P I T A L E T S O P F Ø R E L S E

I sin „Kjøbenhavns satirisk-komiske Veiviser« fra 1839 skriver J acob B ehrend : „Far- imagsveien, som snoer sig fra Vester- til Østerbro, vilde jeg ug jerne omtale blandt Spad­ seregange . . . Naar jeg undtager en Mængde Støv, som om Sommeren colorerer Fod ­ gængeren, og nogle Huller, som anledige, at den Kjørende hjemsøges a f adskillige ubehagelige Popostød, findes intet Mærkeligt paa Farimagsveien, undtagen at Søetatens Kirkegaard er paa Hjørnet af Østerbro«. Kunne v i sætte os tilbage til tiden omkring Kommunehospitalets opførelse, ville vi nok se os om med større interesse under en spaseretur ad den gamle Farimagsvej. Når man forlod den voldkransede b y gennem Nørreport, fortsatte over voldgraven og fulgte alleen mod Nørrebro, var Farimagsvejen den første større vej, man stødte pa. Kantet a f lindetræer slyngede den sig i bugter og sving frem gennem landskabet. Drejede man ad Farimagsvejen nordpå mod Østerbro, havde man på højre hånd vold­ graven og volden, hvoraf man i vore dage kan se de sørgelige rester i Botanisk Have. Så man til venstre ud mod det nuværende Nørrebro, kunne man mellem træerne skimte gæstgiveriet Tre Hjorter og konsumtionskontoret, der lå langs Nørrebrovejen. Ud til Farimagsvejen fulgte derpå en nedlagt kirkegård, Koppekirkegården, der frembød et trist skue, da den ikke havde været brugt siden 1841 og nu henlå tilgroet og uindhegnet som en ødemark. I 1854 beskrives den som »et Vildnis, der tjente til Opholdssted for Lazaroner, som her begik de største Uordener, ja vel ogsaa stundom benyttedes til Opbevaringssted for Tyvekoster«. Efter kirkegården fulgte et fladt stykke land, som strakte sig helt ned til Kærligheds­ stien, den spadseresti, der gik langs Sortedamssøens bred. Det var »Sortedamsagrene«, det areal på ca. 12 tønder land, som Kommunehospitalet blev bygget på. Inden hospi­ talet blev bygget, stod der på dette areal 36 træbarakker, som var opført under kolera­ epidemien i 1853, og som brugtes til evakuering af befolkningen fra de hårdest ramte områder inde i byen. Barakkerne lå i rækker vinkelret på søen, og arealet var begrænset

22