KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

Herhjemme havde han hidtil ikke haft noget byggearbejde, men da han i 1857 var blevet kgl. bygningsinspektør og professor ved Kunstakademiet, varede det ikke længe, før han fik tildelt en række større opgaver. Omtrent samtidig med, at man overdrog ham udformningen a f Kommunehospitalet, fik han også arbejdet med at bygge det nye astronomiske observatorium i København. Det fik sin plads på den gamle Rosen­ borg bastion, og mens observatoriet blev gjort færdigt, kunne Chr. Hansen fra den høje bastion se tværs over voldgraven til den byggeplads, hvor Kommunehospitalet kort efter begyndte at skyde i vejret. A f Chr. Hansens senere arbejder er Zoologisk museum i Krystalgade, Valkendorfs kollegium i Sankt Pedersstræde og Christiandals kloster ved Glumsø vel de mest kendte. Chr. Hansen udarbejdede hurtigt planerne for det nye Kommunehospital. Allerede den 3 1. maj 1858 kunne borgerrepræsentationen i et møde udtale, »at Konstneren paa en særdeles fyldestgjørende Maade havde løst den ham stillede Opgave«, og forsam­ lingen bevilgede 800.000 rigsdaler til arbejdets udførelse. Hvordan var nu de krav, man fra komiteens side havde stillet, og som Chr. Hansen havde løst på en så fortræffelig måde? I programmet udtales om projektet til 800 senge, at patientbygningerne skal ordnes i to halvdele, een til kvinder og een til mænd. Ad ­ skillelsen mellem disse bygninger skal ske ved en administrationsbygning, som de dog skal stå i hensigtsmæssig og let forbindelse med. Såvel mands- som kvindeafdelingen skal have tre underafdelinger, en medicinsk, en kirurgisk og en for hud- og kønssyg­ domme, hvoraf den sidstnævnte kun skal stå i forbindelse med det øvrige hospital i den grad, hospitalstjenesten kræver det. En fløj a f hospitalet skulle i tilfælde a f epide­ mier kunne afspærres fra resten a f hospitalet. Endelig ønskede man en cellebygning til sindssyge og epileptikere og en isolationsbygning for patienter med smitsomme syg ­ domme. Om patientbygningernes indretning udtales, at de foruden kælder og loft skal have tre etager, og at der skal være 60 stuer med plads til 10 senge hver, 24 stuer med 5, 9 stuer med 2 -3 senge, og desuden 36 eneværelser samt 20 celler, ialt 800 senge. Syge­ stuerne skal anbringes, så de har morgen- eller middagssol. Modtagelsen a f patienterne skal ske så nær administrationsbygningen og indkørslen som muligt. Ved porten skal der ligeledes være en stue, hvor patienter, der søger hospitalet, men ikke indlægges, kan behandles. For smitsomme hudsygdomme skal der være specielle modtagelses- og baderum. Sygestuerne skal være 7 alen høje, og rumfanget skal være så stort, at der bliver 1000 kubikfod (ca. 3 1 m3) luft pr. patient i de store fællesstuer, 1500 på ene­ værelserne. Rummene skal være godt belyst gennem vinduer, der sidder midt på væggen. I de store sygestuer tænkes sengene anbragt ud fra sidevæggene med hovedgærdet mod

26