KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

Samtidig med opførelsen af Kommunehospitalet gennemførtes planerne om en for­ bedring a f byens vandforsyning. Det nye vandværk ved Vester Farimagsvej blev taget i brug i 1859, og i 1857 var gasværket ved Kallebodstrand færdigt, og gasbelysningen holdt sit festlige indtog. Ved indretningen a f hospitalet tog Chr. Hansen hensyn til disse to vigtige nyvindinger. Vandforsyningen ordnedes ved, at hospitalet fik vand fra det nye vandværk. I be­ tænkningen fra 1855 havde man fordret indrettet vandklosetter i hospitalet, men dette omtales ikke i programmets betingelser. Selv om det således ikke var med i den ende­ lige plan, blev hospitalet dog helt igennem forsynet med vandklosetter, og pa hver sygestue installeredes vandhane og vask, ligesom der indlagdes vandrør i køkkenerne og indrettedes badeværelser i hver etage for de syge, som ikke kunne benytte bade­ anstalten. For at være sikker på at have vand til rådighed, hvis vandforsyningen fra vandværket skulle svigte, indrettedes et mindre, selvstændigt vandværk, som forsynedes med vand fra Sortedamssøen. Det var kun beregnet til hospitalets eget brug og funge­ rede på den måde, at hospitalets dampmaskine pumpede vandet, der samledes i en brønd, op i nogle store beholdere, der var anbragt på loftet i hovedfløjene. Herfra kunne det føres ind i hospitalets ledningsnet, hvis vandværket svigtede. Afledningen a f det forurenede vand var imidlertid lige så vigtig som forsyningen med frisk vand. Allerede i 1849 havde man udskrevet en international konkurrence om forslag til vand-, gas- og kloakanlæg i København, men sagen trak i langdrag på grund a f uenighed om planernes udførelse. Resultatet blev, at kun gas- og vand­ værksplanerne blev iværksat, mens kloakanlægget udsattes på ubestemt tid. I den følgende tid blev kloakkerne anlagt stykkevis, som forholdene nu tillod det. Med op­ rettelsen a f det nye vandværk blev mulighederne for at indrette wc er i private huse stærkt forøget, men da spildevandet på grund a f de mangelfulde kloakanlæg blot skylledes ud i byens rendestene, medførte det ene hygiejniske fremskridt blot en for­ værring a f de hygiejniske forhold i al almindelighed. På trods af de elendige kloak­ forhold indrettedes der i byen flere hundrede såkaldte »vandpriveter«, hvis indhold opsamledes i gruber i gårdene og derfra lejlighedsvis udtømtes i de åbne rendestene, hvor det ofte blev stående og især om sommeren udsendte en ulidelig stank. Forbudene mod at indrette vandklosetter gavnede kun lidt. T il alt held lykkedes det i 1863 at få et forslag om anlæg a f en afløbskanal fra Kom ­ munehospitalet vedtaget i kommunalbestyrelsen. Herved muliggjordes installationen a f wc’ er i hospitalet, ligesom hospitalets spildevandsproblem i det hele taget herved fik en heldig løsning. Det forurenede vand førtes fra hospitalet ad underjordiske led­ ninger, der, som det hedder i en samtidig beskrivelse, »ende i en stor muret Cloak, som 3 2