KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

delinger. Epidemibygningen henlagdes foreløbig under 2. afdeling og cellebygningen under 3. Overlægerne stod direkte underordnet borgmesteren. Forstanderen, der skulle lede hospitalets administration, var sideordnet med dem og stod ligeledes direkte under borgmesteren. Sammen dannede overlægerne et lægeråd, som en gang om måne­ den skulle mødes med borgmesteren og forstanderen for at drøfte hospitalets anlig­ gender. Denne forsamlings myndighed havde rådgivende karakter. Det er et karakteristisk tidens træk, at hovedparten a f det meget store personale, der ansattes, skulle bo på selve hospitalet. Hospitalsforstanderen havde bolig med brændsel, og det samme gjaldt forvalteren, der tillige havde fri belysning. A f over­ lægerne havde kun overkirurgen tjenestebolig, men alle 5 reservelæger og alle 14 lægekandidater havde fribolig samt brændsel, belysning og »opvartning«. På vagtdage havde lægekandidaterne fri middagsmad. Desuden boede dispensator (apotekeren), oldfruen, vaskeribestyrerinden, husholdersken, overvaskepigen, overkokkepigen, stuekonerne, maskinføreren (maskinmesteren), portnere, portører og overopsyns- mænd, køkkenkarle og køkkenpiger m. fl. på hospitalet. A f dem, der kunne bo ude i byen, må især nævnes en del a f administrationspersonalet (bogholder, assistenter, skrivere m. fl.). Barberen havde pligt til at lade en svend tage bolig på hospitalet om natten, bl. a. af hensyn til hans medvirken ved kopsætning. Højest lønnet var hospitalsforstanderen, der kunne nå op på 2200 rdl. om året ( + tjenestebolig og brændsel). I bunden lå bl. a. vågekonerne, der fik 2 mk. pr. nat. En køkken- eller vaskepige måtte i al beskedenhed nøjes med 20 rdl. halvårligt samt fri station. Overlægerne lønnedes med 1000 rdl. årlig; overkirurgen, der havde fribolig, fik dog kun 800. De antoges a f den samlede magistrat for 6 år ad gangen. Hvis en over­ læge havde været ansat i mindst 2 på hinanden følgende perioder og var villig til at lade sig antage for en tredie, var han pensionsberettiget, uanset om han blev ansat for denne tredie periode. Reservelægerne fik 300 rdl. årlig i pengeløn, kandidaterne kun 150. Visitator fik 300 rdl. om året. Han ansattes på 3 år a f den samlede magistrat i samråd med lægerådet ved Kommunehospitalet og direktionen for Det kongelige Frederiks hospital. De fleste funktionærer var budgetmæssigt lønnede. Kun hospitalsforstanderen, forvalteren og bogholderen var fastlønnede og pensionsberettigede. A f disse fik for­ valteren 900 rdl. årligt stigende med 100 rdl. hvert tredie år indtil 1200 samt som nævnt fribolig med brændsel og lys. Bogholderen havde samme pengeløn, men ikke fribolig. Begge skulle stille kaution på 1000 rdl. 39