KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

idet den i dette efterår indførtes på 3. afdelings kvindeside hos professor, dr. med. F. J. T rier , og herfra udvikledes den efterhånden til de andre afdelinger. Der toges sygeplejeelever ind til uddannelse, der ansattes sygeplejersker og sygeplejeassistenter, samtidig med at en del a f de gamle stuekoner og sygevogtere endnu en tid beholdtes i tjenesten. De gamle kræfter betragtede naturligvis i begyndelsen de nye sygeplejer­ sker med skepsis, de omtaltes undertiden lidt hånligt som »frøknerne«, og samarbej­ det - og samværet - måtte naturligvis i begyndelsen blive noget spændt imellem de to kategorier. Hospitalets reglement gjorde ikke altid dette forhold lettere. Således bestemtes i 1878, at »den nye sygepleje« skulle have kaffe om formiddagen, medens det gamle personale fik mælk og brød. Denne forskelsbehandling varede til 1883, da også stuekoner og sygevogtere fik deres formiddagskaffe. løvrigt forbedredes funktionærforplejningen en del i årene omkring 1880. De nye sygeplejerskers arbejde blev hurtigt tilbørligt respekteret og værdsat, idet hospitalets ledelse dog måtte erkende, at der foruden kravene til dannelse også måtte stilles krav til fysik ; thi det var ingenlunde sinecure-poster, disse unge piger gik ind til. Strammest var vilkårene på Blegdamshospitalet, hvor sygeplejerskerne kun måtte forlade hospitalets område efter skriftlig tilladelse og først efter at have taget bad og klædt sig om, begge dele under kontrol. Udgangstilladelse gaves kun ca. hver 14. dag, og det blev nøje påset, at de var tilbage på klokkeslet. På alle hospitalerne var arbejds­ dagen lang, i reglen kl. 6-20, disciplinen fast og tonen ublid. Alle boede på hospita­ lerne, og privatlivet var underkastet indgående kontrol. Den første tid måtte eleverne arbejde som ulønnede volontører, og det kom natur­ ligvis til at spille en stor rolle for rekrutteringen a f sygeplejerskekorpset. Der synes ikke bevaret materiale til belysning af, fra hvilke kredse de første syge­ plejersker kom. Men fra årene omkring århundredskiftet foreligger fyldige oplys­ ninger, og de viser, at sygeplejerskerne i udpræget grad rekrutteredes fra mellem­ standen, herunder både fra sådanne hjem som nærmest må karakteriseres som den højere middelstand (grosserere, præster og andre embedsmænd, proprietærer, læger etc.) og fra mere jævne hjem (gårdejere, håndværkere, mindre tjenestemænd osv.). Det ser ud til, at langt det overvejende antal kom fra provinsen. En del faldt naturlig­ vis ret hurtigt fra, dels fordi de ikke kunne klare arbejdet, eller fordi hospitalet ikke fandt dem egnet, dels naturligvis også fordi de forlovede og giftede sig. Forlovelse var en absolut hindring for at blive antaget som sygeplejeelev. Gerningen skulle være et »kald«. En spinkel ung pige, som i 1878 begyndte at arbejde på Kommunehospitalet, hvor hun kort efter blev stuekone og hastigt avancerede til plejemoder, skulle få en 5 2