KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

opføre en elektrisk centralstation, og fra 1892 har man begyndelsen til en offentlig elektrisk gadebelysning i byen. I 1885 bevilgedes 5.500 kr. til indlægning af elektrisk lys i Kommunehospitalets ope­ rationsstue, men først efter 1900 indlagdes der elektrisk lys i afdelingerne. 1884 fik Kommunehospitalet sin første telefon. Medens byggespekulanterne gjorde deres til, at København kunne blive en by med skumle lejekaserner, solløse bag­ gårde, en trang og uhygiejnisk ansamling a f beboelser, gjorde andre kræfter, heri­ blandt kommunale, altså beskedne frem­ stød på en række fronter for at gøre hovedstaden til et sted, der bød på mere menneskelige, hygiejniske og socialt be­ tryggende forhold. Disse brydninger sker til et akkompagnement a f klassemæssig, politisk og åndelig strid. Radikalisme mod kristendom, Venstre mod Højre, socialisme mod kapitalisme, land mod by og kvindernes krav om ligeberettigelse med mændene er nogle a f de store mod­

Sektionskarl Hansen (Kommunehosp.). Tegnet 1884 af Poul Hertz. Med.-hist. museum

sætninger og stridspunkter i tidens drama, og de forgrenede sig til snesevis af under­ områder, der førte modsætningerne og striden ind i en masse menneskers dagligdag. Det, som samtidig sker på lægevidenskabens og hospitalsvæsenets område i disse år, er også præget af dramatik. Der gøres epokegørende opdagelser, og der sker afgø­ rende omlægninger af teknikken. I Tyskland havde R obert K och fundet flere sygdomsbaciller, således i 1882 tuberkelbacillen, og han havde udviklet en bakteriologisk teknik, som andre kunne bygge videre på. I løbet af en ganske kort årrække fremkommer derfor oplysninger om opdagelsen a f en række bakterier og patogene protozoer. I København oprettedes 1884 Laboratoriet for medicinsk bakteriologi. Inden for kirurgien sker en fortsat udvikling af aseptikken. Operationsstuen og dens personale bliver underkastet en gennemgribende hygiejne. Tidligere havde læ­

55