KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

Vestre hospital (Rudolph Berghs hospital). Radering af Axel Holmca. 1890

Ved karakteristikken af 1880’erne må også med, at der opstår en betydelig interesse for det videnskabelige arbejde med psykologi. 1886 oprettede kemikeren A lfred L ehmann et såkaldt psykofysisk, d. v. s. psykologisk laboratorium, der i al beskeden­ hed havde til huse i Metropolitanskolens kælder. Samme år udkom neurologen C arl G eorg L anges værk om de periodiske depressioner, og det diskuteredes meget stærkt. Og hans bog »Om Sindsbevægelser«, der var udkommet året i forvejen, havde også vakt betydelig opsigt. Det tør måske i denne forbindelse nævnes, at tidens skønlitteratur drabeligt tumlede med alle mulige psykologiske problemer. I løbet a f 1890’erne arbejdede landet sig ud af den langvarige økonomiske depres­ sion, og København gik i spidsen, bl. a. fordi byerhvervene lettere end landbruget fik krisen overstået. Der blev derfor råd til en almindelig hævelse af levestandarden, herunder til en videreudvikling af alt det, som fremmede sundhed og hygiejne. Københavns første egentlige elektricitetsværk begyndte at levere strøm i 1892. 1891 var vandværket ved Set. Jørgens Sø taget i brug, og fra 1893 forsynedes Køben­ havn udelukkende med vand fra artesiske brønde. I 1894 begyndte man at installere w.c.er. De første indrettedes i Malmøgadekvarteret. 1897 vedtoges en ny stor kloak­ plan, hvorefter kloakvandet skulle opsamles i afskærmede ledninger, der førtes ud i Øresund. 1898 påbegyndtes en rationel udryddelse af rotter. 1891 kom en lov om alderdomsunderstøttelse og en lov om fattigforsorg, og 59