KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

kl. 5,30, og arbejdeu varede ved til kl. 19 eller endnu længere, hvis forholdene krævede det, kun afbrudt af et par fritimer. Alle måltider indtog de på den afdeling, hvor de gjorde tjeneste, og disciplinen var i det hele stadigvæk meget rigoristisk. På Kommunehospitalet var en ny sygeplejerskebolig blevet taget i brug i 1906. Forholdene var imidlertid noget forskellige fra hospital til hospital, og de var stadig strammest for sygeplejerskerne på Blegdamshospitalet. Men her blev drøftel­ serne af, hvad der kunne og burde foretages til regulering, på grund af et sammenstød med andre omstændigheder til et led i en større sag. I løbet af 1 9 1 1 blev der nemlig fremført en del klager over forholdene herude, dels gennem pressen, dels i direkte henvendelser til magistraten. Klagerne rettedes mod forskellige forhold, men det var dog øjensynligt, at noget af det, der foruroligede publikum mest, var frygt for, at der ikke blev passet godt nok på at undgå smitte­ spredning, samt forældres nervøsitet ved at de, på grund af patienternes afsondring, havde svært ved at følge udviklingen i deres børns sygdom. Magistraten nedsatte derfor en kommission af læger og embedsmænd til at undersøge sagen. Den skulle se både på patientbehandlingen, besøgsspørgsmålet, bygningsforhold, personaleforhold og andet. De mange forhold, som kommissionen skulle undersøge, trak dens arbejde så længe ud, at den først kunne afgive sin betænkning den 2. marts 1914. Med hensyn til smittefaren udtaltes, at de tilvejebragte oplysninger tydede på, at smitteoverførelse på hospitalet kun kunne siges at have fundet sted i ringe omfang, men der blev dog gjort indstilling om en række foranstaltninger, der yderligere skulle kunne begrænse faren for smitte. Kritikken havde i ikke ringe grad været rettet mod sygeplejerskerne, og under kommissionens undersøgelser måtte det da også erkendes, at de sygeplejersker, det var muligt at skaffe til epidemihospitalet, næppe helt var på højde med sygeplejerskerne ved stadens øvrige hospitaler, simpelthen fordi vilkårene for personalet der var bedre end på Blegdamshospitalet. Forholdene her betegnes som »1 flere Henseender ret uheldige, hvoraf Følgen i Længden let vil blive, at de bedste Kræfter inden for Standen vil foretrække andre Hospitaler fremfor Blegdamshospitalet«. Sygeplejerskerne pa dette hospital havde bl. a. ikke noget fast værelse, men måtte flytte om, efter som de havde vagt eller ikke, og når et af teltene blev lukket på grund af rengøring eller lg- nende, stod de ofte uden opholdssted. Tjenesten var desuden meget anstrengende og deres bevægelsesfrihed indskrænket. Kommissionen anbefalede derfor varmt, at hver plejerske (assistent) fik sit eget værelse, medens det kunne anses for forsvarligt at lade eleverne bo sammen to og to. Der stilledes forslag om opførelse af en byg