KøbenhavnsHospitalsvæsen_1863-1963

ning for de sygeplejersker, der arbejdede med skarlagensfeberpatienterne. Endvidere stilledes forslag om en teoretisk undervisning for sygeplejerskerne her som på kom­ munens andre hospitaler, og desuden fandt man det ønskeligt, at eleverne ikke oppe­ bar løn før fra samme tidspunkt som plejerskerne fra de andre hospitaler, d. v. s. efter eet års forløb, »idet den Omstændighed, at de nu oppebærer Løn fra Ansættel­ sen, findes egnet til at karakterisere Tjenesten som mindre attraaværdig«. Endelig stilledes forslag om mere frihed m .v. Selv om det var en hæmsko for forbedringerne a f sygeplejerskernes kår, at der nu udbrød en verdenskrig, blev der gjort meget for at få dem gennemført. Sygeplejerskeuddannelsen på Blegdamshospitalet blev fra 1915 et led i de kommunale hospitalssygeplejerskers uddannelse, og i 1918 stod en ny sygeplejerskebolig færdig på hospitalet. Det fremgik afkommissionens undersøgelser, at de unge lægekandidater i stigende grad undlod at søge uddannelse på Blegdamshospitalet. Det påpegedes, at dette både var til skade for hospitalet, der havde svært ved at få det fornødne kandidatpersonale, og til skade for lægestanden, idet de praktiserende læger undertiden pa grund af mang­ lende kendskab til de epidemiske sygdomme stillede forkerte diagnoser. Kommissio­ nen henstillede, at Københavns kommune ved besættelsen af sine overordnede læge­ embeder, f. eks. kreds- og kommunelægestillingerne, lagde vægt på, at vedkommende havde uddannelse også fra Blegdamshospitalet. Der blev endvidere stillet forslag om en udvidelse af lægepersonalet ved hospitalet, og om reservelægernes løn hed det, at da disse pa grund af deres tjeneste pa et epidemi­ hospital til en vis grad var afskåret fra at drive privatpraksis, foresloges det, at deres løn forhøjedes til 1.800 kr. årlig de to første år og derefter 2.400 kr. årlig foruden fri bolig (4 værelser + køkken m .v.), lys, brændsel og kost som sædvanlig. De to kandi­ dater, der var ansat for et halvt år, foreslog man aflønnet med 100 kr. pr. måned. Endelig stillede kommissionen forslag om en lang række forbedringer a f bygnings­ forholdene m .v. Ved århundredskiftet havde kommunens overlæger en årsløn på 3.000 kr., enkelte af dem havde tillige fribolig til reduceret leje. Overlægen ved Set. Hans hospital, der ikke kunne supplere sine embedsindtægter ved indtægter a f privat praksis i samme omfang som sine københavnske kolleger, havde 5.500 kr. årligt i løn, hvorfra gik 1 . 1 00 kr. for bolig. Brændsel havde han frit. Også overlægen på Blegdamshospitalet havde et tillæg til lønnen. Reservelægerne ved kommunens københavnske hospitaler havde 850-1.200 kr. i løn om året samt bolig m .v. Overlægerne var stadig ansat (»valgt«) på 6 år ad gangen, og genansættelse kunne finde sted. (Først i slutningen a f 1930’rne gik man over til almindelig tjenestemandsansættelse for overlægerne). Reservelægerne 66