AdmiralCCZahrtmann

10 2

V E S T I N D I E T O G T

meest Liberale; her hvor jeg omgaaes med lutter Yngre, er jeg en Ultra-Roialist. At jeg prononcerer dette noget mere, end jeg er det, er Tilfældet og hidrører deels fra min Stilling som Chef, deels fra min Caracteer ei at kunne taale at høre en Overdrivelse uden strax at sætte mig paa Bagbenene i modsat Retning. Hertil bringes jeg nu ofte ved Scholten [Kapitajn Fritz Scholten var om Bord som Passa­ ger] . I Dansk Vestindien saa det ret broget ud. Man levede i stadig Uro for et Oprør af Negerslaverne, efter at de engelske Naboøer havde optaget Arbejdet for Negrenes Frigjørelse. Denne Uro gjorde hele Livet stundesløst. Guvernør P. C. F. Scholten, hvis Hustru sad hjemme i København, førte sig som Øernes Fyrste i Gæstfrihed og Pragt. Han arbejdede paa at gjøre Negrene lidt efter lidt modne til Friheden, byggede Skoler for dem, satte dem ind i Selverhverv og lod en farvet Husholderske indtage det kvindelige Forsæde ved sit Bord; Regeringens slet overvejede Plan, at Slavernes Børn skulde være frie fra Fødselen af, modsatte han sig med Rette, den vilde kun medføre Misnøje hos Forældrene med deres egne vedvarende Slave- kaar. Forgæves kæmpede han mod Racefordommen; ingen Hvid vilde sidde ved en Farvets Side ved Guvernørens Bord. Allart var som Vagtskib underlagt ham, og Zahrtmann følte stærkt hans Stun- desløshed; snart imødekom han Z.s Ønske om at turde tage en Rejse fra Skibet for at se New York, men Tilladelsen blev taget tilbage; selv plaget af Klimatsygdomme holdt Guvernøren Allart tilbage for at føre ham til Badested paa Sydamerikas Kyst, men heller ikke dette kom til Udførelse, — begge Dele, fordi alle skulde være paa Plads ved Negeroprørets Udbrud, som kom — femten Aar senere. Zahrtmanns Taalmod sattes her paa en haard Prøve, men, maaske støttet af Tropeklimaet, brast ikke. Hans Planer om Opmaalings- togter til Sydamerikas Kyst kuldkastedes ideligt; dog opnaaede han i Sept. at føre Allart paa et kort Togt did. Ellers kryssede han frem og tilbage mellem St. Croix og St. Thomas og optog her, lige som otte Aar forhen, talrige hydrografiske Maal til Fremme for sit kære Søkortarkiv. Hvad der i øvrigt optog hans Tid og Tanker, fortalte han sin Hustru i hyppige Breve. 20. Ju li 1833, fra St. Thomas Havn: I Skibs Organisation er van Dockum ret brav, endskjønt jeg har kjendt Folk med mere Talent til at organisere, men hvad der er mig saare behageligt, er at han er et saa fornuftigt, paalideligt Menneske, at jeg med den allerstørste Ro kan overlade ham Skibet, imedens at jeg reiser rundt i Amerika. Oxholm har ogsaa vundet meget paa Turen og har i det Hele en meget gentlemanlike Rolighed, Holst er ret activ, men vulgær, Schultz derimod mere Cavaleer og dueligere Officeer, men meget dorsk. Jeg er i det Hele meget tilfreds med Officeers Besætningen; Præget af Tonen i Messen er bleven i høieste Grad decent, ja! hvad jeg ikke havde ventet, endog ualmindelig stille og rolig. 13. Sept. fra Curaqao Rhed: Med megen Deeltagelse har jeg læst