AdmiralCCZahrtmann

V E S T I N D I E T O G T 105 merjunker! — Hun havde tilbragt hele Adskillelsestiden hos sin Fa­ der i Altona. Med to Maaneders Orlov ilede Z. did til Gjensynet med hende og Børnene. Det høje Admiralitet gav Togtet et ret artigt Efterspil. Allarts Bygmester Schifter gik endnu videre end sin Forgænger Fabrik­ mester Hohlenberg i at holde Nybygningernes Dæk frit; denne havde strøget Hytten, nu strøg han ogsaa Ruffet. Da hans Tegninger til Allart forelagdes Konstruktions-Kommissionen, udarbejdede dennes yngste Medlem (fra 18. April 1830) Zahrtmann et Modforslag med fuldstændige Tegninger, som havde et Ruf over Chefkahytten og lagde Rummene under Dækket helt om i den Hensigt at gjøre dem videre og tjenligere til Brug. I Maj 1831 godkendtes dog Schifters oprindelige Apteringsforslag; 19. Juli 1832 løb Allart af Stabelen. Det var Schifters Allart, som i April 1833 stod ud af Flaadens Leje, men det var Zahrtmanns Allart, som i Maj 1834 lagde ind i Flaa­ dens Leje. Aldrig saa snart laa Allart for Anker ved Frederiksted, før Zahrt­ mann satte Briggens Tømmermand i Gang med at omarbejde den inden Borde. Herom skrev han 12. Juli 1833 til sin Hustru: Alle­ rede fra idag af har jeg Styrmandens Lukaf bag Trappen ligeoverfor van Dockums til min Disposition, og naar først Ruffet er færdigt, hvorpaa Tømmermanden nu begynder, saa haaber jeg, at Alt skal hos mig være comfortable and nice, ja endog saa rummeligt, som om det var i en Fregat. Jeg bygger mit Ruf af Mahagony Træe, en uhørt Ting hos os, men derved bliver det elegant, man vover neppe at tage det ned igjen, og Forskjellen i Prisen er en reen Bagatel. Jeg gjør her ombord flere Indretninger og Forandringer, end Nogen hid­ til har vovet, og dog føler jeg mig overtydet om, at jeg ikke skal faae den mindste Ubehagelighed derfor, blot fordi den offentlige Mening om mig er den, at jeg ingen Forandring ville gjøre, som ei var hensigtssvarende. Jeg nægter ikke, at det morer mig, naar de Andre slaae Hænderne sammen og forbauses, sigende: det er jo imod Krigs Artiklerne. Jeg har havt Ansvar, siden jeg var fjorten Aar gammel, derfor gjør Tingen mig ei urolig nu. Vel havde Zahrtmann i sin Ungdom seet Briggerne Kiel 18 10 og Naiaden 18 12 under deres første Togt gjennemgaa langt mere indgribende Omændringer uden Paatale. Det var dog saare frejdigt af ham at tro, at Admiralitetet, hvis ublide Stemning han jevnligt havde erfaret, nu skulde lade sig overtyde af hans Erfaringer fra to Maaneders Sejlas i Fredstid om Nødvendigheden af den egenmæg­ tige Medfart, han her lod det ham betroede Skib blive til Del. Den sidste Dag i Vestindien modtog han en truende Skrivelse fra det. Efterspillets videre Udvikling skildrede han i Breve til sin Hustru. 15. Maj 1834, Kiøbenhavn: Igaar indsendte jeg Rapporten til [Overekvipagemester] Commandeur Stephansen, der selv havde sagt mig: send mig jo før jo heller Rapport om, hvad Forandringer Du har foretaget og fundet gode, saa melder jeg Collegiet, at jeg har

Made with