AdmiralCCZahrtmann

V A G T S K I B S C H E F 107 udnævnt til Chef for Københavns Vagtskibspost paa Trekroner og Medlem af Stadens Karantænekommission. Endeligt gjordes han 14. Febr. 1838 til Chef for Vagtkorvetten Diana ud for Kronborg og Medlem af Helsingørs Karantæne. Medens Diana laa fortøjet her fra 18. April til 7. Dec., fik Z. 6. Maj Ordre til at foretage Opmaa- linger i Øresund, og 27. Maj blev han virkelig Kapitajn med Gage som saadan og Chef for 2. Marinedivisions 1. Kompagni. Vagtskibenes Opgave var at vaage over den danske Konges Strømme, at iagttage god Orden blandt forbisejlende og opankrede Koffardiskibe og at modtage og vise tilbørlig Honnør fra og mod fremmede Orlogsmænd. Mest gjordes dette fornødent paa Helsingør Rhed, hvor Sundtold skulde ydes af de tolv til femten Tusend Sej­ lere, som aarligt stod Sundet ind eller ud; for hver af disse havde Vagtchefen en Rigsort (en halv Krone) i Indtægt for sin Regning. Ogsaa havde Vagtskonnerten her en lille særlig Opgave i at vise Greenwichs Middag to Dage i Ugen; Zahrtmann udvidede det til dagligt Tidssignal, uden hvilket dets Nytte var saare tvivlsom. Imid­ lertid vilde Tjenesten om Bord i det fast, i fire Ankre fortøjede Vagtskib være falden ham svært kedsommelig igjennem de henved otte Maaneder, — „Diana fortøiet i Ægyptens Mørke“ skrev han, utaalmodig over at Vennerne lod ham uden Efterretninger fra Kø­ benhavn, — hvis han ikke havde sine Opmaalinger og Udregninger at arbejde paa. Ved at skifte Vagltstation fra Aar til Aar fremmede han disse. Ud for Altona og paa Trekroner havde Zahrtmann sin Hustru i Nærheden og fik ikke Brug for sine livlige Skrivegaver i udførlige Breve til hende. Anderledes blev det 1838 ved Helsingør; Rejsen hertil fra København, frem og tilbage, var mindst to Dages Færd, og hyppige Breve maatte her træde i Stedet. Her havde Diana til­ lige om Bord en dygtig Skibslæge i A. G. Drachmann, som senere skrev sine Erindringer ned, fremkomne i Tilskueren 1890, og her (S. 577—78) udkastede en Skildring af Skibschefen: Zahrtmanns Personlighed var fremragende: Noget over Middelhøjde, nogen Em­ bonpoint, meget bevægelig, blond, fuldstændig skaldet, undtagen Baghovedet, men med et usædvanligt smukt formet Kranium, hvor­ for Skaldetheden ikke misklædte ham, mørkeblaa Øjne med et gan­ ske overordentlig stærkt gjennemtrængende Blik, lige, smukt for­ met Næse, veldannet Mund og Hage og et vellydende sonort, noget skarpt Taleorgan. Hans Tale var altid kort og bestemt, og han talte ikke meget. Han besad en høj Grad af Skarpsindighed, en usæd­ vanlig hurtig Opfattelsesevne og en overordentlig god Hukommelse, Egenskaber, som de, der senere kom til at arbejde sammen med ham, da han var bleven Minister, ikke noksom kunde fremhæve. Zahrtmann var, efter Drachmanns Udtalelse, en Mand der var født til at indtage en fremragende Stilling, men som under Absolu­ tismen ikke kunde drive det videre end til en underordnet Stil­ ling som Adjutant hos Christian den Ottende og først efter dennes