AdmiralCCZahrtmann

K O N G E N S A D J U T A N T 127 vivons au jour le jour. Hvad der kan bydes, og hvad der bydes, er aldeles utroeligt. 14. Sept., Gram: Jeg har den høist sørgelige Efterretning, at vi iaftes, da vi kom her tilbage fra Ribe, fandt Tillisch — død! Han var bleven her tilbage med de tre Krogher, Hilimers, F. Bliicher og den yngste Frk. Krogh; han var utroelig munter og overgiven, da han pludseligt efter Caffeen faldt om paa Sofaen og var død. [Livlæge] Dahlerup har befrygtet denne Dødsmaade, da han ligesom Thorvald- sen havde Forhærdelser i Hiertet. Arme Fædreland! Arme Venner! Arme Konge! Du veed i fuldeste Udstrækning mine Anskuelser om dette Tab, og at jeg anseer det for uerstatteligt. Du veed, hvilken Ven jeg tabte i ham; den Art Venskab slutter jeg neppe mere med Nogen. __ Omtrent i den Time, at denne Ulykke indtraf, igiensaae jeg i Ribe efter 42 Aars Forløb min gamle 83aarige raske Tante [Professorinde Hanssen, født Tetens], min ædle Moders udtrykte Billede. 16. Sept., Vejle: Det har stødt Oxholm og mig, at Kongen ei tog sig Tabet nær nok, og egentlig dømme Alle saaledes, men man giør ham maaskee heri Uret. Han sagde igaar til Fru Hoppe: Naar jeg ei som sædvanlig converserer Dem som min Dame ved Bordet, saa maae De undskylde det med, at jeg er for preoccuperet over Tabet af min Ven Tillisch. Dette Udtryk, fremsadt der, gielder mere end Almindeligt i hans Mund. — Med Kronprindsen er det aldeles ved det Gamle, hver Dag forskiellig. Med Prinds Friedrich er det rav­ galt; han slaaer aldeles bagud i Følelsen af hans Uafhængighed og souteneres af Moderen, medens han aldeles kaster sig overende med Landgreven og Onderne, saa at Charlottenlund er en camp des Tar- tares, hvor Landgreven mest tier, men dybt bedrøvet og nedbøiet. Prindsen vil bort, og for den øieblikkelige Roes Skyld har Oxholm faaet ham med Lindholm til Fredensborg; ogsaa vil han absolut have Broderen bort før ham, da Han dog i Landgrevindens og Prindsens Øine er Angiveren af det sande Forhold med Keiseren. 20. Sept., Boller: Jeg maa nu først begynde med den ikke be­ hagelige Meddelelse, at Kongen ikke har tilladt mig at reise herfia,. fordi — jeg skal føre ham over Lille-Belt; det Store skienker han mig, saa at jeg kan reise fra Snoghøi d. 2den Oct. og saaledes være hos Dig, min herlige Kone, d. 3 ^ e med Formiddags Trainen. Kon­ gens angivne Aar sag er af den Natur, at jeg maa ansee den som et blot Paaskud, især da ogsaa der, ved den Leilighed, er et Damp­ skib. Det er lykkedes mig ikkun at ærgre mig i en Time og løvrigt at lee derover, som Alle giøre. Han har siden Tillisch s Død brugt mig meget, men nu er ogsaa Alt omtrent afgiort, undtagen maaskee Oversættelsen af en enkelt engelsk Depesche. Den Sygdom, at ville beholde Alle omkring sig, maa nu ogsaa Prinds Christian af Glucks- borg undgielde; han loe igaar Morges af mig, jeg iaftes af ham. 22 Sept., Boller: Gamle Stemann har tilskrevet Tillisch [F. F.. Tillisch afløste sin Broder som Kabinetssekretær], at han ei maa