AdmiralCCZahrtmann

T O G T E T P A A T H E T I S 143 med Kjæmpeskridt, meget raskere end Staten, og i denne Fremskri- den spille Danske en Hovedrolle. Under Directeur Schaubert arbeide nemlig tvende Danske, Brødrene [Christian og Theophilus] Hansen i Athen og en Holstener Lorentzen i Piræeus, og disse have udført næ­ sten alle offentlige og mange private Bygninger. Lorentzen er maaskee mere blot Practikus, men Brødrene Hansen ere tillige saare dannede og nette Mænd, der her ere meget afholdte og agtede, og hvem jeg troer allerunderdanigst at burde gjøre Deres Majestæt opmærksom paa. Professor [Landskabsmaler C.] Ross var afreist til Italien, mis- fornøiet med den græske Presses Angreb, og han kommer neppe her tilbage, saafremt han andensteds kan finde nogen ham convenerende Ansættelse. En duelig Dansk her er endvidere Historikeren Profes­ sor [A. L.] Køppen, Lærer ved Militair-Skolen; han har med megen Iver tjent Prindsen som Cicerone, og det fornøier mig derfor at kunne tjene ham igjen ved at give ham Passage i Fregatten til Smyrna. Prof. Ross’s Fraværelse medfører, at jeg intet faar med herfra til Eders Majestæts Kabinet; dette er i det Hele taget vanske­ ligt; thi Grækerne ruuge over den ringeste Ubetydeligheds Udførelse med en ganske utrolig Skinsyge. — Under Solformørkelsen d. 8de lagde Kongen Grundstenen her til et nyt Observatorium, hvorved jeg fik Leilighed til at salutere Hans Majestæt fra Fregatten, hvilket er blevet mig optaget som en særdeles Opmærksomhed.“ Til Smyrna kom Thetis 17. Juli. Det var Zahrtmann en lille Skuf­ felse, at alle hans Bestræbelser for at kunne føre Fregatten med Prindsen om Bord ind til Konstantinopel uhjælpeligt maatte strande; han havde stærk Lyst til med egne Øjne at se Sultanens Hof, og dette glippede nu for ham. Som Passager paa Rutedamperen tog han en Udflugt did fra 22. til 29. Juli og vendte da sammen med Prind­ sen tilbage til Skibet. Efter i fire Dage at have fyldt Vand i Vourla forlod Thetis 4. Avg. Lilleasiens Kyst. Hjemrejsen var hermed til- traadt. 3 - En strygende Nordenvind førte Thetis hurtigt igjennem det græ­ ske Øhav, saa at Fregatten 8. Avg. kunde lægge bi udenfor Alexan- dria, vexle Salut med Paschaen af Ægypten, sende Breve i Land til Generalkonsul Dumreicher og samme Aften sætte Kurs mod Malta. Da Staden var pestsmittet, turde man ikke have Samkvem med den, fordi den deraf følgende Karantæne vilde blive meget langvarig. Under Malta fik Zahrtmann af den engelske Flaadechef tilbudt Bug- sering, „et høist opmærksomt Tilbud, dobbelt behageligt derved, at vi hjalp os selv“ . Sen Aften 22. Avg. kryssede Thetis i Maaneskin ind i La Valettas Havn for der at gjennemgaa den sædvanlige tolv Dages Karantæne for Skibe fra Levanten. Der blev god Tid f ° r • til at tænke over de Nyheder, hans Hustrus Breve bragte ham fra Hjemmet, og at drøfte dem i sine Svar til hende. Han skrev 24. Avg.: „Hvad der har bedrøvet mig meget, ere Ud-

Made with