AdmiralCCZahrtmann

M A R I N E M I N I S T E R

1 6 2

Praktiske Følger for Den danske Lods fik Kongens Resolution ikke; den maatte vedblivende sælges. Med sin hurtige og skarpe Opfattelse faldt Zahrtmann til Ro i den Tanke, at Kongen lige nødigt kunde slippe Admiralitetet og ham. Stillingen mellem disse tre kom frem i, hvad Zahrtmann samme Aar, 8. Aug. 1844 fra Wyk, skrev til sin Hustru: „Derimod maae jeg fortælle Dig en anden Ting, hvorfor jeg aldeles ikke har været ligegyldig; paa sin Vei hertil fik det usle Dampskib Kiel [Premierlt. A. Krieger] stiv Kuling og maatte tye ind til Agger Canal, hvorfra ingen Lodser kunde komme ud, hvorfor Krieger reddede sig ind igiennem Bræn­ dingen ved Hiælp af Den danske Lods. Rapporten herom, der be­ rørte Kiels Usselhed og Nytten af Den danske Lods, har Admira­ litetet, der ellers indsender alle Rapporter, ei forelagt Kongen, men [Kontreadmiral] Liitken fortalte ham det ombord i Ægir, og at dette skedte i min Nærværelse, var neppe behageligt; thi Resultatet var ikkun en fuldkommen Taushed.“ En kendelig Glæde lagde Zahrt­ mann for Dagen, da han ved Bogens Nyfremkomst 1850 i sin yderst faamælte Fortale kunde skrive: „Forandrede Forhold have tilladt uden Indskrænkning eller Tvang at optage i denne anden Udgave enhver for Sømanden nyttig Oplysning“ . Da gjorde han som Ma­ rineminister det ud for det ganske Admiralitet. Zahrtmann kælede for Den danske Lods. Sit eget Exemplar for­ synede han stadigt med tilskrevne Tilføjelser og Ændringer. Til den nye Udgave søgte han gjennem Professor C. Molbech at faa en kyndig Sprogmand ved sin Side. Denne Bog var ham hans kæreste Arbejde; paa senere Portræter har han den liggende ved sin Side og fremhæver den som sin Udmærkelse ved ikke at bære en eneste Orden til Skue. Med Rette satte han den højest af al sin Livsgjer- ning. Admiralitetets Forudmening om dens Gavnløshed eller endog Skade i dansk Skibsfart gjorde den dejligt til Skamme. Den ud­ fyldte sit rent praktiske Formaal, at træde i enhver Skippers Tje^ neste som en uundværlig Støtte. Da Landkrigene 1848—50 skød Marinen noget til Side i Folkets Bevidsthed, bidrog den paa sin Vis til atter at lodse den frem og knytte Det Kongelige Søkaart- arkiv til det danske Folk. Nye Udgaver af den vedblev at frem­ komme og holdt længst Zahrtmanns Navn i Live. Zahrtmann blev i Folks Omdømme Den danske Lods.

M A R I N E M I N I S T E R 1.

Den danske Marines Lods blev Zahrtmann 1848, da han Ene­ mand som Marineminister overtog det hele Admiralitets Gjerning; der var en Tingenes Retfærdighed i, at han, dets ivrige Modstander’ nu blev dets Afløser. Kun med Ulyst gik han ind til denne Chefs