AdmiralCCZahrtmann

M A R I N E M I N I S T E R

1 7 0

ganske kort, gik ud paa, at det var uklart, om Dahlerup havde tænkt sig at angribe hele Krigsledelsen eller kun Marinens Krigsførelse. Endeligt lod Bladet 9. Nov. Overretsassessor Otto Müller udkaste det Spørgsmaal, om ikke Dahlerup i Følge Krigsartiklerne burde underkastes retslig Tiltale for en Piece, hvis Udgivelse i Krigstid kunde blive Fjenden til Nytte. Zahrtmann selv tog ingen Defensiv mod Dahlerups Offensiv, maaske mindedes han dennes Ord fra 1843 om, at en Strid mellem to høj tstillede gamle Søofficerer vilde „kun vække Scandale og give et forargeligt Exempel i Etaten“ . Helt af sig selv bragte Skriftet Dahlerup til at staa ene i Marinen og fjer­ nede ham fra hans Medofficerer. I hans egne Erindringer, saaledes som disse senere blev trykte, lodes hans Færd i 1848 ganske uom- talt. Da A. W. Moltke 16. Nov. af udenrigspolitiske Grunde omdan­ nede sit Ministerium, hvorved Oberst A. F. Tscherning afløstes som Krigsminister af Generalmajor C. F. Hansen, ønskede Zahrtmann af Helbredshensyn stærkt og indtrængende at træde ud af Marine- ministeriet; men Moltke fik ham overtalt til at føre Ministeriets Forretninger midlertidigt, indtil en Afløser kunde blive udpeget. Den truende Udsigt til Zahrtmanns Afgang bragte nu Søofficers­ korpset til 25. Nov. at samles paa et Møde i Hotel Phønix, hvor 6 Kommandører, 5 Kommandørkapitajner, 10 Kapitajner, 14 Kapi- tajnltr., 10 Premierltr. og 20 Sekondltr overdrog Kmd. H. G. Garde, Kptlt. Muxoll og Premierlt. H. H. S. Grove at overbringe Zahrtmann følgende Henvendelse: „I Anledning af at Herr Com- mandeuren ved det senest stedfundne Ministerskifte kun har over­ taget Marineministeriet ad interim, tillade vi os at udtale vort een- stemmige Ønske, at der, forsaavidt det staaer i Deres Magt, under nærværende farefulde Forhold ingen Ministerforandring finder Sted i Marinen. Herr Commandeuren har, i den Tid De har bestyret Ma­ rinens Anliggender, erhvervet Dem megen Erfaring, og vi nære saa stor Tillid til Deres Administrations-Dygtighed og Fædrelandssind, at det er vort Ønske, at De vedbliver den ansvarsfulde Post, De nu beklæder.“ Hertil sluttede sig 28. Nov. H. Holsten og H. D. B. Seidelin i en Skrivelse, som var affattet paa samtlige Admiralers Vegne: „Den Sikkerhed Marinen erholdt for en hensigtssvarende Bestyrelse, da den saae Dem overtage Forretningerne som Chef for Søkrigsvæse­ net, har fuldeligen stadfæstet sig. Vi bede Dem imodtage den For- sikkring, at vi med særdeles Tilfredshed vil erfare, at Deres Dyg­ tighed som Marine-Minister endnu i rum Tid offres til Marinens Hæder. Det er os en Behagelighed at have imodtaget Underretning om, at en talrig Deel af alle Classer i Etaten have bevidnet Dem lig­ nende Anskuelser.“ Paa den første Henvendelse svarede Zahrtmann mundligt, kun paa den sidste skriftligt: „De Hrr Admiraler have beæret mig med en Skrivelse, hvis for mig hædrende og opmuntrende Impuls jeg