AdmiralCCZahrtmann

M A R I N E M I N I S T E R 1 8 3 at den af Alle der led meest, det var vistnok Dem, der føler saa meget for Alt omkring Dem. — Lad mig haabe fremdeles at have den Lykke at beholde Deres Venskab og Velvillie. Bevidstheden om at besidde disse kan bevæge mig til at gjøre Alt for Dem, ligesom Frygten for at have tabt dem sønderknuser mig aldeles. Jeg forbli­ ver Deres meget ærbødige og hengivne A. Krieger. Mange svenske Søofficerer traadte 1849 frivilligt i Tjeneste paa den danske Flaade; alene i et enkelt Skib var af otte Officerer to svenske. For alle dem fik Zahrtmann to Ridderkors at raade over; et Ridderkors holdtes den Gang højere i Ære end nu. Om disses Uddeling udbad han sig Raad hos den svenske Admiral Prins Oscar og modtog fra ham følgende Haandskrivelse: Upsala den 6te November 1849. Herr Marin Minister! De­ res Skrivelse af den 25de October ær kommen mig tilhaande, og jeg aflægger derfor min venskabelige Tak. Der gives saare mange, des­ værre, der efter Udgangen dømme Tingene, og disse ere nettop de, der svæve i Ukyndigheden om hvad f. Ex . en Søemand har at kjæmpe imod, hvormange uforudseete Hindringer og Skjæbner han udsættes for. Saa kan ikke en Søemand dømme. Hvormange Stor- verke udførte ved Forvaavenhed opvække ikke Efterwerldenens Be­ undring? og den til Søes intet vil vove, han giør sandelig bedst i, aldrig at gaae op af Faldreebet. En Campagne mindre virksom og mindre heldig end de med deres Character havde haabet, maae der­ for ikke nedslaae. Der er en Dommer som seer til Opsættet ej til Udgangen, en Dommer, høiere end Skjæbnen. — Gamle Dannebrog har jo saa megen Ære hæfdet at den ikke kan fordunkles, Haabet om kommende Seiersdage maae oplive til Anstrengelse og Bedrift. — Med den inderligste Glæde har jeg hørt, hvorledes De, Hr. Marin Minister, have fundet dem Tilfreds med de Svenske og Norrske Søe Officerer og med ligesaa inderlig Taknemmelighed har jeg af disses egen Mund erfaret den venskabelige, Broderlige Behandling, de, frå den første Dag af, have erfaret, hvilken jeg nu til Dem tor frembære og gjennem Dem til disses Chefer og Skibsfæller i Mari­ nen. __ Angaaende Ordensdecorationernes Uddeelelse efter mit Skjøn, saa er jeg derfor Hans Majestæt Kongen af Danmark min underdanige Tak skyldig, og haaber jeg De vilde fremføre til Hoist- samme min underdanige Paaskjonnelse af Hans stedse mod mig vri­ ste Naade og Velvillie. Ligesaa takker jeg meget Dem selv, der har bragt denne Plan paa Bane og villet give mig et saa glædende Op­ drag Men, deres Godhed paakalder ogsaa at jeg taler uforstilled Oprigtighed. Jeg bør ikke og kan ikke med god Samvittighed ud­ mærke nogle af mine Vaabenbrødre fremfor andre, thi det gjæder mig at bevidne, det de Alle ere besjælede af en god Kriger Aand, og at de hver paa sin Plads, hver efter den Ledighed han har at udmærke sig, vilde tjene saa, som det anstaaer Nordiske Søemænd. Misforstaae mig ikke. Jeg mener visselig ingenlunde, at flere Rid­ derkors burde uddeles. Derom kan ikke jeg dømme, og jeg veed