AdmiralCCZahrtmann

S Ø K A D E T T E N

2 2

tajner Soleil og Moras. Med Vanskelighed vedligeholdtes Rolighe­ den mellem Mandskabet, og Lieutenanterne Holsten og Falsen næg­ tede at tjene under de franske Skibschefer. De fængslede danske Chefer førtes 18. Febr. under Vagt til Rensborg, hvortil de kom ¡7. Marts; Frederik den Sjette maatte af Hensyn til sin Forbunds­ fælle Kejseren lade dem holde i Fæstningsarrest her i en Maaned; de to Lieutenanter kaldtes hjem og fik ligeledes lidt Arrest i Kø­ benhavns Citadel. Zahrtmann sluttede sig nær i Venskab til sin Fælle Gerner Snee- dorff, Søn af Kadetakademiets Chef H. C. Sneedorff, som 4. Juli 1808 havde sendt denne et Brev, hvori stod skrevet: „Det glæder mig, at Z. er sammen med Dig paa Pultusk; hils det elskelige unge Menneske og sig, at det glæder mig, I ere Venner, da jeg kiender det gode Forsæt, I have tilsammen, og da jeg troer, I kunne være hinanden til Nytte, da den Ene tildels har, hvad den Anden mangler, og I begge ere honnete ærlige Gutter.“ De forviklede Forhold tog Z. med Koldblodighed; Opholdet paa den franske Flaade vakte hos ham stærk Lyst til fortsat at kunne tjene under Napoleon, hvem han kaarede til sin Helt. Helt anden Virkning havde de hos den unge Sneedorff, hvem Faderen 18. Febr. 1809 fra Søkadetakademiet maatte alvorligt formane: „Jeg blev uendelig glad ved at erfare, at Du har taget det rigtige Partie sammen med Fasting og Stephan- sen og de øvrige Officerer, nemlig at lyde. Det er en Militairs før­ ste Pligt . .. Du kunde have vaklet; især frygtede jeg derfor efter Dit Udtryk: Den danske Marine kan ikke taale at staae under fran­ ske Chefer. — Bedste Gerner, dette er en farlig, høist urigtig Sæt­ ning . . . . Jeg haaber, at Admiral Mi,ssiessys og Capitain Moras’s skiønne og ædle Adfærd vil blive paaskiønnet, saa at de danske Officierer vil elske dem. Naar ædle Mennesker holde sammen, maae de mindre gode tilsidst tabe“ (H. C. Sneedorffs Breve, Christiania 1899, S. 11,32 ). ROSENWINGES BREVE T IL PROVST ZAHRTMANN 1809, 19. Marts. Rensborg. — Gode Her Provst Zahrtmann! Formodentlig kiender De alt Baron Holstens og min uheldig Skiebne i fransk Tieneste, som altsaa her er overflødig at anføre, — som Gud være lovet ey er nogen ærerørende Sag, — imidlertid behand­ lede man os, saa vel i Antverpens Citadelle som paa Veyen til Al- tona, med Gens d’armer, som om vi havde været Lands Lorædre. — Imidlertid kan jeg med Glæde tilmelde Dem, at vores Handling er anderledes dømt af vores milde Konge; thi saa snart vi ankom her, gav man os Frihed at gaae over alt, dog inden for Fæstningens Volde, — vores gode Konge kan ey andet end handle efter den ulykkelige Poletik; — nu først i et helt Aar kan jeg sige at være i got Humør. Jeg beklager høyligen vores afløsere Comd. Capit. v. Dockum og Berger samt de øvrige Offic., der bliver tilbage. De ved formo