AdmiralCCZahrtmann

36

N A I A D E N S T O G T

naaet at løsne et Par Skud fra Kiel mod de fjendlige Skibe, inden disse kom ud af Havnen. Kl. 6 Morgen kom den Arendalske Ro- flotille under Lieutenant Dietrichson ind i Havnen; den havde under Vejs angrebet Briggerne Podargus og Flamer, hvilke Stewart havde maattet lade blive tilbage i Yderskærene, men de var undløbne den. Da Stewart stadigt holdt sig krydsende under Land, blev Kiel og Laaland bedst muligt satte i sejlbar Stand, og de kunde Kl. 10 Formiddag kaste Anker i Nipekilen. Ved Naiadens Undergang fandt 125 Mand Døden, og af disse have Lieutenanterne G. Grodtschilling og P. Buhi vundet Helte­ navn. Dette tilkommer vel ogsaa Skibskirurgerne Biørnholm og Jacobsen, som midt i Travlheden paa Lasaretet gik ned med Ski­ bet. Desuden blev 90 Mand saarede, dog kun to dødeligt. Laaland havde een Død og to Saarede, Samsøe to og fem, og Kiel havde tre Døde, hvoraf Maanedslieut. Rolffsen var den ene, og syv Saa­ rede, af hvilke Lieut. Dichmann mistede sin venstre Arm. Kun fire Saarede fra Naiaden gjorde Stewart til sine Fanger. I sin første Melding om Kampen opgav Stewart sine Tab til otte Døde og 36 Saarede; han meldte ligeledes, at alle hans Skibe havde lidt yderst stor Skade paa Ruf, Master og Rigning, og at især Podargus og Fla­ mer var særdeles stærkt oprevne. Resten af Dagen 7. Juli var der da fuldt Arbejde med at bjerge Gods fra Naiadens Vrag, med at fiske Ligene op og med at bringe de Saarede til Østre Risør, hvis Borgerskab modtog og forplejede dem meget vel paa Byens Raadhus, hvor et Lasar et blev ledet af den dygtige Regimentskirurg With. Saa blev der Tid for Zahrtmann til at indskrive i sin Dagbog: „Det er umueligt at tænke sig mere Conduite, Kulde og Mod, end det Dictators Chef, Capt. Stewart, viste ved dette Angreb, men neppe har Mod heller nogensinde været saaledes understøttet af Lykke, som det var ved denne Leilighed. At han har havt en fuldkommen kiendt Lods, derom er ingen Tvivl, maaskee i en Reserve Lods her fra Districtet, som for syv Aar siden var gaaet til England [Podargus havde en stedkendt Mand om Bord, skrev Stewart selv]. Lykken viste sig tilfulde ved, at han under hele Seiladsen ei stødte, hvilket var Tilfældet med hans tre Brigger og med Naiaden. Hans Conduite viste sig, da han med saamegen Kulde landsatte sit Skib i en Stilling, der giorde ham til Herre af Havnen. Endnu ved hans Udseiling vedblev Vinden at begunstige ham; thi medens der inde i Lyngøer var vestlig Vind, havde Podargus og Flamer [i Yderskærene] nordlig Vind, uden hvilken disse ei og med hvilken Dictator ei kunde være kommet ud.“ Den unge danske Officer ydede saaledes villigt sin sejrende Mod­ stander fuld Retfærdighed. Mindre ridderligt optraadte den unge engelske Kapitajn. I sin første Melding til Admiral Saumarez pra­ lede han med at have paa en halv Time skudt Naiaden bogstaveligt til Atomer, fuldkommen slaaet Kanon jollerne og bragt en Del af dem til at synke samt senere forladt Kiel og Laaland som rene Vrag.

Made with