AdmiralCCZahrtmann

6 o

S Ø T O G T E R

fri. Mindre tiltalte ham den Modtagelse, Admiralitetet gav ham. Ved sit Foretræde for de høje Herrer var han bleven udspurgt om, hvor­ ledes Skibets Uhre og Instrumenter havde virket, og havde sagt sig mindre tilfreds med Kompasserne om Bord; han havde da faaet Paalæg om at udtale sig nærmere om disse i sin skriftlige Rapport om Togtet. Dette gjorde han; Admiralitetet lod hans Anker fore­ lægge for Kommissionen for Søofficerers Undervisning, der i sin skriftlige Fremstilling 17. Nov. afviste dem som bundende i Man­ gel paa simpel Kundskab i Kompaslæren. Admiralitetet sendte nu Z. Kommissionens Fremstilling til Efterretning, men fik at føle, at Z. ikke var den Mand, som blev nogen Svar skyldig. Han var ikke til Sinds at staa som en Skoledreng, en Sinke. Ganske vist skrev han spagfærdig i sit Tilsvar 9. Dec.: „Jeg troede . . .,“ men idet han afskød dette „jeg troede“ mindst en halv Snes Gange og hver Gang efterfulgt af en kort og klar Grundsætning af den rette Ind­ sigt i og Forstaaelse af Kompassets Egenskaber og Virkemaade, blev det et fuldt Lag, han gav Admiralitetets Kommission, der havde ladet alt dette upaaagtet. Til sidst paatalte han skarpt den ubillige Medfart, som Admiralitetet havde givet ham ved først at afkræve ham en Redegjørelse og dernæst at udsætte ham for en grundløs og affejende Bedømmelse af denne; han krævede, at det nu skaffede ham Oprejsning. Sit Tilsvar sendte Zahrtmann Dahlerup at læse. Skønt utilpas maatte denne strax springe op af Sengen for endnu samme Dag at sende Z. sin Tak for den muntre Nydelse, han havde haft af det: „ . . . . Disse Gravitetsmænd, som ville bilde os ind, at Langsomhed er Grundighed, at vidtløftig Væv er mathematisk Nøiagtighed, og at begge disse saa respectable og vigtige Egenskaber ikke kunne forenes med levende, fyrig Aand og rapid giennemtrængende Blik. Jeg gratulerer Dig af Hjertet, at det er faldet i Din Lod, saa heldig at fægte for os Etatens yngre Mænd og lære disse vore Dommere at modtage uden Fordom og Nid beskedent fremsat Mening af yngre Mand, at laane ham Øren med Velvillie og Opmærksomhed og tiltroe ham en Iver i sit Kald, der udspringer af renere Følelser end Lyst til at giøre Opsigt eller at hæve sig selv ved at nedsætte Andre. Denne Lære har Du saa godt fremsat, at jeg — uden at jeg misunder Dig — vilde ønske mig selv at have havt samme Held i lige saa god en Sag. Din hengivne H. B. Dahlerup.“ Admiralitetet lod Zahrtmann uden den af ham krævede Oprejs­ ning. Saa var han Mand for at tage denne selv, dels i sine Officers­ fællers glade Samstemning, men væsenligst i at byde Admiralitetet Braaden. Som disse Togtaar 1824—26 havde bragt ham ind paa Samlivet med Prins Christian (den Ottende) og paa Tilknytningen til Elisabeth Donner, saaledes tvandt de nu ogsaa den tredje og stærkeste Streng ind i Fanglinen paa hans Livstogt. Kraftigt, uden Spor af Hensyn til sin egen Forfremmelse i Standen, optog han sin seje og sejrrige Kamp mod det forældede Admiralitet, alle unge