AdmiralCCZahrtmann

62 B R Y L L U P Følelser, han bar for ham og hans Slægt, en Anerkendelse af de Evner, som udmærkede ham, og varme Ønsker for hans Fremfærd og Lykke, som Donner vilde føle stor Glæde ved at følge: „men jeg siger Dem med samme Aabenhed, som De har vist mig, at hertil bør vort Forhold være indskrænket, for inderligere Forhold mellem os ligge uoverstigelige Hindringer i Vejen. Modtag min Tak for den Ære, De har vist mig i Deres Ønske om et sligt, og for Deres Takt­ følelse i ikke at have søgt mundlig Forhandling herom; deri føler jeg mig forvisset om, at De ikke oftere vil føre denne Sag paa Bane, og saaledes vil ogsaa jeg stille mig“ . De Hindringer, Donner fandt uoverstigelige, var vel væsenligst to. Han gav den Tanke Raaderum: Det er en ærlig Sag at være fattig, men en Mand, som har ejet en Formue og nu intet ejer, kan ikke vinde min Tillid. Ved at rykke frem med den gode Brug, han havde gjort af sine Prisepenge, til at skabe sine Forældre blide Kaar, kunde dog Zahrtmann let rydde denne Hindring til Side Mest maatte det staa Donner stærkt imod, ,saa kort efter Hustruens Død at gifte sin eneste Datter bort fra Altona, hvor da en ensom Alder­ dom uden kvindelig Støtte i Hjemmet truede ham. Herimod gjorde Z. ham senere det Tilbud at gaa ind i en Stilling i Hamborg; dog dette Offer afviste Donner i strenge Ord. Endnu mødte Zahrtmann en Medbejler i sin nære Ven Kapi- tajnlieut. Klauman, Chef for Vagtskonnerten Atalante paa Elben. Deres gjensidige Fortrolighed førte med sig, at den enes Hem­ melighed ikke forblev skjult for den anden. Efter at Z. var bleven afvist, friede Klauman til Elisabeth Donner; ogsaa han hentede sig et Afslag. Han kunde dog næppe ængste Z. alvorligt; han var 42 Aar gammel og allerede skilt fra en Hustru. Dyb Kummer greb Zahrtmann ved at modtage Afslaget fra Donner. Hans Venner søgte at trøste ham. Nehus skrev til ham: „Min Ven. — Jean Donner var i dette Øjeblik her for at tale med' Dem. Vær trøstet, Alt kan gaae godt endnu. Han skulde spørge, om De ogsaa var alt for bedrøvet, og han har ladet mig forstaae,. at det er Beta, der lod spørge, og at hun er Dem god. Efter Kl. 9 er han hjemme og seer gjerne, ja venter, at De kommer til ham. Det nytter ikke, man græder. Fat derfor Mod, gaae med et gladt Ansigt til Jean Donner. Beta er Dem god, og Faderen maae suc­ cessive vindes. Vær selv saa glad, som Deres L. N .“ Da fik Z. 27. Okt. endnu et Møde med Elisabeth Donner i Neumuhlen, i hvilket hendes straalende Blik røbede hendes Følelser, og hendes Læbe- frygtsomt hviskede et sagte Ja. Dette blev deres sande Forlovelses­ dag. 2. Pligten kaldte Zahrtmann til København. Han maatte forlade Altona med — maaske første Gang i sit L iv — uforrettet Sag. Venne- trøst byggede han lidet paa, nu da alle Sunde syntes ham selv luk­ kede. Elisabeth Donner stod viljestærk paa, at den eneste Vej til.