AdmiralCCZahrtmann

B R Y L L U P 75 hvad Gud og hun, som har Skyld deri, maa tilgive mig. Den danske Litteratur havde jeg langt tidligere lagt til Side, dels paa Grund af min lange Fraværelse fra Danmark, dels og mest fordi jeg altid kun fandt for mig polemiske Skrifter, som virkeligt gav mig en A f­ smag for at læse Dansk. Først stredes Baggesen og Oehlenschlåger, og i denne Fejde traadte efter Haanden alle ind, som tillagde sig Navn af Digter eller Bel-esprit, og af disse gives her over Maade mange. Dette tabte sig noget, da Baggesen rejste bort, men da be­ gyndte for tre eller fire Aar siden værre Fejder om Religions- og Trossager; nu har dette lagt sig noget, men virkelig Ro er ikke md- traadt, Ilden gløder stadigt under Asken. Slige Fejder ere sikkerligt i alle Henseender overordenligt skadelige og maa især paa Menig­ mand øve den sørgeligste Indvirkning. I det hele finder jeg, at lidet misklæder Menneskeheden mere end Intolerance blandt forskellige Religionssamfund eller i stridige Opfattelser blandt Trosfæller, og dog er det meget svært helt at overvinde dette, maaske fordi der i Ungdommen ikke er vaaget tilstrækkeligt herover. Fra mig selv veed jeg og føler jeg, at jeg trods hele mit Princip uimodstaaeligt drives til at spotte en Jøde, blot fordi han er Jøde; da jeg aldrig vilde falde paa at gjøre det med Hedninger eller Tyrker, saa kan dette dog kun hidrøre fra, at jeg fra min Ungdom har vænnet mig til denne Fordom. Derimod veed jeg meget godt, at jeg har næsten alle imod mig, naar jeg siger, at efter min Følelse er det et ukriste­ ligt Udtryk, naar man dagligt i Aviserne seer „vore kristne Brødre brugt om Grækerne og om vor Pligt til at støtte dem, thi saaledes taler et partisk, ikke et kristen Menneske. Om de to Millioner Jøder i tyrkisk Herredømme gjorde Opstand og de alle blev brændte, spiddede eller druknede, da vilde man vel nok tale noget om tyrkisk Grusomhed, men i øvrigt vilde der ikke blive Tale om at afværge eller at hævne dette, og man vilde vel ogsaa af og til faa at høre. kun Skade, at de ikke tog vore Jøder med. . . Atter 6. Juli: I Nat bliver det femten Aar, siden vi i Norge havde en meget varm Nat, da Fregatten Naiaden blev skudt i Sænk; der blev fra begge Sider udvist særdeles stor Iver, Dristighed og Mod men vi maatte som den svagere ligge under, og over Maade mange herlige Mænd, deriblandt to af Marinens ædleste Officerer, begge mine sande Venner, fandt der den ærefuldeste Død. Mig blev det paalagt, at bringe den .enes [Georg Grodtschillings] Enke hans Ring, den andens [Peter Buhis] Fader hans Uhr; jeg var den Gang ganske ung, men alt dette gjorde mig meget ældre Dette skabte Epoke i mit Liv, den største kan jeg sige, indtil jeg lærte Dem at kende. Mindet herom stemmer mig altid meget højtidelig. 8. Juli. Denne Morgen femten Aar tilbage var første Gang nogen har talt med mig om min Tilkommende. Jeg har allerede fortalt Dem om denne alvorlige Samtale med Kapitajn Holm, der gjorde et saa dybt Indtryk paa mig; hvor levende mindes jeg hans Ord: jeg er vis paa, at den der engang faaer Deres Hierte, maae være en fortreftelig, en