AdmiralCCZahrtmann

S L Æ G T E N i.

S lægtnavnet Zahrtmann peger tilbage til Tyskland, hvor det kan mødes i Nutiden, om end spredt og faatalligt. Herfra udvandrede i 1728 Alexander Zahrtmann til Pensylvanien i Nordamerika; han fik her en talrig Efterslægt, som jevnligt samles i store Slægtstevner (Rufus Calvin Zartman: The Zartman family. 1909). Omtrent ved samme Tid indkom Navnet Zahrtmann i Danmark. Det kan maaske være udgaaet fra Zarten, en stor Landsby ved Freiburg i Baden. Stamfaderen, Johan Henrik Zahrtmann, var født i Magdeburg, hvor Slægten paa den Tid, 1680—90, var talrig, mest dannet af Flodskippere og Smaahandlende. I Aaret 17 15 lod han sig hverve til Soldat i den danske Hær, i hvilken han langsomt tjente sig frem til Officer. Korporalstillingen indehavde han 1720 og blev i Som­ meren 1726 Vagtmester ved Første Fyenske Rytterregiment. Han vandt sin Kompagnichef, Oberstlieutenant Samuel Ludvig Kalck- reuths Tillid som „en særdeles ærlig, tro, flittig og dygtig Vagt­ mester“ , saaledes at denne ved sin Overflytning til Chef for Tredje Jydske Rytterregiment i Januar 1734 tog ham med sig og tre Aar senere udvirkede hans Oprykning i Officerstanden. Henrik Z. ud­ nævntes nemlig 18. Marts 1737 til Kornet udenfor Numer og traadte 6. Juni 1738 ind i Stilling som virkelig Kornet ved Regimentet (J. C. W. Hirsch: Danske og norske Officerer 1648— 1814). Med sine Regimenter deltog Z. 17 15 i Wismars Belejring, laa de to følgende Aar i Østjylland, fra 17 18 i Ringstedegnen, fra 1723 paa Tryggevælde Rytterdistrikt (Turebyholm) og efter Overflytningen 1734 i Vordingborg. Endnu som Korporal ægtede Henrik Zahrtmann en jydsk Bonde­ pige Gertrud Bidsen fra Hjarup Sogn i Koldingegnen. Hun var en stræbsom Kone, der som Hustru og Moder holdt godt sammen paa det tarvelige Vagtmesterhjem. Hun skal have været uglad i at blive Officersfrue, idet hun herved blev afskaaren fra at støtte Hjemmet gennem sit Arbejde som Vaskekone i Officershusene. Hun blev fra 1720 til 1735 Moder til fire Sønner og tre Døttre. Det nye Officershjem ramtes allerede 1738 af et alt nedbrydende Slag. Z. paadrog sig under en Mønstring en af Kyrasset gnavet Hudløshed paa den ene Skulder, der gik Rosen i Saaret, og efter et Par Døgns Sengeleje forlod han i Febervildelse ubemærket Hjem-