AdmiralCCZahrtmann

S Ø K O R T A R K I V E T 8 5 ham udrustet med det Helbred, Klimatet giør Fordring paa, og de Kundskaber, der udfordres til en Reise af den Natur, at de Appara­ ter, der kunne medføres, ei tillade, at den bliver stræng videnska­ belig. Vi formene, at ham burde tilstaaes Alt frit paa Reisen fra dens Begyndelse til dens Ende og 2000 Rbd. Sølv Douceur istæden for Diæter. Til Naturforsker foreslaae vi Hr. Cand. Vahl, der anta­ ger at besidde de dertil fornødne Egenskaber; Alt frit og 1000 Rbd. Sølv. Assistenten Hr. Mathiessen, hvem vi ansee for yderst vigtig til Befordringen af Expeditionens heldige Udfald, foreslaae vi at maatte beholde, hvad der i Gjennemsnit kan være hans Revenuer ved Colonien, samt aarlig 500 Rbd. Sølv. To Matroser af prøvede Folk vante til Grønlandsfarten med hver 15 Rbd. Sølv i Maaneds- hyre. Saaledes kom W. A. Graahs Undersøgelsesrejse til Østkysten af Grønland i Stand. Zahrtmann medgav den et Sæt navtiske, astrono­ miske og fysiske Instrumenter, til Dels hans egen Ejendom, og to Kronometre. Den udgik 3 1. Marts 1828 fra Københavns Rhed. Standset af den berygtede Puesortok Isbræ sendte Graah 23. Juni 1829 sine evropæjske Ledsagere tilbage og drog selv videre i Kone- baad, naaede 28. Juli videst frem til 65° 1 8 ' n. Bredde og slog 1. Okt. Vinterlejr i Nukarbik. Hans Forsøg paa den følgende Sommer at trænge frem paa ny mod Nord hindredes af Is og Uvejr og hans egen Sygdom. Han maatte gaa tilbage til Julianehaab for at over­ vintre der; og 13. Sept. 1831 stod han Sundet ind ved Kronborg. Han hjemførte en fastgrundet Overbevisning om, at Nordboernes Østrebygd havde ligget i Egnen ved Julianehaab, samt trods Savn og Lidelser ypperlige Opmaalinger af Grønlands Østkyst, som dan­ nede Grundlaget for Søkortarkivets Kort 1832 og for alle senere Grønlandskort indtil 1888. Han udgav 1832 sin livlige Skildring af Rejsen. Paa denne vexlede han Breve med Z. Zahrtmann skrev 14. April 1828 til Graah: Min Ven. Da jeg erfarer, at der gaaer et Par Skibe til Grønland, saa vil jeg ei und­ lade ved disse Linier at underholde mig med Dig om en Sag, den jeg troer maae være Dig vigtig, og som Venskab og Kammeratskab byder mig ei at tie med. Du har ved Din Afsked fra Kongen ud­ trykt Dig paa en Maade, der saare meget har afveget fra Dine tid­ ligere Yttringer om Dine Anskuelser angaaende den Expedition, Du er sendt paa. Jeg formoder dette allene at have været Følge af en øjeblikkelig Stemning ved forestaaende Skilsmisse, og at Dine An­ skuelser ved Modtagelsen af dette igien aldeles ere de Gamle, hvor­ for jeg ingenlunde indlader mig paa at bestride, hvad Du har sagt; men Følgerne heraf bør jeg giøre Dig opmærksom paa. Kongen, der saare meget interesserer sig for Sagen, troer nu, at Du med Ulyst gaaer paa Expeditionen, og at Du ikkun giør det efter Over­ talelse af mig og de andre Medlemmer af Commissionen. Du veed, hvor langt dette er fra at være sandt, og at altsaa denne Kongens Tanke ingenlunde kan være os behagelig; dog dette kan for saavidt