HolteD'Angleterre_1755-1925

HOTEL D ' ANGLETERRE

handler Johan Gottlieb Bøytler i 1842 aabnet sin senere saa kendte Forretning, medens Sadelmagermester C. L. Nielsen var rykket ind i den anden. Den paa Ejendommen i Henhold til det kongelige Privilegium hvilende Kørselsret var med Stalde og Vognremiser ud­ lejet til Vognmand Otto Sørensen Schjellet, saa Hotellets mange Rejsende til enhver Tid kunde faa Køretøjer, naar de havde Lyst til at køre en Tur. Det var jo bekvemt at have Køretøjerne lige ved Haanden, saa man ikke havde nødig at sende Bud til den nærmeste Hyrekusk eller til Droskeholdepladsen, thi Telefoner var jo den Gang ikke opfundne, ligesaa lidt som man da kendte til en unifor­ meret, guldtresset Portier, der med et Stød i sin Fløjte kunde til­ kalde den ønskede Vogn, og Piccoloer var ogsaa da et ukendt Begreb. Vognmandsforretningen forsvandt fra selve Hotellet ved dettes Ombygning i 1873 efter at have været knyttet dertil siden 1795, da Gottfried Rau flyttede ind i Grams Gaard. Da Nytaarsnyet tændtes i 1856, kom det ikke til, som i saa mange Aar tilforn, at sende sine koldtskinnende Straaler over Krüger senior, naar denne gik sine vante Aftenture i Hotellets store Have og Gaard, thi den 14de Januar havde han lukket sine Øjne for stedse, og Hotellet overtoges nu af hans Enke, Doris Krüger, med Bistand af de to ovenfor omtalte Sønner. Hverken i Hotellets indre eller ydre foretoges dog nogensom­ helst Forandring, og alt gik stadig i den gamle Gænge. Blandt Hotellets mere celebre Rejsende efter Krügers Død træffer vi i August 1857 paa Otto v. Bismarck, som da for første og sidste Gang gæstede København. Med Casino i Amaliegade var der imidlertid foregaaet den For­ andring, at det fra udelukkende at være Vinterhave og Koncert­ sale var blevet Teater, hvis Direktør i 1858 var Digteren Erik Bøgh. Under dennes Direktorat er det, at den spanske Danserinde, Pepita da Oliva, kom hertil samme Efteraar og dansede sine berømte „El Ole" og "Cachouca" paa Casinos skraa Brædder. Teatret var stuvende fuldt hver Gang, hun optraadte, tiljublet af det begej­ strede Publikum. Adskillige var dog forargede over hendes Dans, deriblandt Bournonville, som efter Sigende skal have rejst sig fra

1755* 1925

Made with