HolteD'Angleterre_1755-1925

HOTEL D 'ANG L E T ER R E

*

Porte med deres Lukning om Aftenen og Voldene laa som et snærende Baand, kunde det ingen rigtig Art have med Bebyg­ gelsen udenfor. Hvad der laa udenfor Voldene, paa „Broerne", som de kaldtes, var kun lave Huse, for det meste med store Haver, og den første Breche, som gav Byen et videre Fang, var Nedrivningen af Nørre­ port i 1856. Dermed var Signalet givet, og Aaret efter faldt de andre Porte, Amager-, Vester- og Østerport, saa at Passagen til og fra Byen laa fri og uhindret. København begyndte saa smaat at faa Storstadsfornemmelser nu, da Portene var faldne, og man saa, at der kom Lys og Luft ind til Byens trange Gader. Et nyt Teater havde man ogsaa faaet, idet det tidligere Hippodrom var blevet omdannet til Folketeater, i hvilken Egenskab det var blevet aabnet den 18de September 1857. Og Tivoli, Byens store Forlystelseshave, havde faaet en Kon­ kurrent i Georg Carstensens 3die Barn, Alhambra, der var blevet anlagt paa Terrænet mellem Frederiksberg Allé og Gamle Kongevej. Ogsaa paa et andet Punkt mærkede Byen Storstadspræget, thi fra at være de dunkelt lysende, osende Tranlampers By var den nu blevet en By med straalende Gasbelysning. Hôtel d’Angleterre fulgte selvfølgelig Udviklingens Gang, og der, hvor tidligere Vokslysene, Stearinlysene, Kamfinlamperne og Moderatørlamperne havde sendt deres milde Skær over Hotellets Gæster, skinnede den nye Bygning i et for Datidens Øjne feagtigt Skær. De Rejsendes Antal til Byen bliver stadig større og større, men det kniber ikke saa lidt med Hotelplads. Smaahoteller, Hotels­ garnis og Gæstgivergaarde er der ikke saa faa af; derimod er der af 1ste Klasses Hoteller kun nogle enkelte. I Hôtel d’Angleterre henligger dennes store Have fuldstændig ubenyttet, og den er efterhaanden blevet en altfor dyr Grund at have liggende midt i Hovedstaden. Den blev for det meste benyttet som Legeplads for den Ungdom, der lidt efter lidt var vokset op som Sidegrene paa det Krügerske Stamtræ, og som her fandt et Sted, hvor de ret af Hjærtens Lyst kunde boltre sig i uforstyrret Fred og Ro.

1 7 5 5 *

1925