HolteD'Angleterre_1755-1925

HOTEL D 'ANG L E T E R R E

Bifald, men derimod var de Rejsende mindre tilfredse med Hotel­ forholdene, thi de var absolut ikke paa Højde med, hvad Rejsende var vant til andetsteds fra. Det var nu ikke saa meget Manglen paa tilstrækkelig Hotelplads, som det var galt med, thi den Anke vil kunne rettes mod enhver By, hvori der afholdes Udstilling, men det var den manglende Komfort i Hotellerne, man ankede over. Hvad der ligeledes manglede, var tilstrækkelige, store, tid­ svarende Restauranter, thi af dem havde Byen i Virkeligheden kun en, nemlig Vincents paa Gammelholm, bagved Nationalbanken. Paa Gammelholm, som var blevet givet til Bebyggelse, havde Kaptajn og Malermester, senere Tivoli-Direktør, Riise opført en stor Bygning i Havnegade Nr. 3, i hvilken der var blevet ind­ rettet flotte, store Restaurantlokaler med „Spejlsal", Balsal og forskellige større og mindre Selskabslokaler. Hovedindgangen var fra Holmens Kanal Nr. 17, hvor Riise parallel med den nye Bank­ bygning havde opført en lang, smal Indgangsbygning, der tillige tjente som Garderobe. Restauranten, der aabnedes i 1868, var udlejet til Restauratør Vincent, der senere skulde komme til at spille en større Rolle i Hotel d’Angleterres Historie. Alexandre Prospér Vincent var født i København den 27de Juni 1837 som Søn af den indvandrede franske Restauratør Jacques Eugen Vincent, der havde en stærkt besøgt Restaurant paa Kongens Nytorv Nr. 21; ved Mandens Død var denne blevet fortsat af hans Enke. Alexandre Vincent, der var meget sprogkyndig, fik en grundig, faglig Uddannelse, navnlig i Frankrig, hvor han opholdt sig i flere Aar, men vendte tilbage til København ved Faderens Død for at bistaa Moderen ved Ledelsen af dennes Restaurant. I Aaret 1868 bliver han da Lejer og Leder af det store nye Etablissement paa Gammelholm, hvor han i meget kort Tid fik Lejlighed til at lægge sine eminente Evner som fremragende Restau­ ratør for Dagen, og „Vincents Lokale" blev hurtigt Byens fineste og fornemste. Da Udstillingssommeren 1872 kommer, træffer vi Vincent paa Tivolis Grund, hvor han var blevet Lejer af Restauranten i Bazaren, den Gang Tivolis eneste mest mondæne Restaurant.

1 7 5 5 *

1925

Made with