HolteD'Angleterre_1755-1925

HOTEL D ’ANG L E T E R R E

Hovedbygningen mod Torvet blev forlænget en halv Snes Alen, den gamle Indkørselsport forsvandt og erstattedes med den nye Tilbygning, fra hvilken der opførtes en ca. 140 Alen lang Bygning med Facade mod den nye Gade, Hovedvagtsgade. Den første Sten til denne nye Længe blev lagt i Juli Maaned 1873, og i November forsvandt den gamle Hotelfacade mod Torvet. Den nye Hovedvagtsgade blev ikke asfalteret, skøndt dette da ingenlunde var noget ukendt for København, thi allerede i 1841 havde man benyttet Asfalt paa Fortovet udenfor Prins Ferdinands Palæ i Bredgade, men som Ækvivalent blev Kørebanen i den nye Gade forsynet med en dobbelt Række Fliser, saaledes at Vogn- færdselen ikke vilde komme til at genere Hotellets Gæster. Hovedindgangen til Hotellet blev gennem en stor Port paa Byg­ ningens Midte, og til venstre for Porten blev der i Fløjen mod Østergade indrettet Butikslokaler, medens der i den modsatte Fløj til højre for Porten og paa Hjørnet af den nye Gade indrettedes en stor, elegant Kafé, som Hovedstaden længe havde savnet og sukket efter. Kom man ind i Porten, var der til højre en Forhal med Trappe- opgang til Etagerne; ligeledes indrettedes der her en hydraulisk Personelevator. Porten førte til den store, overdækkede Gaard, og lige overfor Porten laa en stor Tværbygning, der stod i Forbindelse med den nye Sidefløj. I Tværbygningen indrettedes en stor, elegant Festsal. „Den hvide Sal" (Louis Seize-Salen), som var ført gennem 2 Etager. I Juli Maaned 1874 var det nye Hotel, der havde et Fladerum af ca. 7,000 Kvadrat Alen, rejst og under Tag, saa at man nu kunde tage fat paa Hotellets indre Udsmykning og Montering. Det var lykkedes Byggeselskabet at erhverve den gamle Ho­ vedvagt, der laa midt for den nye Gade, og den 28de August forlod Militæret den Plads, hvor det havde haft til Huse siden 1680, og drog til manges Sorg ud til den i Kastellet opførte nye Hovedvagt, der aldrig nogensinde er blevet det for Københavnerne, som den gamle var det med sine tre drabeligt udseende Kanoner, som populært kaldtes Abraham, Isak og Jakob.

1925

77 5 5 *

Made with